Champions League statistik optakt: Hvem kan stadig gå videre og hvordan?

7. december 2016

FCK får problemer med hjemmestærke Club Brügge

FC København må sætte alt på et bræt for at få tre point med hjem fra Brügge, og det kommer til at give chancer i den anden ende imod et hjemmestærkt, belgisk hold.

 

 

Club Brügge - FC København Startopstilling

Club Brügge- 4-3-3: Butelle; Van Rhijn, Mechele, Denswil, Cools; Pina, Claudemir, Bolingoli-Gbombo; Rafaelov Wesley, Gedoz

FC København 4-4-2: Olsen; Ankersen, Johansson, Zanka, Augustinsson; Kvist, Delaney, Falk, Toutouh; Pavlovic, Cornelius

Skader og karantæner:

FCK må undvære Danny Amankwaa og Federico Santander, mens Brügge er uden den stærke forsvarer Björn Engels samt kantspilleren Lior Refaelov.

Club Brügge - FC København Optakt

Det har været lidt af en supersæson for FC København indtil videre, hvor de som bekendt har placeret sig solidt på førstepladsen i Superligaen, og derudover endda har markeret sig flot i Champions League, hvor de frem til sidste runde stadig har muligheden for at gå videre fra deres gruppe.

Det afhænger dog af flere ting, først og fremmest at de tager sejren på udebane imod Club Brügge, som de jo som bekendt tæskede med 4-0 hjemme i Parken.

Derudover skal de også have hjælp fra de engelske mestre fra Leicester, der skal tage point fra Porto på den svære udebane Dragao.

Det er der desværre ikke så gode odds for, men til gengæld er det slet ikke umuligt for FCK at tage alle tre point imod de desillusionerede belgiere, der har udspillet deres rolle i Europa og ikke engang kan nå tredjepladsen.

En stor hjælp for FCK er det her, at Andreas Cornelius på rekordfart er kommet sig over sin lårskade, hvilket gør det lidt mere spiseligt for Løverne, at storindkøbet Santander endnu ikke er helt klar efter sin tilsvarende skade, og derfor er blevet hjemme.

Vi spår, at det kan blive en stor aften for FCK i Brügge, og de bør da også være favoritter efter at have udklasseret belgierne i Parken, men så bliver det altså heller ikke nemmere end som så. Brügge er ubesejrede i denne sæson på hjemmebane, og æren spiller også ind for et belgisk hold, der skal forsøge at give deres fans lidt igen i den sidste gruppekamp.

FCKs motivation for at vinde er selvfølgelig stor, men hvis Porto f.eks. er i gang med at mule Leicester samtidigt, kan motivationen hurtigt få et gok nedad, og vi føler os ikke overbeviste om, at de danske mestre kan holde rent bur imod de aggressive belgiere.

Spilforslag Club Brügge - FC København

Brügge har som bekendt ikke været meget værd i Champions League, men i Jupiler League har de virkelig været stærke på det seneste, især på hjemmebane, hvor de blandt andet slog Mechelen med 6-1 for kort tid siden.

De er ubesejrede i ligaen på egen bane, og har en statistik, der hedder 7-2-0.

Det gør det bestemt ikke nemmere for FCK, selvom de har alt incitamentet for at gå efter sejren.

Vi udelukker dog ikke, at de nok skal få deres sejr, men Brügge har også noget at bevise over for dem selv og deres fans, og selvom FCK er favoritter, så tror vi at de får svært ved at holde nullet, og vi lader os derfor lokke af et spil på at begge hold scorer i kampen til odds 1,80 hos betfair.

OBS: Hold dog øje med startopstillingen - Brügge kan tænkes at stille med et vist antal reserver, og hvis det er tilfældet, så bliver FCK så store favoritter, at vi må anbefale 2-tallet.

Spilforslag: Begge hold scorer til odds 1,80 hos betfair

Kampstart: 7/12 kl. 20.45 - Se den på 3+!