18. etape i Tour de France 2019

20. juli 2022

18. etape i Tour de France 2022

Torsdag d. 21. juli køres 18. etape i Tour de France 2022, og her er der tale om en vaskeægte bjergetape fra Lourdes til Hautacam over 143 km. Læs om profilen og odds på 18. etape i Tour de France her.

Som det også var tilfældet sidste år, bliver 18. etape i Tour de France årets sidste bjergetape, og dermed også en af de sidste chancer for klassementrytterne til for alvor at sætte konkurrenterne under pres. Der venter selvfølgelig også en individuel tidskørsel på 20. etape, men scenen er sat til Tourens måske største slag i 2022 i Pyrenæerne her på 18. etape fra Lourdes til Hautacam.

 

Odds på 18. etape i Tour de France 2022

Herunder ses odds på vinderen af 18. etape i Tour de France 2022, som de ser ud før starten hos bookmakeren bet365.dk:

Top 10 favoritter på 18. etape
Rytter Odds
Tadej Pogacar 3.25
Jonas Vingegaard 3.75
Nick Schultz 11.00
Alexey Lutsenko 17.00
Michael Woods 17.00
Thibaut Pinot 23.00
Romain Bardet 26.00
Brandon McNulty 26.00
Andreas Leknessund 26.00
Adam Yates  29.00

Se Tour odds hos bet365.dk*

18. etape i Tour de France: Lourdes - Hautacam

Profil af 18. etape i Tour de France 2022
Profil af 18. etape i Tour de France 2022 fra Lourdes til Hautacam i Pyrenæerne (kilde: letour.fr)

Den sidste bjergetape, 18. etape i Tour de France 2022, byder ikke på mange pusterum for rytterne i feltet. Alt kan ske på årets store finale i Pyrenæerne, hvor ruten går over 143 kilometer gennem bjergpassene Aubisque og Spandelles. Sidstnævnte figurerer på ruten for første gang.

Rytterne klikker ind i pedalerne nær Sanctuaires Notre-Dame de Lourdes, Helligdommen ved Vor Frue i Lourdes, som er en berømt destination for pilgrimsrejser. Syge pilgrimme er anset for at blive mirakuløst helbredt af Lourdes' hellige vand, så måske rytterne gør klogt i at tanke noget helligt vand i drikkedunkene inden afgang.

Der venter i hvert fald en hård prøvelse forude på 18. etape, hvor der skal stiftes bekendtskab med Col d'Aubisque og Col de Spandelles på vejen til Hautacam. De første små 60 kilometer mod Laruns er forholdsvis flade, men herefter begynder klatringen.

Col d'Aubisque strækker sig over 16,4 km med 7,1%, hvorfra rytterne skal på en nedkørsel via Col du Soulor to Ferrières. Herfra går det igen opad Col de Spandelles, som byder på 10,3 km med 8,3%.

Col d'Aubisque

Grafisk illustration af Col d'Aubisque på 18. etape i Tour de France 2022
Grafisk illustration af Col d'Aubisque på 18. etape i Tour de France 2022 (kilde: letour.fr)

Col de Spandelles

Grafisk illustration af Col de Spandelles på 18. etape i Tour de France 2022
Grafisk illustration af Col de Spandelles på 18. etape i Tour de France 2022 (kilde: letour.fr)

Hautacam

Efter en lang nedkørsel til Argelès-Gazost venter årets sidste bjergstigning ved Hautacam - en 13,6 km stigning med 7,8%. Anden halvdel af stigningen er den hårdeste, hvor det for alvor kommer til at trække tænder ud fra 8 km-mærket.

Det er sjette gang i Tour de France-historien, at stigningen ved Hautacam indgår i ruten. Danske cykelfans kan formentlig huske da Bjarne Riis, iført den gule trøje, sejrede her på 16. etape tilbage i 1996, 49 sekunder foran Richard Virenque og Laurent Dufaux.

Øvrige vindere på etaper med afslutning i Hautacam er Luc Leblanc (1994), Javior Otxoa (2000), Juan José Cobo (2008) og Vincenzo Nibali (2014). Bortset fra Otxoa og Nibali har alle tidligere vindere i Hautacam været involveret i dopingskandaler på et tidspunkt i deres karriere.

Grafisk illustration af Montée du Hautacam på 18. etape i Tour de France 2022
Grafisk illustration af Montée du Hautacam på 18. etape i Tour de France 2022 (kilde: letour.fr)

Alle etaper >  19. etape >