Silkeborg - AGF odds: - Østjysk lokalderby på JYSK Park

8. maj 2024

Pokalfinale 2024: Silkeborg IF vs AGF optakt

Pokalfinalen 2024 står mellem Silkeborg og AGF, og traditionen tro spilles pokalfinalen Kristi Himmelfartsdag i Parken i København. Se Silkeborg vs AGF pokalfinale optakt her.

Silkeborg - AGF
Kampstart:
Torsdag d. 9. maj kl. 17:00
TV / Stream
DR1
Dommer:
Mikkel Redder
Karantæner:
Ingen
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
2.75 3.20 2.55
Spil hos LeoVegas*

 

Silkeborg

Silkeborg har en gang tidligere vundet pokalfinalen, nemlig tilbage i 2001 med en 4-1 sejr over AB. De stod også i finalen i 2018, men her tabte de til Brøndby. Nu er klubben fra Søhøjlandet tilbage på den store scene i Parken, og har en gylden chance for at snuppe trofæet igen - ovenikøbet mod en af fansenes største ærkerivaler. 

Silkeborg kommer dog ikke ind til kampen i prangende form. Det blev til en 3-0 sejr for nyligt over FC Midtjylland i en kamp, hvor alt lykkedes for SIF i de første 45 minutter, men både før og siden har det ikke set godt ud fra Kent Nielsens mandskab. Sejren over FCM var den første i 15 Superliga-kampe, og siden tabte SIF med 0-3 hjemme til FCK. Så der var i den grad tale om en enlig svale. 

Pokalturneringen, og specielt finalerne, har dog sit helt eget liv, som man siger. Her er det komplet ligegyldigt, at man stort set ikke har lavet andet end at tabe fodboldkampe gennem hele 2024. Det gælder disse 90 minutter + hvad der potentielt kommer efter, og kan SIF vinde dén, er sæsonen selvfølgelig en gigantisk succes.

SIF og Kent Nielsen har den fordel, at man har været forholdsvist forskånet for skader og har kunnet stille med det samme hold i de fleste kampe. Alexander Busch er selvfølgelig ude, men det har han været længe, og generelt har der været godt med kontinuitet i SIF's startopstilling. Det er et plus ift. AGF, som bestemt ikke kan prale af det samme.

Alexander Lind måtte udgå skadet mod FCK efter et sammenstød med Kamil Grabara, og det så alvorligt ud da han humpende måtte forlade banen med en ankelskade. Heldigvis for Lind og Silkeborg, er angriberen meldt klar til pokalfinalen.

 

AGF

AGF jagter den tiende pokaltitel i historien - en titel som igen vil gøre AGF til den mest vindende klub i Danmark i pokalturneringen. Lige nu deler De Hviiie fra Aarhus førstepladsen med de hvide fra København. En sejr her og så er AGF tilbage på pokaltronen, og det er derfor ikke så underligt, at "pokalen er vigtig i AGF", som fansene altid synger i Smilets By.

Pokalen er også særlig vigtigt for AGF. Ikke kun pga. historien og rekorderne. Men også fordi det er den eneste vej til Europa i næste sæson, og fordi AGF ikke har vundet et trofæ i dansk fodbold i hele 28 år. Vi skal tilbage til 1996 for at finde den seneste pokalsejr, og fra 1996 til i dag har det stolte aarhusianske fodboldflagskib også kun stået i én finale, nemlig i 2016 hvor man tabte med 1-2 til FCK.

Presset er derfor til at tage og føle på hos AGF'erne, som bakkes op af over 22.000 fans på lægterne. AGF kommer altså til at være i overtal på tilskuerpladserne, og det er måske både en fordel og en ulempe. Forventningspresset er enormt på Uwe Röslers udvalgte - kan de indfri forventningerne?

AGF kommer også ind til kampen i ringe form. Seks nederlag i træk i Superligaen er det blevet til, og holdet er stærkt plaget af skader. Senest gav Rösler spilletid til teenageren Luka Callø fra start i forsvaret, da AGF tabte 1-3 til FCN på Ceres Park. I modsætning til Silkeborg har AGF på ingen måde været i nærheden af at kunne stille med samme startellever gennem 2024, hvor der flittigt er blevet skiftet ud på spillere og rokeret på positioner. Den slags er som regel ikke et tegn på styrke.

Hvor mange AGF har ude med skader her, er svært at sige. Skulle folk som Beijmo og Jonas Jensen-Abbew blive klar, er det ikke just spillere som har fået meget spilletid i de seneste mange kampe. Duelund er nok stadig ude, og en mand som Nicolai Poulsen er også først kommet tilbage fra en mærkelig nyreskade. Tobias Mølgaard, Kevin Yakob og Michael Akoto forventes også stadig ude.

 

Pokalfinale spilforslag: SIF vs AGF

Alle er enige om, at dette ligner en meget tæt affære på forhånd. Bookmakerne har også svært ved at skille de to hold ad før kick off, men AGF har dog en lille favoritrolle hvilket måske mere skyldes, at de nok får "hjemmebane" grundet flest fans på lægterne. 

Når alt kommer til alt ligner dette et 50/50 opgør, hvor det bliver formen på dagen som kommer til at blive afgørende. Afgørende bliver det også, om Silkeborg formår at køre bolden rundt om AGF'ernes pres, eller om AGF formår at gøre kampen til en fysisk affære med masser af dueller. 

Hvis Silkeborg kan holde fast i kuglen og undgå at AGF'erne slår flowet i kampen ihjel med mange frispark, tror vi de kommer til at løbe om hjørner med AGF-forsvaret som har lukket ekstremt mange mål ind på det seneste. Det bliver vores forudsigelse at Silkeborg dominerer kampen og ender med at putte et par stykker ind, mens AGF kun scorer en enkelt. 

Som i 2016 taber AGF igen pokalfinalen med 2-1. Vi spiller SIF vinder trofæet til odds 1.95. Dermed er vi dækket ind, hvis SIF først vinder trofæet i forlænget spilletid eller straffe.

Spil hos LeoVegas*