VM 2018 lodtrækning: Se Danmarks gruppemodstandere

1. december 2017

VM 2018 lodtrækning: Se Danmarks gruppemodstandere

Der er i dag trukket lod til gruppespillet ved VM 2018 i fodbold, hvor Danmark som bekendt er med. Se Danmarks gruppemodstandere og alle grupperne ved VM 2018.

Kreml i Moskva dannede i dag rammen om VM 2018 lodtrækningen, hvor vi fik placeret de 32 nationer, som skal deltage i verdensmesterskabet i fodbold, i de otte VM grupper.

Læs også: Se odds på VM grupperne her

Danmark trak Frankrig, Peru og Australien i Gruppe C, og det ligner en spændende VM-gruppe set med danske roliganbriller. Som tredje seedet kunne Danmark trække en bred vifte af svære modstandere fra seedningslag 1 og 2, og med Frankrig, Peru og Australien som de danske gruppemodstandere, kan Åge Hareide formentlig kun være tilfreds med dagens VM-lodtrækning.

Vi følger op på reaktionerne fra den danske VM-trup ovenpå dagens lodtrækning i de kommende dage.

 

Danmarks VM 2018 gruppe

Danmark har trukket Frankrig, Peru og Australien i Gruppe C ved VM 2018 i fodbold, og dermed ser Danmarks VM gruppe ud som følger:

  • Frankrig
  • Australien
  • Peru
  • Danmark

 

VM 2018 lodtrækning: Se alle VM-grupperne

Der var på forhånd lagt op til en potentiel hård VM lodtrækning for Danmark, som var seedet i tredje seedningslag ved dagens lodtrækning i Kreml i Moskva.

Her stod VM-topscorer anno 1986, Gary Lineker, for trækningen efter bl.a. en længere tale - på russisk - af præsident Vladimir Putin, og et længerevarende show med dans og musik på bedste Melodi Grand Prix-manér.

Se alle otte VM grupper som de ser ud, når det går løs ved VM i fodbold i Rusland fra d. 14. juni 2018.

Gruppe A

  • Rusland
  • Saudi Arabien
  • Egypten
  • Uruguay

Gruppe B

  • Portugal
  • Spanien
  • Marokko
  • Iran

Gruppe C

  • Frankrig
  • Australien
  • Peru
  • Danmark

Gruppe D

  • Argentina
  • Island
  • Kroatien
  • Nigeria

Gruppe E

  • Brasilien
  • Schweiz
  • Costa Rica
  • Serbien

Gruppe F

  • Tyskland
  • Mexico
  • Sverige
  • Sydkorea

Gruppe G

  • Belgien
  • Panama
  • Tunesien
  • England

Gruppe H

  • Polen
  • Senegal
  • Columbia
  • Japan

Se kampprogrammet ved VM 2018

Der venter os i alt 64 VM-kampe i Rusland til sommer, og du kan se et overblik over alle VM-kampene i kampprogrammet her.

Kampprogrammet opdateres løbende hele vejen frem til VM-finalen efterhånden som kampene afvikles, og vi dækker naturligvis slutrunden tæt med odds på vindere, topscorere, grupperne og samtlige kampe ved VM i fodbold.