Lyngby vs FC Midtjylland

6. august 2023

Lyngby - FC Midtjylland optakt: Får Ulvene det igen svært i Lyngby?

Lyngby tager mod FC Midtjylland søndag d. 6. august kl. 16.00, og her kan Ulvene måske igen få det svært.

Lyngby har vundet to og spillet en uafgjort i de sidste tre Superliga-hjemmekamp mod FCM. Man kan altså roligt sige, at Lyngby har haft et god tag på Ulvene på eget græs i de seneste sæsoner. Vi skal således tilbage til 2019 for at finde seneste FCM sejr over Lyngby her på banen, og i marts i år vandt Lyngby såmænd også med 3-1 i Herning.

FCM kommer ind til kampen med en skuffelse i bagagen fra Conference League-kampen i Luxembourg i torsdags. Godt nok gik FCM videre, men de kom ekstremt tæt på et exit, trods en 2-0 sejr på hjemmebane i første kamp. Det bliver spændende at se, om Ulvene kan finde et gear mere her, for imponerende var det ikke i torsdags.

Lyngby - FC Midtjylland

Kampstart:
Søndag d. 6. august kl. 16:00
TV / Stream
Canal 9 / discovery
Dommer:
Jakob Kehlet
Karantæne:
Ingen
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
3.30 3.60 2.20
Spil hos LeoVegas*

 

Lyngby

Lyngby er kommet fra land med et enkelt point i de første to kampe, men det kunne sagtens være blevet til mere. I 1-2 nederlaget hjemme mod FCK i sæsonpremieren kunne Lyngby nemt have fået mindst det ene point med, og i sidste runde var Lyngby foran 2-0 i Viborg efter 25 minutter, men måtte alligevel nøjes med 2-2. 

Et af højdepunkterne på Lyngby-holdet har været den islandske angriber Alfred Finnbogason, som har lavet to af Lyngbys tre mål indtil videre. Det kunne være blevet til tre mål, men scoringen mod FCK i sæsonpremieren blev annulleret for en papirtynd offside.

Alt i alt har det set spændende ud fra Lyngbys side i de første to kampe, og De Kongeblå vikinger er bestemt ikke chanceløse her mod FC Midtjylland. 

Spændende bliver det om dette bliver det store forsvarstalent, Lucas Heys, sidste kamp for Lyngby. Der har nemlig floreret rygter i pressen om, at Hey er millimeter fra at sætte sin signatur på en aftale med FC Nordsjælland.

 

FC Midtjylland

FC Midtjylland er kommet ganske fint fra start i den nye sæson. De tre første kampe, hjemme mod Hvidovre, SIF og FC Progrès Niederkorn fra Luxembourg blev alle vundet med clean sheets. Meeeeen, Hvidovre kunne have fået 1-1 med hjem, hvis ikke de havde snorksovet ude i VAR-vognen. 

Ikke desto mindre har Ulvene vundet 7-0 samlet i de tre første hjemmekampe, men da de skulle på udebane i Luxembourg forleden, gik det alt andet end efter planen. FCM tabte til det undertippede mandskab med 2-0, og kom dermed ud i forlænget spilletid for overlevelsen i Conference League-kvalifikationen. Det havde været en gigantisk fiasko for FCM, hvis de var røget ud torsdag aften, og cheftræner Thomas Thomasberg var bestemt heller ikke tilfreds med sit mandskabs præstation i Luxembourg.

– Jeg er selvfølgelig glad for, at vi er videre. Men jeg er skuffet over, at vi skulle derhen, hvor vi risikerede at ryge ud. Selvfølgelig skal Niederkorn have cadeau for at give alt, de havde i sig. Men jeg forventer mere kvalitet og kynisme, så vi ikke kommer helt derud. Det var en blanding af mange ting fra os, samtidig med at de leverede en høj effektivitet foran mål. Vi må siges at have fået en lærestreg i den første udekamp i sæsonen. Nu kommer der en mere allerede på søndag og så igen i Europa i næste uge, og der skal vi selvfølgelig se markant bedre ud. Men når jeg lægger mig på hovedpuden, er det en skuffelse over, at vi skulle helt derud. Jeg er ikke stolt over, at vi ender med at skulle i omkamp for at hive den samlede sejr hjem, sagde Thomasberg til klubbens hjemmeside

Det hører med til historien om kampen i Luxembourg, at FCM var uden Gustav Isaksen. Han meldes på vej til Lazio, og spørgsmålet er, om han er med her i Lyngby. Spørgsmålet er også, hvor stærke FCM reelt er, uden Isaksen. Det får vi måske nogle svar på i eftermiddag.

André Rømer er stadig ude med en skade i et par uger endnu. 

 

Lyngby vs FC Midtjylland

Kan FCM kun på hjemmebane? Ulvene så skidt ud i torsdags i sæsonens første udekamp i sæsonen. Her var de altså uden Isaksen, og det så også ud til at være en savnet mand. Han er nok heller ikke med her i Lyngby, så en svækkelse af gæsterne. Derudover har FCM haft det svært de sidste tre gange de har besøgt Lyngby, hvor de har tabt to gange og en gang formøblet en 3-0 føring til 3-3. 

Lyngby kommer ind til kampen med friske ben, for de har ikke spillet i midtugen. Derudover er Lyngby et godt hjemmehold, og de har spillet rigtig fint mod både FCK hjemme og Viborg ude i de første to spillerunder. Vi ser gode chancer for at Lyngby kan stikke en kæp i hjulet på FCM også.

Det ligner i vores optik en tæt kamp, og vi tror den ender uafgjort. Vi byder ind på 1-1 og spiller krydset til odds 3.60 hos LeoVegas.

Spil hos LeoVegas*