21. april 2016
Onsdag var næst-dyreste dag for Oddset nogensinde
De danske gamblere blev onsdag d. 20. april forgyldt i sjælden grad på Oddset med en samlet gevinst på intet mindre end 16,5 millioner kroner - den næststørste gevinst udbetalt på én dag i Oddsets historie.
Der findes gode dage for Oddset-spillerne, og så findes der de helt ekstraordinære af slagsen. Og onsdag d. 20. april 2016 vil Danske Spils Oddset-kunder givetvis sent glemme, idet dagen samlet set indbragte spillerne et nettooverskud på hele 16,5 millioner kroner på deres betting.
Årsagen skal findes i et par meget populære storhold, der virkelig spillede op til deres status som storhold på denne onsdag.
FC Barcelona og især Luis Suarez vendte for fuld tryk tilbage i mesterskabskampen med nedsablingen af Deportivo La Coruna på 8-0, Liverpool ydmygede Everton i Merseyside-derbyet med 4-0, Real Madrid vandt en storsejr på 3-0 over Villarreal og FC Københavns sejr slog snævert Brøndby med 1-0 i DBU Pokalturneringen.
Storsejre til samtlige af de mest populære europæiske klubhold blandt Oddset-spillerne var derfor grundlaget for den usædvanlige succes, der sjældent er set større.
- Nogle gange går alt bare op i en højere enhed for spillerne. Onsdagens exceptionelle udbetaling på 16.5 millioner kroner er den næststørste enkeltstående udbetalingsdag i Oddsets 22 årige historie – kun overgået af 4. april 2015, hvor Oddset-spillerne vandt 19 millioner kroner. Det er, hvad man i den grad kan kalde en for en glimrende Oddset-onsdag for kunderne, siger Hans-Henrik Busk Stie, der er Content Manager på Oddset, og nok håber på en lidt mere nådig, kommende weekend.
Men han ønsker også et stort tillykke til de danske Oddset-kunder, der kan gå på Store Bededagsferie med lidt ekstra penge at købe hveder for og forhåbentlig vælger at bruge nogle af gevinsterne til at vædde for!