Manchester City vs Manchester United

5. marts 2021

Søndag d. 7/3: Madrid- og Manchester-derbies m.m.

Søndag byder traditionen tro på en masse fodbold fra de største europæiske ligaer, og denne søndag er ingen undtagelse. På denne dag kan du se frem til flere store og interessante møder fra bl.a. Premier League, Superligaen og La Liga. 

Den står på derby i det engelske, når Manchester United skal et smut forbi Etihad Stadium og møde Manchester City. Hjemmeholdet har vundet 21. kampe i træk og buldre mod det engelske mesterskab, men Solskjærs tropper har tidligere vist, at de kan drille forhåndsfavoritterne. Inden opgøret på Etihad sparkes i gang 17:30, er der West Brom vs Newcastle samt Liverpool vs Fulham på programmet, mens det engelske program slutter af med mødet mellem Tottenham og Crystal Palace. 

Det er ikke kun i England der er derby på programmet denne sæson. Også i La Liga venter et interessant opgør i toppen af tabellen, når Atletico Madrid får besøg af bysbørnene fra Real Madrid, i hvad der potentielt kan blive et vigtig slag i kampen om det spanske mesterskab. 

Husk også, at der venter et stort program fra vores egen Superliga, hvor der er hele fem kampe på programmet inkl. New Firm opgøret mellem Brøndby og FC Købehavn og topkampen mellem FC Midtjylland og AGF. Du kan som altid optakt med spilforslag til alle kampene på Oddsforum.dk,

Der er altså god grund til at slå benene op og tænde for dit fjernsyn, Laptop eller hvad du bruger til at se fodbold på søndag. Vi er klar med spilforslag til de største TV kampe til søndag d. 7. marts 2021 herunder. Odds til spilforslag er fundet hos dagens udvalgte bookmaker, bet365*.

Spilforslag til søndag d. 7. marts

 

West Brom - Newcastle 

WBA - Newcastle
Kampstart:
Søndag d. 7. marts kl 13:00
TV:
Xee
Odds
Betting Partner: Bet365.dk
1 X 2
2.47 3.28 3.15
Spil hos bet365*

Første kamp på vores søndagsprogram finder vi på The Hawthorns, når West Bromwich får besøg af Newcastle i opgør, hvor der er vigtige point på spil i bunden af tabellen. Der er ni point mellem de to hold inden weekendens kamp og med 11 runder tilbage, er det sidste udkald for Sam Allardyce og hans mandskab, hvis den skal stå på Premier League og ikke Championship i næste sæson. 

West Bromwich var tæt på at hente point i midtugens kamp mod Everton, men som vi spåede i vores optakt blev The Toffees for stor en mundfuld for det hårdt kæmpende hjemmehold. Selvom man var ganske få centimeter fra en udligning i overtiden, så endte opgøret 1-0 til Everton, hvilket ikke gør arbejdssituationen nemmere for WBA i de resterende kamp. Alt andet end en sejr vil være ubrugelig i jagten på at sikre overlevelse, og det kan presse hjemmeholdet til at satse hele butikken, hvis opgøret står uafgjort langt henne i kampen. 

Mens det ser svært ud for WBA, så er situationen noget bedre for Steve Bruces tropper, der befinder sig tre point over stregen med en kamp i baghånden. Tingene er dog på ingen måde afgjort endnu, og det kræver formentlig 10-12 point i de resterende 12 kampe for Newcastle, hvis de vil være sikre på en ny sæson i den bedste engelske række. Det bør bestemt være muligt for The Magpies, men de seneste tre kampe har kun kastet et enkelt point af sig, mens skaderne hober sig op. Almiron, Wilson og Saint-Maximin, der har scoret over halvdelen af Newcastles mål i denne sæson, må se til fra bænken på søndag, hvilket gør gæsternes offensiv noget tynd. 

