Skrøbelige Chelsea får det svært på Wembley

21. april 2017

Skrøbelige Chelsea får det svært på Wembley

Der er lagt op til et brag af en fodboldkamp, når Chelsea og Tottenham tørner sammen i FA Cuppens semifinale. De to hovedstadsklubber kæmper en benhård kamp om Premier League trofæet, men i weekenden gælder det pokalturneringen, hvor vi har mest fidus til formstærke Spurs.

 

Chelsea – Tottenham Optakt

Spændingen i toppen af Premier League blev i den grad forhøjet, da Manchester United på hjemmebane udspillede førerholdet fra Chelsea, der gennem hele opgøret var yderst tandløse, og fortjent tabte med 0-2.

Da Tottenham forinden havde vundet, blev Chelseas forspring nu mindsket til små fire point med seks kampe tilbage. Antonio Contes mandskab havde ved månedens start et forspring på 10 point, men med nederlag til Crystal Palace og Manchester United er der nu lagt op til en nervepirrende sæsonafslutning.

For mens Chelsea vakler en smule, kører det på skinner for Christian Eriksen og Tottenham, der har vundet de seneste syv ligakampe, heriblandt en del i overbevisende stil. Senest smadrede man svage Bournemouth med 4-0, og det er derfor et hold sprængfyldt med selvtillid, der lørdag træder ind på Wembley.

Her får de to hold en pause fra ligaen, men det betyder ikke, at kampen er mindre spændende af den grund. Der står nemlig en finaleplads i FA Cuppen på højkant, og vi får derfor utvivlsomt en fantastisk fodboldkamp.

Op til kampen mod Manchester United fik Chelsea deres vigtige sidste skanse, Thibaut Courtois skadet. Belgieren blev angiveligt skadet under en reklamefilm for NBA, men er meldt klar til lørdagens opgør.  Der er dog fortsat problemer i defensiven, hvor man formentlig må undvære anfører Gary Cahill der har kæmpet med sygdom, mens også Marcos Alonso og Victor Moses har døjet med skader. De to sidstnævnte forventes dog at være klar til start.

Hvor mange spillere Chelsea i reglen må undvære er uvist, men selvom det ser bedre ud end for et par dage siden, så er de mange spørgsmålstegn er ikke just den ideelle optakt for Antonio Conte.

Hos Tottenham må man fortsat undvære den stærke venstreback, Danny Rose, men ellers kan Pochettino stille med stærkeste mandskab.

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at det er sæsonens to bedste engelske hold, der lørdag krydser klinger, og bookmakerne forudser da også et tæt opgør. Chelsea plejer at præstere godt på Wembley, hvor de har vundet mange trofæer, og holdet fører da også an i ligaen, selvom spillet ikke har været prangende på det seneste.

betfair har da også The Blues som smalle favoritter til odds 2.75, mens der er odds 2.80 for en sejr til Spurs. Skulle kampen ende uafgjort og dermed i forlænget spilletid er der odds 3.40 hos Betfair.

Spilforslag

Det så slet ikke godt ud for Chelsea i sidste weekends opgør mod Manchester United. Holdets tidligere træner José Mourinho havde stor succes med sin taktik, der blandt andet indebar en mandsopdækning af Eden Hazard, og ikke en eneste Chelsea-spiller kunne være sin præstation bekendt.

Der skal helt andre boller på suppen, hvis det skal blive til en finaleplads i pokalturneringen, men lige netop Tottenham må være alle holds skrækmodstander for tiden. Danskerklubben buldrer derudad, og med Chelseas mulige fravær i defensiven har vi mest fidus til Spurs.

Man må dog forvente, at Chelsea leverer bedre end mod De Røde Djævle, og vi garderer derfor med pengene tilbage ved uafgjort, da kampen nemt kan risikere at gå i forlænget spilletid.

Spilforslag: Tottenham DNB til odds 2.00 hos betfair
Kampstart: 22/4 kl. 18.15 – Se den på 6’eren