Cash Out: Luk Væddemål og Tag Pengene

Flere og flere bookmakere tilbyder deres kunder at lukke kuponer, før alle kampene er færdigspillet. Det kan være en god ide, men det kan langtfra altid betale sig. Læs mere i vores guide til Cash Out og at Lukke Væddemål!

Funktionen er enormt populær og kan findes hos bookmakere som Betfair og Danske Spil, men kært barn har som bekendt mange navne.

Du vil opleve at funktionen kaldes for Cash Out og Tag Pengene eller noget helt fjerde i samme boldgade, men uanset navnet, er det samme princip som gælder.

Få gode råd til hvornår du skal cashe out, lukke væddemål og tage pengene i denne Cash Out-guide, eller gå direkte på opdagelse hos en af de udvalgte bookmakere forneden, som tilbyder odds-kunderne at lukke deres væddemål før tid.

 

Find Cash Out hos disse Bookmakere

  • betfair – Cash Out
    – På betfair Sportsbook kan du se inden du spiller væddemålet om det kan lukkes. Markedet vil være markeret med et lille gult ikon. Har du flere kampe på en kupon skal alle kampe være lukbare.
  • bwin – Cash Out
    – Hos bwin er Cash Out en forholdsvis ny service, men den er altså tilgængelig nu på de fleste markeder.
  • Danske Spil –  Tag Pengene
    – Oddset har fornylig lanceret funktionen Tag Pengene. De kuponer du kan lukke vil stå ved din betslip.
  • Unibet – Cash-in
    – Hos Unibet er det lidt mere en gråzone hvad der kan lukkes før tid. Det er nemlig kun tilgængeligt på udvalgte væddemål og markeder.

 

Guide til Luk Væddemål: – Gode råd til Cash Out

Generelt anbefaler vi, at du holder fast i dine oddskuponer til den bitre ende, men der er dog undtagelser. Enkelte scenarier gør, at det giver god mening at lukke kuponen før tid, men de er få.

Generelt er det i bookmakernes interesse, at du vælge at tage pengene med cash out-funktionen før tid, hvilket du kan læse mere om forneden i vores gode råd til lukning af væddemål før tid.

 

Skal jeg lukke min oddskupon?

Skal jeg lukke min oddskupon? Det er efterhånden et af de mest stillede spørgsmål fra en odds’er. Svaret hertil er simpelt:

Er du tilfreds med gevinsten du tilbydes for din kupon, så tag pengene! Vil du have mere, og er villig til at tabe din indsats, så undlad at lukke væddemålet!

Det er DIG der bestemmer, og KUN DIG der kan mærke, om du er tilfreds med det beløb du bliver tilbudt. Så i virkeligheden er det ret nemt, omend det selvfølgelig stadig er en beslutning for dig, som står til at vinde en stor gevinst.

 

Tag pengene når der mangler én kamp?

Inden du lukker væddemål, bør du spørge dig selv, hvorfor du gør dig overvejelserne. Mange lukker væddemål og snupper pengene, fordi de mangler kun én kamp på kuponen, og alle andre kampe er færdigspillet og vundne.

I dette tilfælde bør du udelukkende fokusere på, om du stadig tror på den sidste kamp, som du gjorde, da du valgte den til din kupon til et begynde med. Hvis intet har ændret sig, bør du holde fast i din kupon og undlade at lukke.

Men er du f.eks. afhængig af en hjemmesejr til Horsens i den sidste kamp på kuponen, og meldingerne fra det jyske går på adskillige skader til hjemmeholdets profiler under opvarmningen, er det måske et godt tidspunkt at overveje at cashe out inden kick off.

Husk dog først og fremmest på, at du valgte dine spil på kuponen, fordi du tror de går hjem. Dette bør i de fleste tilfælde ikke have ændret sig, hvis du har gjort dit analysearbejde på kampen godt nok før du spillede, og dermed giver det ikke mening at lukke din kupon nu, hvor du står til at vinde stort på den sidste “sikre” kamp.

 

Har du spillet en 20’er så kør på

Det sidste mirakel er ikke sket i sport. Har du spilllet en kupon for 20 kr. giver det ingen mening at lukke en kupon til 4 kr. fordi din sidste kamp ligner et miss.

