Oddsforum-redaktionens VM 2018 Betting Challenge

12. juni 2018

Oddsforum-redaktionens VM 2018 Betting Challenge

Følg Oddsforum.dk redaktionens interne VM 2018 Spilforslags-konkurrence, hvor vores tre faste spilforslags-eksperter, Alex Rye, Pelle Rigtrup og Emil Brandhøj dyster internt, i en venlig og yderst konkurrrence præget ånd, om at ramme flest rigtige spilforslag og lave største profit til gavn for Oddsforum.dks læsere og følgere under VM 2018.

Her på Oddsforum.dk beskæftiger vi os med odds og spilforslag til de mest spændende kampe og begivenheder i sportens verden, året rundt. Mange af vores spilforslag i løbet af kalenderåret bliver leveret efter grundige analyser foretaget af vores ekspertpanel og sportsskribenter, som i adskillige år har bestået af d'herrer Alex Rye, Pelle Rigtrup og Emil Brandhøj.

Vi, redaktørerne, har sat vores tre fodboldeksperter op mod hinanden i en intern VM 2018 Spilforslags-konkurrence, hvor de tre fodbold- og betting-aficionados altså skal sætte spilforslag til samtlige 48 gruppekampe ved VM 2018. Disse spilforslag udkommer vanen tro som artikler her på bloggen i og nyhedsflowet på Oddsforum.dk, så du nemt kan finde eksperternes spilforslag til VM 2018 her på siden.

Oversigt: Oddsforum VM 2018 Betting Challenge

Stillingen i VM 2018 konkurrencen

Ekspert Hitrate Profit
Alex Rye 0/0 0 kr.
Pelle Rigtrup 0/0 0 kr.
Emil Brandhøj 0/0 0 kr.

 

Formålet med VM 2018 konkurrencen

Formålet med Oddsforum.dks interne VM 2018 Spilforslagskonkurrence er, at sikre vores eksperter går den ekstra mil, for at finde de aller-allerbedste spilforslag til dig og resten af vores tusindvis af daglige læsere på siden.

For at sikre, at ingen har en off-day på kontoret, har indehaveren af Oddsforum.dk skærpet konkurrencelysten hos de tre eksperter, ved at udlove en lille ekstra erkendtlighed på den næste løncheck til eksperten med den største profit for samtlige af sine VM 2018-spilforslag.

Eksperterne har hver en præsentationsblog, hvor du kan læse en kort beskrivelse af Alex Rye, Pelle Rigtrup eller Emil Brandhøj, samt følge deres statistik, regnskab og en liste over samlede spilforslag fra den enkelte ekspert på tværs af alle skribentens VM 2018-spilforslag på Oddsforum.dk.

 

Spilforslagskonkurrence for læserne på Oddsforum?

De af vore læsere, som har fulgt Oddsforum.dk i tidligere år, vil huske/vide, at vi i mange år har kørt en månedlig spilforslagskonkurrence for læserne på Oddsforum.dk. Desværre er den tidligere faste månedlige spilforslagskonkurrence udgået af tekniske årsager, men vi arbejder stadig, og kontinuerligt, på at bringe den tilbage til dig og vores læsere.

Desværre er spilforslagskonkurrencen for læserne tidligst tilbage i efteråret 2018, og derfor har vi på redaktionen søsat denne interne eksperttips-konkurrence, for at sikre at vores læsere finder solide VM 2018-spilforslag under hele slutrunden i Rusland her på Oddsforum.dk.

Følg eksperternes spil, eller brug dem som inspiration. Der er naturligvis ingen garantier for overskud, men vi garanterer dog, at hver af de tre eksperter går til opgaven med største seriøsitet, og med et mål for øje; nemlig at vinde Oddsforums VM 2018 Betting Challenge og et boost på næste måneds lønseddel.

Med håbet om en god sommer, med dansk VM-succes, og profit på alles oddskuponer, ønsker redaktører, skribenter og spileksperter på Oddsforum.dk et stort held og lykke med VM-oddsene. Kom så Danmark!