Det er sidste udkald for The Baggies, der dog har vist fint spil i de seneste runder med bl.a. en sejr over Brighton. Det ændrer ikke på, at der SKAL tre point på kontoen mod et Newcastle mandskab, der er hårdt ramt af skader, hvis man vil gøre sig nogle som helst forhåbninger om overlevelse. Den mulighed skal de gribe, og mod et gæstende hold, der har haft det svært, når de ikke har spillet i det nordengelske, hvor de har tabt ni af de seneste 10 kampe, så skal chancerne være fine for 1-tallet. Vi satser på et nyt nederlag til Newcastle, og forsøger os med et spilforslag på en West Bromwich sejr til odds 2.47 hos bet365.dk. 

Spil hos bet365*

 

Liverpool - Fulham

Liverpool - Fulham
Kampstart:
Søndag d. 7. marts kl 15:00
TV:
Xee
Odds
Betting Partner: Bet365.dk
1 X 2
1.36 5.00 8.00
Spil hos bet365*

Der hænger mørke skyer over Anfield og Liverpool i disse tider, hvor krisen for alvor hærger hos The Reds. Ovenpå en flot efterårssæson er tingene for alvor gået i den gale retning hos Liverpool, der har tabt deres seneste fem kampe på Anfield. Ja du læste rigtig - de seneste fem kampe på Anfield, hvilket havde været utopi at tro på så sent som for et år siden, hvor Liverpool vandt mesterskabet med en hjemmebanestatistik der lød på 18 sejre i 19 kampe. 

De mange nederlag og pointtab har medført, at Liverpool er raslet ned i tabellen og nu befinder sig på en 7. plads med alvorlig fare for ikke at komme med i Champions League næste sæson. Svarene er mange, men skader, corona og et stramt kampprogram vil formentlig være nogle af grundende til, at Jürgen Klopp har måtte spejde langt efter sejrene. Søndag får man dog en god mulighed for at viske tavlen ren og få stoppet den dårlige stime, når oprykkerne fra Fulham gæster Anfield. 

Fulham ligger inden 28. spillerunde på en 18. plads med 23 point. Tre point færre end Newcastle over stregen, og derfor er Scott Parker og hans mandskab under pres inden den sidste fase af sæsonen starter. Man har dog vist fremgang over en længere periode og senest havde det ikke været ufortjent, bedømt ud fra chancer og spil, at man havde hentet et point mod Tottenham, der dog hentede en 1-0 sejr. Joachim Andersen og Fulham defensiven kan dog glæde sig over, at man er det hold i den nederste del af tabellen, der har lukket færrest mål ind med 33 mål imod sig, hvilket vidner om, at det er i offensiven det halter.  

En stærk defensiv bliver også nøgleordet, hvis der skal point på kontoen mod Liverpool. Oddsene på opgøret indikerer en stor favoritværdighed til The Reds, og det er da også svært at tro på andet end en hjemmesejr. Godt nok trækker Liverpools hjemmebanestatistik alvorligt imod et spil på 1-tallet, men det er sidste udkald, hvis man vil holde sig indenfor i kampen om en top fire placering og Champions League bold i næste sæson. Vi forsøger os med et spilforslag på Liverpool + U 4 mål til odds 2.15 hos bet365.dk, der er fundet ved byg-væddemål funktionen. Vi forventer ingen målfest her med tanke på Liverpools problemer, og derfor ligner 1-0, 2-0, 3-0 eller 2-1 som sandsynlige cifre i opgøret. 

Spil hos bet365*

 

Atletico Madrid - Real Madrid

Atl. Madrid - R. Madrid
Kampstart:
Søndag d. 7. marts kl 16:15
TV:
TV2 Sport X
Odds
Betting Partner: Bet365.dk
1 X 2
2.50 3.25 2.90
Spil hos bet365*

Søndag spilles der et uhyre vigtig opgør i toppen af La Liga tabellen, når Atletico Madrid får besøg af bysbørnene fra Real Madrid på Wanda Metropolitano. En Atletico Madrid sejr vil sende dem otte point foran i tabellen med en kamp i baghånden, mens en Real Madrid sejr omvendt vil skrumpe forspringet til bare to point og bringe spændingen tilbage i mesterskabskampen. 

