12. etape i Tour de France

13. juli 2022

12. etape i Tour de France: Briancon - Alpe D'Huez

Torsdag d. 14. juli byder på 12. etape i Tour de France 2022, som går fra Briançon til Alpe d'Huez. Læs om bjergetapens profil og se odds på 12. etape i Tour de France her.

På Bastilledagen, Frankrigs nationaldag, klikker rytterne i pedalerne i Briançon og skal tilbagelægge 166 kilometer i de franske alper mod det legendariske Alpe d'Huez. Dette er en af cykelsportens absolut mest prestigefyldte bjergetaper, og der venter formentlig seerne et drama hjemme i stuerne.

Tour de France-fans kan på 12. etape se frem til de 21 famøse hårnålesving på vejen mod toppen af Alpe d'Huez i det store skiområde Les Grandes Rousses, og for anden dag i træk skal rytterne også tackle Col du Galibier og derudover også Col de la Croix de Fer.

Se Tour odds hos bet365.dk*

Odds på 12. etape i Tour de France 2022

Se odds på 12. etape i Tour de France 2022 hos bookmakeren bet365. Nedenstående odds på vinderen af 12. etape er genstand for ændringer og vi anbefaler derfor altid at besøge bookmakeren for dugfriske odds.

Efter en magtpræstation på 11. etape af danske Jonas Vingegaard, der sikrede sig både den gule trøje og en etapesejr, venter der gode muligheder for dansk succes allerede igen på 12 etape. Ifølge bookmakeren bet365 er Jonas Vingegaard favorit til at køre først over stregen på Alpe d'Huez. 

Top 10 favoritter på 12. etape
Rytter Odds
Jonas Vingegaard 4.00
Tadej Pogacar 5.25
Thibaut Pinot 6.00
Jakob Fuglsang 19.00
Damiano Caruso 21.00
Carlos Verona 23.00
Michael Woods 29.00
Lennard Kamna 29.00
Steven Kruijswijk 29.00
Rafal Majka 34.00

 

Se Tour odds hos bet365.dk*

12. etape i Tour de France: Briançon - Alpe d'Huez

Profil af 12. etape i Tour de France 2022
Profil af 12. etape i Tour de France 2022 (kilde: letour.fr)

En etapesejr på Bastilledagen står altid højt på ønskelisten hos rytterne i Tour de France, for det er noget helt særligt at vinde på den franske nationaldag. I år køres ovenikøbet en af verdens mest prestigefyldte bjergetaper på Bastilledagen, når turen går til Alpe d'Huez. Der er altså lagt op til en storslået 12. etape i de franske alper.

I sidste års Tour de France havde Bastilledagen afslutning på Col du Portet, hvor danske Jonas Vingegaard krydsede målstregen som nr. 2 efter Pogacar og foran Carapaz. Vi kan kun håbe på, at vi igen har en dansker med helt fremme hvor det er sjovt, når rytterne når toppen af Alpe d'Huez.

Starten går i Briançon som figurerer i Tour de France-regi for 35. gang. Siden 1922 har Touren regelmæssigt lagt vejen forbi Frankrigs højest beliggende købstad 1326 meter over havets overflade. Sidst en etape startede i Briançon var i 2017, hvor Warren Barguil kørte en mindeværdig sejr i land på Col d'Izoard i den prikkede bjergtrøje.

Denne gang går turen fra Briançon altså til Alpe d'Huez, og det er 31. gang Le Grande Boucle lægger vejen forbi her. Sidst var i 2018 hvor Steven Kruijswijk gik i udbrud 70 kilometer før målet, men hollænderen blev indhentet kun 3,5 km fra målstregen og i stedet sprintede Geraint Thomas til sejren foran Tom Dumoulin, Romain Bardet, Chris Froome, Mikel Landa, Primoz Roglic og Vincenzo Nibali. Danske Jakob Fulgsang kørte i mål på en 8. plads 42 sekunder efter Geraint Thomas.

Det går opad fra start på 12. etape, hvor rytterne igen skal krydse klinger med Col du Galibier, som det også var tilfældet på 11. etape. Denne gang er strækker stigningen op ad bjerget sig over 23 km med 5,1% i snit. Fra toppen af Col du Galibier er det stille og roligt de næste små 50 kilometer, inden det igen går opad ved Col de la Croix de Fer. Her venter modbydelige 29 kilometer med 5,2% i snit inden den står på nedkørsel og et fladt stykke mod foden af Alpe d'Huez.

Selve stigningen mod målbyen Alpe d'Huez er 13,8 kilometer lang med en gennemsnitlig stigning på 8,1% mod målet i 1850 meters højde. Det stejleste punkt kommer med 4 km igen, hvor det går opad med 11,5%.

Col de la Croix de Fer

 

 

Profil af Col de la Croix de Fer på 12. etape i Tour de France 2022
Profil af Col de la Croix de Fer på 12. etape i Tour de France 2022 (kilde: letour.fr)

Alpe d'Huez

 

 

Profil af Alpe d'Huez på 12. etape i Tour de France 2022
Profil af Alpe d'Huez på 12. etape i Tour de France 2022 (kilde: letour.fr)

 Alle etaper >  13. etape >