Udgivet d. 05.06.17 06:16 af Administrator. Sidst opdateret d. 21.07.17 14:02.

Læs dagens ekspertråd fra Oddsets Jesper Helmin

Her på siden vil du hver dag kunne finde de bedste spilforslag fra Danske Spils odds-ekspert Jesper Helmin, der også er kendt som redaktør på bold.dk.

AGF fik en skuffende start på Superliga-sæsonen, og Jesper Helmin spår, at det meget vel kan blive værre i dag. Læs analysen her!

Læs også: Oddsets ekspert Katrine Korsgaards spilforslag til Kvinde EM. PS. hun er skarp.

AGF - Hobro (0-1)
2 - odds 2,05

Anden runde i Superligaen åbner med AGF - Hobro. Et opgør mellem to hold, der kom vidt forskelligt fra start. AGF tabte hjemme til AC Horsens, mens Hobro hentede en sejr mod med-oprykkerne FC Helsingør.

Forventningerne til AGF var ellers store forud for første kamp. Indkøb af blandt andre Jakob Ankersen og Pierre Kanstrup, der begge startede inde, var store, men intet fungerede de første 20-25 minutter, og så var kampen reelt tabt.

Tobias Sana kom ind og markerede sig faktisk fint i den time, han fik, mens Adama Guira ikke kom i kamp. Han har nu haft en uges træning mere, så han bør banke på til en startopstilling.

Hobro kom tidligt i kampen mod FC Helsingør bagud, men de viste flot moral og kom igen. Sejrsmålet blev scoret af Quincy Antipas, der igen er skadesfri og kan drive gæk med de fleste, når han rammer topformen.

Presset er reelt allerede på AGF nu, for to hjemmekampe i de to første runder må ikke andet end kaste mindst én sejr af sig. Den skal altså komme i aften, hvor Hobro omvendt kan spille ganske frit.

Det passer nordjyderne glimrende, og i Kirkevold og Antipas har de spillerne, der virkelig kan drille. Jeg går med nordjyske point her.