Simeones tropper har det meste af sæsonen lagt på førstepladsen og var på et tidspunkt oppe at være foran med 10 point. De seneste fem runder har dog kun kastet to sejre af sig, mens både Real Madrid og Barcelona har vundet hovedparten af deres kampe. Det betyder, at der er sparket en lille dør op til det alligevel kan blive en spændende afslutning på La Liga sæsonen vi får os. 

Det kræver dog at Real Madrid fortsætter den gode stime de er inde i og henter en sejr, som de har gjort i de seneste tre indbyrdes møder. Sæsonens første ligakamp endte med en 2-0 sejr til Real Madrid, men gæsterne er alligevel underdogs, hvis man kigger på odds til søndagens møde. Det taler til Atleticos fordel, at man har været stærke hjemme på Wanda Metropolitano med 9-2-1 i sæsonen og en målscore på 21-9. Alligevel har vi svært ved at se gæsterne som underdogs, når man højde for, at Atletico Madrid kun har vundet en af de seneste 19 hjemmekampe mod Real Madrid i ligasammenhæng. 

Real Madrid kommer ind til opgøret med seks sejre i deres seneste otte kampe og en tro på, at de kan komme fra baghjul og sparke døren ind til en uventet spænding i toppen af tabellen. Godt nok er man hårdere ramt af skader end hjemmeholdet, der forventes at have Trippier tilbage i truppen igen, men man kan alligevel stille med et ganske stærkt hold, hvor Benzema forventes at være tilbage i truppen igen. Af den grund finder vi også odds 2.90 på en Real Madrid sejr som lidt for højt, og det bliver derfor vores første spilforslag til derbyet. 

En af de spillere, som formentlig kommer til at være i fokus i løbet af kampen er Luiz Suarez. Den tidligere FC Barcelona spiller har ikke noget kærligt forhold til Los Blancos, og den uruguayanske angriber kan sagtens tænkes at komme i nogle dueller, hvor han kan risikere at ryge i dommerens bog. Kampens dommer Alejandro Hernandez er en af de mere kortglade dommere i La Liga, og med kampens betydning in mente, så forventer vi godt det kan blive en kamp med mange kort. Sammenlangt har Luiz Suarez fået gult kort i seks af hans tidligere 12 møder mod Real Madrid. Af den grund virker odds 3.40 på et gult kort Luis Suarez hos bet365.dk også som et flot spil, der bliver vores andet og sidste spilforslag til opgøret. 

Spil hos bet365*

Manchester City - Manchester United 

Man. City - Man. United
Kampstart:
Søndag d. 7. marts kl 17:30
TV:
Xee
Odds
Betting Partner: Bet365.dk
1 X 2
1.45 4.50 7.00
Spil hos bet365*

En af søndagens største kampe spilles i det engelske, når der er Manchester-derby på programmet mellem Manchester City og Manchester United. De to hold har igennem historien stået overfor hinanden 184 gange tidligere, med United som det mest sejrsrige hold med 76 sejre mod Citys 55. 

Uniteds overtag på Manchester City skal dog ses i en historisk kontekst. Et kig på de seneste sæsoner viser nemlig et mere jævnbyrdig forhold, hvor begge hold står noteret for to sejre hver i de seneste fem indbyrdes møder. To gange i denne sæson har klubberne stået overfor hinanden, og her er det blevet til 0-0 i ligaen og en 2-0 sejr til Manchester City i EFL cuppen tilbage i januar måned. 

Et kig på oddsene denne gang viser dog en markant favoritværdighed til de lyseblå med odds 1.45 på en hjemmesejr, mens en udesejr er oppe i odds 7.00. På papiret en ganske voldsom favoritværdighed, men det er svært at argumentere imod, når man kigger på hjemmeholdets formkuve. 

