VILD KUPON: 920.014 kr. for en 50'er

29. februar 2016

Afsindigt: Oddset-kunde trak 1,5 millioner i land

10 x den samme kupon, hver med en indsats på 1000 kroner - Det var lørdagens gode idé fra Christian Paaske, der nogle timer senere kunne glæde sig over - 1,5 millioner kroner!

Danske Spil havde sig en af de søndage, som de nok helst vil glemme i en fart. En af deres kunder havde nemlig fået den lyse idé at spille 10 identiske kuponer på tysk, engelsk, hollandsk og italiensk fodbold hver til odds 156,60 for. Og det var ikke med nogen skravlet indsats på hver kupon.

Det var nemlig med den maksimale indsats på 1000 kroner pr styk, hvilket vil sige, at herren fra det nordsjællandske nu kan se frem til at få over 1 1/2 million kroner ind på kontoen, bekræfter Danske Spil over for Oddsforum.dk

Mange sent afgjorte kampe

Vi fik fat i den dygtige better, Christian Paaske, for at høre lidt om, hvordan han oplevede lørdagen.

”Altså, jeg havde sådan set opgivet dem, for flere af kampene så usikre ud, og der gik lang tid, før der blev scoret i dem,”, fortæller Christian, der til daglig er VVS'er til Oddsforum.dk.

Og det kan ikke nægtes, at det krævede lidt ekstra held i sprøjten før kuponerne gik hjem. Han havde således blandt andet en sejr til Burnley på udebane over Bolton, og her kom hjemmeholdet på 1-0 med bare tyve minutter igen. Fem minutter senere udlignede Andre Gray dog for Burnley, og Gray blev også matchvinder ti minutter senere.

Udover den gyser, så havde Christian Paaske også en sejr til Chelsea ude over Southampton, og her kom værterne ligeledes først foran, før Chelsea først fik udlignet og endelig også scoret til 2-1 ved Branislav Ivanovic få minutter før tid.

Som om det ikke var spænding nok, så skulle Leicester også vinde over Norwich, og det krævede også tålmodighed, eftersom Ulloa først lavede sejrsmålet kort før slutfløjtet.

Christian har før vundet sekscifrede beløb, fortæller han, men ikke noget i en størrelsesorden som dette. Monstergevinsten blev da også fejret på ordentlig maner i lørdags, hvor han inviterede vennerne på to timers limousinetur i København med det hele.

Gevinsten skal derudover nok bruges på at indrette hans og familiens hus. Men han er dog på arbejde i dag, for med hans egne ord, ”så skal det jo også passes.”

Og det er da rigtigt nok. Men der kan komme et ekstra lag leverpostej på rugbrødsmadden i madpakken i det næste stykke tid.

Herunder kan du se de 10 vinderkuponer:

 

Stort tillykke til Christian her fra Oddsforum.dk!