Web
Analytics Made Easy - StatCounter

Liverpool vs Man City odds: Spilforslag til topbraget på Anfield

0

Det er hævnens time for Liverpool, når Manchester City lægger vejen forbi Anfield i et Premier League-topbrag søndag. Se spilforslag og odds på kampen her.

Weekendens måske største fodboldkamp står Liverpool og Manchester City for, når The Reds skal forsøge at tage revanche fra det ydmygende 5-0 nederlag, som Citizens tildelte dem tilbage i september på Etihad Stadium.

Siden da har Liverpool dog kun tabt to gange og slet ikke siden oktober, hvorfor de nu kan finde sig selv i spil til en tredje plads afhængigt af resultaterne på tværs af ligaen.

Spil på kampen hos Unibet >>

Trods de flotte takter de seneste måneder, samt hjemmebanefordelen, er Manchester City udpeget som forholdsvist store favoritter af bookmakerne. Lige nu kan du få pengene 2.30 gange igen hos Unibet, hvis City vinder slaget på Anfield.

Omvendt giver hjemmeholdet odds 3.10, mens en pointdeling giver odds 3.75 hos selvsamme bookmaker.

Se også: Odds på alle Premier League-kampe

 

Spilforslag: Liverpool tildeler City sæsonens første nederlag

Folk har set sig selv blind efter Liverpool tabte 5-0 til City tidligere på sæsonen, men ikke desto mindre skal man huske på, at det var Liverpool som havde bukserne på langt henad vejen i første halvleg, indtil Sadio Mané blev udvist. Selv da City scorede til 1-0 var det Liverpool, der kom frem til det meste. Efter Manés røde kort var det dog en helt anden historie, og lige pludseligt spurgte man ikke sig selv hvornår Liverpool ville slå tilbage, men mere hvor meget de ville ende med at tabe.

Denne gang må man gå ud fra, at Sadio ikke sparker Ederson i hovedet, og at Liverpool altså er fuldtallige. Derudover bliver kampen afviklet på Anfield, hvor man kan se frem til en elektrisk stemning, der uden tvivl vil booste Liverpool spillerne til at yde et niveau ekstra.

Liverpool har også haft et godt tag på Manchester City de seneste år, hvor de i september led deres første nederlag til Citizens siden 2014. I de seneste seks indbyrdes opgør i Premier League har Liverpool vundet fire gange, mens City blot har vundet én gang.

Salget af Philippe Coutinho var et stort loss, men indkøbet af Virgil Van Dijk var et endnu større win for klubben, da det var i forsvaret man var absolut svagest. Det er stadig for tidligt at gøre sig klog på Van Dijk i Liverpool, da han ikke har tørnet ud for mere end én kamp for dem, hvilket var mod Everton i FA Cup’en, men her var der tale om en debut han sent vil glemme, da han gjorde sig selv til matchvinder med en flot scoring til 2-1 i 83. minut foran The Kop.

Vi anbefaler derfor et spilforslag på: Liverpool sejr til odds 3.10 hos Unibet

Spil hos Unibet >>

 

Liverpool: En ind, en ud.

Først slog man verdensrekord, da man pungede svimlende £75 mio. ud for Virgil Van Dijk, hvilket gjorde ham til verdens dyreste forsvarsspiller i historien. Et par dage efter skrev man atter historie i transferbøgerne, da Barcelona købte Philippe Coutinho for £142 mio., hvilket gjorde ham til den dyreste spiller til at forlade Premier League, samt næstdyreste i historien, kun overgået af landsmanden Neymar.

Søndagens hovedfokus vil derfor være hvordan Liverpool kommer til at spille uden Philippe Coutinho, samt om tilgangen af Virgil Van Dijk faktisk har gjort holdet bedre overordnet set. Denne kamp er den første siden Coutinho transferen blev officielt og endnu mere pres vil blive lagt på Mohammed Salah og Sadio Manes skuldre.

