Aston Villa vs Ajax

14. marts 2024

Aston Villa vs Ajax spilforslag: Conference League 1/8-finale

Det endte 0-0 i det første opgør på Johan Cruijff Arena i Amsterdam, men her på Villa Park i Birmingham er Aston Villa storfavoritter, når de i aften tager mod Ajax. Men hollænderne havde de største chancer i hjemmekampen - så kan de drille The Villans på engelsk jord?

Kampen kan ses hos TV2 Sport kl. 21.00.

 

Aston Villa vs Ajax spilforslag

Aston Villa var fint med i Amsterdam, men var nok det næstbedste hold på aftenen i form af målchancer. I hvert fald de store af slagsen. Ajax havde et par gyldne muligheder undervejs i begge halvlege, og kunne godt med lidt mere tur i den havde snuppet en sejr.

Historisk set var det kun tredje gang i 25 kampe i Europa, at Aston Villa ikke fandt vejen til netmaskerne. Men et clean sheet i Amsterdam er et godt udgangspunkt at tage med ind til returopgøret på Villa Park, hvor Unai Emerys mandskab gennem sæsonen har været stærke foran egne fans.

Det er dog gået den forkerte vej på hjemmebane i den seneste tid - således også i weekenden, hvor The Villans tabte med hele 0-4 hjemme til Spurs. Her var stillingen 0-0 ved pausen, men i anden halvleg scorede Spurs to gange, hvorefter John McGinn så rødt i mere end én forstand, og så kunne Spurs lukke og slukke med to scoringer i de sidste minutter. En mildest talt forfærdelig generalprøve på kampen mod Ajax.

Ser man på Premier League statistikken i denne sæson, er Aston Villa V10-U1-T3 på hjemmebane med en 35-19 målscore. Det er dog værd at bemærke, at de tre nederlag er kommet i tre af de fire sidste hjemmekampe, og Villa tabte også midt i denne stime i FA Cuppen på eget græs til Chelsea. Så måske er Villa Park ikke helt den samme fæstning for The Villans, som det var i starten af sæsonen. 

Ajax har bestemt ikke haft den bedste sæson, og de er stadig et utroligt svingende mandskab. I weekenden spillede de 2-2 hjemme mod Fortuna Sittard, hvor Ajax ellers havde en 1-0 føring ved pausen, men indkasserede to gange i anden halvleg, så Brian Brobbey måtte score en sen udligning i det 88. minut for at afværge et pinligt hjemmebane-nederlag.

Ser man på Ajax' ni seneste kampe, har de kun vundet én i regulær tid. De fik også en sejr i forlænget spilletid mod Bodø/Glimt i Playoff-runden på vejen her til 1/8-finalerne, men over 90 minutter har de kun slået Utrecht i de sidste ni kampe gennem februar og marts.

Spilforslag: Mandskaber med mål i

Det man kan sige om både Aston Villa og Ajax er, at de spiller nogle målrige kampe. Det var også tæt på et mirakel at vi ikke fik et eneste mål i den første kamp, for chancerne var der til det. I 9 af de sidste 12 Ajax-kampe har begge hold scoret, og kun i to af disse (mod Alkmaar og Aston Villa) scorede Ajax ikke.

Aston Villa havde også et par 0-0'ere i midten af januar, men siden da har The Villans spillet ni kampe, hvoraf kun Ajax-kampen endte målløs. I de otte øvrige er der i alt scoret 34 mål = 4,25 mål pr. kamp.

Så der plejer altså at være mål i de her mandskaber, og det tror vi også der kommer i aften. Et tidligt mål i kampen kan sprænge denne kamp vidtåben. 

Vi spiller Over 2,5 mål + Begge Hold Scorer (Ja) til odds 2.05 hos bet365.

Spil hos bet365*