Udgivet d. 17.07.17 12:18 af Administrator. Sidst opdateret d. 17.07.17 12:41.

Kæmpekeeper tiltales af FA for ”Pie-gate”

Det kan vise sig at være afslutningen på Wayne Shaws karriere, at han blev fanget med munden fuld af pie under Sutton Uniteds FA Cup-kamp imod Arsenal. Det ligner nemlig matchfixing.

Læs mere

Vind 1 million i Betfairs superliga Golden Goals

Den 20. februar i år spillede sensationsholdet Sutton United imod Arsenal i femte runde af FA Cuppen, hvilket i sig selv var bemærkelsesværdigt, eftersom Sutton kun spiller i den femtebedste række i England, og på vejen havde slået både Wimbledon og Leeds United ud af pokalen.

Arsenal var dog alligevel en lidt for stor mundfuld, selvom Suttons reservekeeper Wayne Shaw bestemt ikke lignede en mand, der har problemer med at fylde munden. 45-årige Shaw er nemlig en ret så bred type, som mange sikkert håbede på at se smide sine 150 kilo rundt på banen.

Det blev dog ikke til spilletid for Shaw, der til gengæld kom i fokus af andre årsager.

Mod slutningen af kampen kunne man nemlig se Shaw sidde på bænken og stoppe fjæset med en af de så populære pies, hvilket i sig selv var et specielt syn i den så pæne FA Cup. Efter kampen blev det dog mere alvorligt, for ikke alene viste det sig, at man kunne spille på, om Shaw ville blive set spise en pie på bænken – Shaw erkendte også, at han kendte til væddemålet, hvilket gjorde hans ædeflip til en strafbar handling, og i sidste ende kostede Shaw jobbet i Sutton.

Nu har FA så besluttet sig for at komme med en officiel anklage om matchfixing, eller mere ordret: ”At udøve indflydelse på et bettingmarked” og bringe spillet i miskredit.

Shaw har påstået, at ingen kendte til hans planer om at æde en pie i løbet af kampen, men anklagen står altså ved magt, og den store fyr har fået indtil 21. juli til at svare på anklagerne. En glorværdig karriere ser dog ud til at være slut.

Herunder kan du se forbrydelsen udspille sig!