England - Italien odds: Overraskende målrig kamp på Wembley

18. januar 2021

Mandag d. 18/1: Arsenal vs Newcastle og Cagliari vs AC Milan

Der er en fed fodbolduge i vente med masser af hverdagskampe fra mandag d. 18. januar og frem til weekenden. Vi starter mandag aften med to spændende kampe i England og Italien.

I England tager Arsenal mod Newcastle for anden gang indenfor 10 dage, og i Serie A er topholdet AC Milan på besøg på Sardinien hos Cagliari, hvor milaneserne er uden to af holdets profiler, som er testet positive for Corona. Læs mere om aftenens to største TV-kampe i vores spilforslags-optakter til kampene forneden, hvor oddsene er fundet hos dagens partner, NordicBet*.

Spilforslag til mandag d. 18. januar 2021:

 

Cagliari - AC Milan

TV: TV2 Sport X

Cagliari befinder sig i en dybere krise, hvor de nu ikke har hentet en sejr i Serie A i 10 kampe. Den seneste sejr kom helt tilbage i begyndelsen af november. I de sidste fire Serie A-kampe har Cagliari tabt med en samlet målscore på 4-10, og i deres seneste opgør røg de ud af Coppa Italia med et 1-3 nederlag i Atalanta.

Det er altså et kriseramt hjemmehold, som tager mod Serie A-topholdet AC Milan. Gæsterne spillede sig forleden videre i Coppa Italia med en sejr over Torino i straffekonkurrence. Der blev sparet på nogle af de normale startere, og bl.a. sad Simon Kjær over. Til gengæld fik Zlatan spilletid fra start, men kampformen efterlod noget at ønske hos den normalt målfarlige svensker, som har siddet ud med en skade i længere tid.

Zlatan er formentlig også i spil til denne kamp, men om han starter inde fra start må tiden vise. Vi ved med sikkerhed, at de to profiler - Theo Hernandez og Hakan Calhanoglu - sidder over mod Cagliari, da de er ude med Corona. De udviser ingen symptomer, forlyder det, men de er i isolation.

Pokalkampen mod Torino var den anden kamp mellem klubberne på San Siro indenfor kun tre dage. I sidste runde i Serie A vandt Milan med 2-0 hjemme over Torino, og kom dermed tilbage på sejrssporet efter 1-3 nederlaget til Juventus i forrige runde. Det er stadig den eneste kamp i sæsonen, som AC Milan har tabt, og rossoneri er stadig på 1. pladsen med 40 point. Samme point har lokalrivalerne Inter, som dog har spillet en kamp flere. AC Milan kan med en sejr rykke tre point fri i toppen, og det er da også et opgør som Milan skal vinde.

I de sidste tre indbyrdes opgør, spillet fra februar 2019 til august 2020, har AC Milan vundet alle tre med samlet 8-0. De har altså haft godt fat i Cagliari på det seneste, og mens Milan er i god form og hiver sejre på stribe, har Cagliari altså ikke hentet en Serie A-sejr i 10 kampe.

Vi tøver ikke med at pege på en udesejr til topholdet, men om de vinder stort er måske mere tvivlsomt. Cagliari har trods problemerne med at få point scoret i syv af de sidste ni Serie A-kampe, og de kan måske også komme på tavlen her mod Milan. Samtidig er gæsterne uden de to førnævnte profiler, og har bl.a. en rusten Zlatan med i truppen som nok skal have spilletid for at komme i kampform.

Vi holder os fra et spil på handicapsejren til Milan, og går blot med 2-tallet til odds 1.68 hos NordicBet. 

Spil hos NordicBet*

Arsenal - Newcastle

TV: TV3+

Arsenal og Newcastle mødtes for nyligt, d. 9. januar, her på Emirates i FA Cuppen, hvor Arsenal sejrede med 2-0 i forlænget spilletid. Den ordinære spilletid endte 0-0, og det samme gjorde Arsenals seneste hjemmekamp mod Crystal Palace. The Gunners var ellers lige inde i en god stime med sejre over Chelsea, Brighton og West Brom i Premier League, men træerne er langtfra vokset ind i himlen endnu for Mikel Artetas mandskab. De kan dog glæde sig over at være ubesejret i de sidste fem kampe og at fire af disse er vundet.

Arsenal får også alletiders chance for at fortsætte de gode takter her mod Newcastle. Gæsterne tabte sidst med 1-0 til Sheffield United, som ellers ikke havde vundet en kamp i PL-sæsonen indtil da. På tværs af alle turneringer har Newcastle nu ikke vundet i de sidste otte kampe, og de sidste seks kampe i Premier League har kun givet to point. 

Det ligner en sikker hjemmesejr, bedømt på formkurverne, men Newcastle holdt trods alt Arsenal til 0-0 i de første 90 minutter for ni dage siden i FA Cuppen. Vi tror Arsenal vinder kampen, men det bliver nok ikke med nogen storsejr. Arsenal scorer i snit 1.0 mål pr. hjemmekamp i Premier League i denne sæson (ni mål i ni kampe), og Newcastle har også kun kunnet 12 mål ind i otte udekampe. 

Der er kun odds 1.40 på Arsenal-sejren, og så sikre er vi trods alt ikke på, at Newcastle ikke kan drille The Gunners og få et point med hjem. Derfor skal vi have mere værdi ud af spillet på en hjemmesejr, og vi tror der er gode chancer for en 1-0 eller 2-1 hjemmesejr. Vi spiller Uafgjort (Newcastle +1) til odds 3.40 hos NordicBet, hvor der er gevinst, hvis Arsenal kun vinder med præcist ét mål.

Spil hos NordicBet*