Bjerre og Falktoft starter Tipsklub hos Danske Spil

21. september 2017

Bjerre og Falktoft starter Tipsklub hos Danske Spil

De to populære, tidligere Monte Carlo-værter Esben Bjerre og Peter Falktoft er de nye frontfigurer for Tips ved Danske Spil.

Mange danskere har gennem tiderne været en del af en tipsklub på ét eller andet tidspunkt i deres liv, og dét at tippe har historisk set været en stor del af mange danskeres liv. I de senere år er mange dog gået væk fra de klassiske tipskuponer, hvor det gælder om at ramme 13 eller 12 rigtige tegn på kuponen. I stedet oddses der nu på livet løs hjemme i stuerne og i kioskerne rundt omkring i landet, men hos Danske Spil tilbyder man selvfølgelig stadig de gode, gamle klassiske tipskuponer.

Læs også: Guide til Tips 13 og 12

For at sparke lidt ekstra liv tilbage i Tips 13 og Tips 12 har Danske Spil nu allieret sig med to vellidte danskere, i form af Monte Carlo-drengene Esben Bjerre og Peter Falktoft, som har fået til opgave at starte deres egen tipsklub hos Danske Spil. 

Monte Carlo-drengene starter Tipsklub

Det er blevet ganske populært at have kendte typer til at profilere de forskellige betting- og spilsider, som det nok er blevet bemærket af de fleste.

Og således har Danske Spil nu også fundet de to, der skal være frontpersoner for TIPS fremover - Det er nemlig Esben Bjerre og Peter Falktoft, som du nu kan risikere at støde på i blade og i TV-reklamer.

Bjerre/Falktoft er kendt fra en lang række tv-programmer, såvel som at de i sin tid var værter i det meget succesrige Monte Carlo-program på P3.

Konceptet bag de to gutters reklamer er, at Esben skal lære, hvordan man tipper på fodbold i 2017. Da han sidst gik op i fodbold, spillede begge Laudrupper nemlig stadig, og fodbold var noget, man kun så om lørdagen. Det er Peter utilfreds med, og derfor skal der et læringsprojekt på banen, så Esben kommer ind i kampen.

Og det gør man selvsagt nemmest ved at starte en tipsklub!

Du kan følge Bjerre og Falktoft på Oddsets Facebook-side, hvor de fremover vil dukke op i diverse videoer, og diskutere, hvad der gør Tips til god underholdning, også hvis du ikke nødvendigvis har styr på alt og alle i kampene.