Liverpool, der er ubesejret i 17 kampe på tværs af alle turneringer og ikke har tabt siden 4-1 nederlaget til Tottenham d. 22 oktober 2017, gik forrest blandt The Big Six i transfermarkedet da man hentede Virgil Van Dijk, og hollænderen er allerede faldet godt til, da han i 83. minut headede sejren hjem i Liverpools 2-1 sejr i Merseyside derbyet over Everton i tredje runde af FA Cup’en.

 

Coutinho er rejst til Barcelona

Coutinho, der har 12 mål og otte assist i 20 kampe i indeværende sæson, spillede ikke i sejren over Everton, og transfer snakken eskalerede kun yderligere da det blev offentliggjort, at han ikke tog med resten af truppen på træningslejr i Dubai. Kort tid efter blev det dog offentligt bekendt, at han skiftede til Barcelona på et rekordhøjt beløb.

Det er anden gang i nyere tid at Barcelona snupper en stor profil i Liverpool, eftersom de hapsede Luis Suarez før 2014-2015 sæsonen for intet mindre end £65 mio, der dengang var en af historiens dyreste indkøb. Coutinho efterlader et hul på midtbanen og i angrebet hos Liverpool, men der er ingen tvivl om, at det er meget mindre end det hul Luis Suarez efterlod sig.

Klopp har flere spillere der kan overtage ansvaret, her i blandt Mohammed Salah, der lige nu står noteret for 17 mål, hvoraf 12 af dem er kommet i de seneste 11 kampe. Firmino har scoret ni ud af hans 16 mål i ligaen, hvor fire af dem er kommet i de seneste fem kampe.

Mens al snakken går på hvordan Liverpool kommer til at klare sig uden Coutinho, er det dog mere interessant at flytte fokus over på nyindkøbte Virgil Van Dijk og hvad han kommer til at betyde for Liverpool. The Reds har især haft defensive kvaler, som efterhånden er et problem der har eksisteret igennem flere sæsoner.

Liverpools 25 indkasserede mål er det næsthøjeste blandt The Big Six i ligaen, kun overgået af Arsenals’ 28. På Anfield har det dog været ganske fornuftigt med en målscore på 21-4, mens man overraskende har syv cleansheeets samt er ubesejrede.

 

Sterling og City kan give Liverpool første Anfield-nederlag

Sæsonens måske mest udviklede spiller er City, og tidligere Liverpool spiller, Raheem Sterling. På søndag vender han tilbage for at stå overfor sin tidligere arbejdsgiver. Det er ikke første gang han kommer til at gøre det, men det bliver første gang i sit livs form, hvor han i skrivende stund står noteret for intet mindre end 14 mål.

Under Pep Guardiolas vinger har den engelske landsholdspiller forvandlet sig til den spiller, han så ud til at blive, da han forlod Liverpool til fordel for City i tidernes morgen. Han har været en stor del af succesen i City lejren, der drager til Liverpool med hele 20 sejre i bagagen. Deres mission om at vinde alle fire trofæer blev intensiveret da de først slog Burnley 4-1 i FA Cup’en, for derefter at slå Bristol City 2-1 i Carabao Cup.

Kevin De Bruyne udlignede til 1-1 for City i 55. minut, hvorefter Sergio Aguero scorede til 2-1 kort før slutfløjt, hvilket gav City en fin fordel i det kommende returopgør på Ashton Gate Stadium. Sergio Aguero, der kom ind fra bænken af og scorede sit 19. mål i 25 kampe, kan se frem til en startplads i Guardiolas start 11’er, da han er den eneste skadesfrie angriber i truppen, eftersom Gabriel Jesus er på skadeslisten med en knæskade.

Det bliver dog ikke en nem kamp for Citizens, da Liverpool er ubesejrede på Anfield i denne sæson, og det hjælper dem ikke just, at vi skal helt tilbage til 2003 for at finde Citys sidste sejr på Anfield. De har ikke scoret på Anfield i 245 minutter siden Edin Dzeko scorede for dem i 2-1 nederlaget i 2015.

Odds på kampen hos Unibet >>