Det kan vi forvente af transfervinduets galehus

23. august 2017

Mange mål i vente på MCH Arena

FCM skal torsdag aften forsøge at spille sig videre til Europa League gruppespillet, når cypriotiske Apollon ligger vejen forbi MCH Arena til den sidste og afgørende play-off kamp.

FC Midtjylland - Apollon Limassol Optakt

For dansk fodbold og i særdeleshed FCM venter der en rigtig spændende kamp torsdag aften, når FCM møder cypriotiske Apollon Limassol i returopgøret om en plads i Europa League gruppespillet.

Det er ikke kun udsigten til at spille europæisk fodbold i efteråret, der venter det vindende hold, men også et stort tocifret millionbeløb til klubkassen, som for FCMs vedkommende vil falde et meget tørt sted.

Det bliver dog ikke nemt for midtjyderne, efter de i første kamp måtte indkassere et ærligt 3-2 nederlag, efter en kamp, hvor holdet havde masser af chancer for at afgøre det til deres fordel. En ærgerlig scoring i 92. minut sikrede dog cyprioterne et godt udgangspunkt inden opgøret på MCH Arena.

Til FCMs fordel, stod de i præcis samme situation inden returopgøret mod polske Arka i sidste runde, og her endte det som bekendt godt med en 2-1 sejr, et resultat som også vil sende FCM videre denne gang.

På MCH Arena har FCM en historisk stærk hjemmebane, og det ser ud til at forsætte i denne sæson. I hvert fald har holdet spillet 6 betydningsfulde kampe på hjemmebane indtil videre i denne sæson, som har resulteret i 6 sejre.

Holder man det samtidig op imod den svingende udebanestatistik, som Apollon har i europæisk fodbold, hvor de har tabt 6 ud af deres seneste 10 kampe, så er FCM ikke uden chancer for at få vendt nederlaget i første kamp til et samlet avancement.

Hvad der også taler til FCMs fordel skal findes i den cypriotiske liga, der for Apollons vedkommende først starter op i weekenden, mens FCM allerede har spillet 6 kampe i Superligaen. Samtidig kommer Apollon op og spiller i et klima, der ligger langt var den subtropiske klima man finder på Cypern.

Hos bookmakerne tror man også mest på FCM, hvor en hjemmesejr belønnes med odds 1.80 hos Danske Spil, mens der er odds 4.00 at hente på en sejr til Apollon.

Til gengæld vurderer Danske Spil chancerne for videre avancement til de to hold til at være 50/50. Der er odds 1.87 at hente på et samlet avancement til både FCM og Apollon hos Danske Spil.

FCM - Apollon forventet startopstilling:

FC Midtjylland (4-1-4-1): Hansen – Nissen, Hansen, Korscmar, Dal Hende – Sparv – Hassan, Drachmann, Poulsen, Borring – Sørloth

- FCM må forsat undvære deres normale førsteangriber Paul Onuachu, der er blevet opereret for blindtarmsbetændelse. Derudover er Rasmus Nicolaisen stadig ude med en skade.

Apollon Limassol (4-2-1-3): Vale – Pedro, Yuste, Roberge, Santana – da Silva, Sachetti – Kyriakou - Adrian, Schemberi Maglica

Den Cypriotiske manager Avgousti kan stille med en skadesfri trup, og det er derfor sandsynligt at det bliver et genvalg til de samme 11 spillere som sidst.

FCM - Apollon spilforslag:

Der venter endnu en nervepirrende kamp for FCM, præcis som det var tilfældet mod polske Arka i sidste runde, hvor vi skulle hen til 92. minut for at finde en afgørelse. Denne gang kan man håbe, at FCM kan lukke opgøret tidligere, men desværre for FCM har defensiven set noget sløj ud i denne sæson, hvor man har lukket et hav af mål ind.

Det bliver derfor næppe en 1-0 sejr FCM går videre på her. Vi tror på en kamp med mange mål, forhåbentlig med FCM som sejrsherre i sidste ende.

Spilforslag: Over 2,5 mål til odds 1.65 hos Danske Spil.

Kick off: Torsdag d. 24/8 kl. 20:00 - Kampen kan følges på 6’eren.