Du taber alligevel 16 kr. og det sidste mirakel er ikke sket endnu. Der findes talrige eksempler på fodboldhold, der har vendt et faretruende stort nederlag til sejr i de sidste minutter, så luk aldrig dine kuponer for få pebernødder tilbage.

 

Bookmakerne ønsker at du tager pengene

Inden du begynder at lukke væddemål i en strid strøm, så husk på, at bookmakerne ønsker, at du tager pengene. De tilbyder dig en lukke pris på kuponen, som er i deres favør, hvis du lukker, giver du dem generelt muligheden for at spare penge.

Regn med, at det beløb du bliver tilbudt af bookmakeren med cash out har en værdi, som er markant ringere end den reelle værdi ift. samlet odds og sandsynlighed på ethvert givent tidspunkt.

Ekstra info: Husk også på, at de fleste bookmakere har indlemmet Luk Væddemål-vilkår i deres bonuskrav. Det betyder som oftest, at væddemål der lukkes før tid, ikke medregnes i omsætningskravet for en bonus.

 

Eksempel: Når du IKKE skal lukke kuponen

(grafisk illustration er blevet fjernet)

Her bruger vi et eksempel som indeholdt 10 kampe. Kuponen blev lukket efter de fire første kampe var gået hjem til 335 kr. Det gik dog således at alle kampe gik hjem og dermed missede odds’eren 107.000 kr.

Det er naturligvis altid let at være bagklog, men dette tilfælde svarer til, at udfylde en Lotto-kupon med 7 tal, og cashe ud hvis man har ramt de fire første tal for at tage minimum gevinsten. Man bliver ærgerlig, når de sidste tal på kuponen tikker ind, og det samme gør sig gældende her.

Luk aldrig en kupon så tidligt – i stedet bør du undlade at vælge så mange kampe på kuponen, hvis du alligevel ikke ønsker at gå efter det høje odds og en gigantisk gevinst.

 

Eksempel: Når Cash Out giver god mening

(grafisk illustration er blevet fjernet)

I Facebook bettinggruppen Den seriøse Odds’er havde en bruger en stor gevinst i ærmet. Alle fire kampe var i gang og kuponen stod til at gå hjem. Med 3 minutter igen af alle fire kampe bliver han tilbudt et 10.291,71 kr. for sin kupon med en beskeden indsats på 100 kr.

Med 3 minutter tilbage på måltavlen og i gennemsnit ca. 3 minutters tillægstid pr kamp, resterer der faktisk 24 spilminutter i de fire kampe. Der kan ske utrolig meget på 24 minutter i fodbold, så spilleren her gjorde klogt at lukke sin kupon, da risiko kontra belønning i hans optik tippede klart mest mod at udløse belønningen med det samme, fremfor at risikere det hele.

I situationen var det da også en smart gardering, da FC Groningen scorede i det 6. tillægsminut, og dermed havde spilleren mistet sin indsats på 100 kr. fremfor at få en flot gevinst ved Cash Out på 10.291,71 kr.

Var alle fire kampe gået hjem, og væddemålet ikke var lukket, havde spilleren vundet 11.601 kroner. I stedet for lukkede han kuponen til 10.291 kr. før tid. Altså et tab på 1310 kr. i forhold til hvis alle kampe gik hjem.

Det kan altså være en god idé at lukke sine væddemål med få minutter igen, hvis alle kampe er i gang, står til at gå hjem og hvis prisen, du tilbydes, er “tæt” på den maksimale gevinst.

 

Konklusion

Det er i flere tilfælde smådumt at lukke sit væddemål sat op mod, hvornår det er smart. Men husk på, at det er dig – og kun dig – der træffer beslutningen. Undlad at spørge vennerne til råds, og følg i stedet ovenstående råd og din mavefornemmelse.

Gode Råd Kort:

– Luk kuponen hvis du er tilfreds med det du bliver tilbudt
– Luk kuponen hvis alle dine kampe står til at går hjem
– Luk ikke kuponen for at få håndører tilbage.

Bonusinfo: Størstedelen af oddsspillerne lukker deres væddemål, når de først har gjort sig overvejelsen én gang.