Vi har tidligere fortalt om Manchester Citys fantastiske form, som uge for uge udbygger deres stime af sejre. Med sejren i midtugen over Wolves noterede The Citizens sig for deres 21. sejr i træk på tværs af alle turneringer, og den 15. sejr i træk i Premier League. En ganske enestående bedrift for Guardiola og Co. der med en sejr over Manchester United i weekenden kan spille sig snublende tæt på det engelske mesterskab. Inden 28. spillerunde er der 14 point mellem de to klubber, så det er absolut sidste udkald for The Red Devils, hvis de skal holde et lille håb i live om Premier League trofæet. 

Manchester United skal ligesom City langt tilbage i tiden, for at finde deres seneste nederlag. Gæsterne er således ubesejret i deres seneste 10 kampe, hvis man tæller alle turneringer med. Desværre kan man som United fan konstatere, at det i syv af kampene kun er blevet til et remis, der som bekendt ikke rykker det store i tabellen. På trods af der har været langt mellem sejrene, så har Manchester United fastholdt andenpladsen, hvor de dog bliver pustet i nakken af Leicester, som kun er et point efter. 

Det bliver sjældent super målrigt, når de to hold står overfor hinanden. Seks af de seneste syv kampe har højest kastet tre mål af sig, og vi tror heller ikke det bliver nogen målfest på Etihad søndag eftermiddag. Vi satser på en kontrolleret Manchester City sejr, uden den nødvendigvis behøves at blive stor. Et spilforslag på en Manchester City sejr + U 4 mål står til odds 2.25 hos bet365.dk under byg-væddemål og det mener vi er ganske acceptabelt. Derfor bliver det også vores spilforslag til Manchester derbyet, der har kick off 17:30. 

Spil hos bet365*

Tottenham - Crystal Palace

Tottenham - C. Palace
Kampstart:
Søndag d. 7. marts kl 20:15
TV:
Xee
Odds
Betting Partner: Bet365.dk
1 X 2
1.45 4.50 7.00
Spil hos bet365*

Der er London møde på programmet, når Tottenham hjemme på Tottenham Hotspur Stadium får besøg af Crystal Palace søndag aften. Her venter et vigtigt opgør for begge mandskaber, der kæmper med to vidt forskellige målsætninger for de resterende kampe i sæsonen. 

Mens det for gæsternes vedkommende først og fremmest handler om at klare skærene og sikre sig overlevelse, så kæmper Tottenham for at spille sig op i tabellen og sikre sig europæisk deltagelse til næste sæson. Med to sejre i træk nærmer Spurs sig subtoppen, hvor kun fem point adskiller Chelsea og Tottenham på hhv. fjerde- og ottendepladsen. En sejr hjemme over Crystal Palace er derfor også en must, hvis man ikke vil tabe terræn. 

Tottenham kommer ind til opgøret med sejre over Burnley og Fulham. Man har fået gang i Bale og det gør hjemmeholdets offensiv til, på papiret, en af de stærkeste i ligaen med Bale, Son og Kane. Kan de tre for alvor finde hinanden bliver der ikke noget forsvar, som kommer til at få lette arbejdsbetingelser og det gælder også Crystal Palace, som vi tror kan få svært ved at holde hjemmeholdet fra chancer. 

Crystal Palace har trods fem point i deres seneste tre kampe haft svært ved at finde vej til netmaskerne. 29 mål i 27 kampe placerer dem i den tunge ende af tabellen, når det kommer til det offensive spil. Især fraværet af Zaha i de seneste har vist sig tydelig, hvor gæsterne ikke er kommet på tavlen i de seneste to kampe. Mod Tottenham mangler man syv-otte spiller og vi spår Crystal Palace til at få det svært på den sidste tredjedel af banen, med mindre Spurs render ind i en off day.

Vi satser ikke på det bliver tilfældet, og derfor forsøger vi os med et spil på en Tottenham sejr + BHS (nej) til odds 2.37 hos bet365.dk. Et spilforslag der er gået hjem i de seneste fire indbyrdes møder, hvor Tottenham har haft hjemmebanefordelen. 

Spil hos bet365*