BIF - FCM odds og spilforslag: Sidste chance for Europa for Brøndby?

5. oktober 2024

Brøndby - FC Midtjylland optakt: Topholdet gæster Vestegnen

Brøndby tager mod Ulvene fra FC Midtjylland i et brag på Vestegnen i Superligaens 11. spillerunde søndag d. 6. oktober 2024 kl. 18:00. Se BIF vs FCM optakt, odds og spilforslag i optakten her!

Spil hos LeoVegas*

Brøndby - FC Midtjylland
Kampstart:
Søndag d. 6. oktober kl. 18:00
TV / Stream
3+ / Viaplay
Dommer:
Jacob Karlsen
Karantæner:
Rasmus Lauritsen (BIF)
Dario Osorio (FCM)
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
2.30 3.80 2.95
Spil hos LeoVegas*

 

Brøndby IF

Brøndby har netop præsenteret et gigantisk underskud på over 100 mio. kr., og det store underskud skal bl.a. findes i, at Brøndby har opjusteret kraftigt på lønudgifterne i et forsøg på at holde trit med FCM og FCK i toppen af dansk fodbold. Lige nu ser det bare ikke rigtig ud til at bære frugt. De blågule er allerede fem point efter FCK og ni point efter FCM i toppen af tabellen, og derfor er dette opgør mod FC Midtjylland også en slags finale for Vestegnens fodboldflagskib.

Der skal ganske enkelt en sejr på bordet her, for taber Brøndby vil der være 12 point op til Ulvene fra Herning, og selv om der stadig resterer 2/3 af sæsonen, er det et stort gab op til topholdet som ikke smider mange point. Meget kan selvfølgelig ske endnu, men der er ingen tvivl om, at der er pres på Jesper Sørensen før søndagens opgør mod FCM.

Senest blev Brøndby kørt ud af Right To Dream Park i Farum med et 4-1 nederlag, og her startede det ellers smukt for de blågule som tog en tidlig føring ved Suzuki efter 13 minutters spil. Men da stadionuret viste 34 minutter i første halvleg var stillingen 4-1 til hjemmeholdet, og måden hvorpå Brøndby faldt helt sammen og lukkede fire mål ind på godt et kvarter, må have været skræmmende for Jesper Sørensen at bevidne.

Mon ikke Jesper Sørensen ryster posen en smule efter afklapsningen i Farum? Der skal i hvert fald andre boller på suppen her på hjemmebanen, men det er ikke fordi Brøndby har været suveræne på eget græs i denne sæson. Fire hjemmekampe har givet to sejre, en uafgjort og et nederlag med en samlet målscore på 6-4. 

Brøndby er også uden den karantæneramte Rasmus Lauritsen, og så er man plaget af skader. Sean Klaiber, Kevin Mensah, Kevin Tshiembe og Justin Che forventes alle stadig at sidde ude med skader, og Jesper Sørensen må muligvis også undvære Kvistgaarden og Ohi.

 

FC Midtjylland

FC Midtjylland kommer ind til kampen med en dugfrisk 2-0 sejr i Europa League i bagagen, da man i midtugen drog til Serbien og slog israelske Maccabi Tel Aviv med 2-0. Det var et opgør, hvor FCM ofte var pressede og hvor israelerne sagtens kunne have fået noget med fra kampen, men som det har vist sig i Superligaen gentagende gange i både denne og i sidste sæson, så fik FCM alligevel sejren med hjem, selv om det ikke kørte som smurt i olie.

Senest i Superligaen var FCM dog klart bedst i derbyet mod Viborg, hvor det blev til en fortjent 3-1 sejr. Men igen skulle FCM trække sig op efter at være kommet bagud, og det lykkedes altså med bravur. Bl.a. takket været et drømmemål af Aral Simsir som udlignede fem minutter før pausen, og i anden halvleg slog Joel Andersson og Franculino sejren fast for Ulvene.

Med syv sejre og tre uafgjorte i Superligaen er FCM altså stadig ubesejrede, og det er de også i Europa League efter 1-1 mod Hoffenheim og sejren forleden over Tel Aviv. Derudover er FCM i øvrigt også videre i pokalen, hvor de eliminerede Hillerød for et par uger siden.

Til trods for et tætpakket kampprogram siden sæsonstarten, har FCM altså kun tabt én ud af i alt 19 kampe, men det var så også "den der gjaldt", nemlig den skæbnesvangre kamp i Bratislava i Champions League-kvalifikationen. Siden er der spillet syv FCM-kampe, hvoraf fem er vundet og to endt uafgjort på tværs af alle turneringer. Hvor længe kan Thomasbergs tropper fortsætte stimen uden nederlag? 

Dario Osorio sidder igen over med karantæne.

 

Odds: BIF - FCM spilforslag

Der bliver med sikkerhed fuld smæk på kedlerne på Brøndby Stadion søndag aften, når FCM kommer på besøg. Sådan plejer det at være, og sådan må man forvente det bliver igen. Brøndby har en plet der skal vaskes af trøjen efter nederlaget i Farum, og presset er virkelig på de blågule nu, som har brug for en sejr over det ubesejrede tophold for at holde kort snor i toppen. 

FCM ved de kommer til at bevare førstepladsen uanset hvad der sker i denne runde, for de har fire point ned til FCK. Men det betyder ikke, at man ikke kommer til Brøndby Stadion på en mission om at få en sejr. Dog vil FCM nok være ok tilfredse, trods alt, hvis de kommer hjem med et point efter en hård uge med rejseaktivitet i Europa League.

Vi tror det bliver en tæt kamp, og uafgjort virker ikke som et urealistisk udfald. Bedre har FCM trods alt heller ikke været - mange af deres point er hentet på at marginalerne gik deres vej på det rigtige tidspunkt i kampene. Bl.a. var de lidt heldige med ikke at tabe i Randers for et par kampe siden, og hvem husker ikke overtidsmålet i Lyngby, som gav en sejr til aller-allersidst. Hjemme mod Sønderjyske var FCM også bagud to gange... Så ja, de er ubesejrede i Superligaen, men de har bestemt fået flere point, end de har spillet sig til.

Brøndby har derimod spillet til flere point end de har fået, og måske udligner det hele sig lidt her. Vi tror i hvert fald kampen bliver tæt, og vi skyder på 2-2 som kampens resultat. Vi spiller uafgjort til odds 3.80 hos LeoVegas.

Spil hos LeoVegas*