EM Historien

Europamesterskabet i fodbold har en lang historie, som strækker sig tilbage til EM i Frankrig i 1960. Læs om EMs historie og få overblik over alle vindere af EM gennem tiderne!

Vi giver dig her et historisk indblik i EM slutrunderne i fodbold, siden den første fandt sted i 1960 i Frankrig. Tag med på en kronologisk tidsrejse gennem EM historien, og læs om de spændende slutrunder menneskeheden har oplevet siden det hele startede i Frankrig.

Danmark deltog for første gang i 1964 i Spanien, og har siden deltaget i flere slutrunder. Du kan læse mere om Danmarks historie ved EM gennem tiderne her.

EM slutrunder gennem tiderne

1960 - Frankrig
1964 - Spanien
1968 - Italien
1972 - Belgien
1976 - Jugoslavien
1980 - Italien
1984 - Frankrig
1988 - Vesttyskland
1992 - Sverige
1996 - England
2000 - Holland & Belgien
2004 - Portugal
2008 - Østrig & Schweiz
2012 - Polen & Ukraine
2016 - Frankrig
2020 - 11 Værtsnationer
Alle vindere af EM i fodbold

EM 1960 - Frankrig

Fakta om EM 1960 i Frankrig
Guld	Sovjetunionen
Sølv	Jugoslavien
Bronze	Tjekkoslovakiet
EMs Topscorer	Valentin Ivanov (Sovjetunionen): 2 mål Viktor Ponedelnik (Sovjetunionen): 2 mål Milan Galić (Jugoslavien): 2 mål Dražan Jerković (Jugoslavien): 2 mål François Heutte (Frankrig): 2 mål
Danmarks Placering	Ikke kvalificeret

Den første EM slutrunde i 1960 fandt sted i Frankrig 30 år efter den første VM-slutrunde i 1930. Indledningsvist deltog 17 lande ved det første EM i fodbold, og her var lande som Vesttyskland, Italien og England bemærkelsesværdigt ikke med.

EM 1960 blev indledningsvist afviklet i et cup-format med knald-eller-fald kampe (ude og hjemme) rundt omkring på kontinentet hos de deltagende lande. Danmark deltog i 1/8-finalerne, hvor vi tabte med samlet 3-7 til de senere bronzevindere fra Tjekkoslovakiet.

Sovjetunionen, Jugoslavien, Tjekkoslovakiet og Frankrig spillede sig videre fra kvartfinalerne, hvorefter Frankrig blev udpeget som vært for selve slutrunden ved det første EM.

Fransk fiasko, sovjetisk triumf

Ved slutrunden i Frankrig blev tilskuerne i den grad forkælet, eftersom der blev scoret ikke færre end 17 mål i de fire finalekampe i hovedrunden, som giver et snit på 4.25 mål pr. kamp. Ni af de i alt 17 mål faldt i Frankrigs semifinale mod Jugoslavien, hvor jugoslaverne vandt et brag af en kamp med 4-5 foran godt 26.000 tilskuere Paris. I den anden semifinale slog Sovjetunionen Tjekkoslovakiet med 3-0 foran 25.000 tilskuere i Marseille. Det var de to kampe med flest tilskuere ved EM 1960, da finalen og bronzekampen kun blev set af hhv. 17.966 og 9438 tilskuere.

EM finalen i 1960 stod altså mellem de tidligere krigsnationer Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet på Parc des Princes i Paris, og tilskuere blev vidner til en tæt finale som sluttede 1-1 i ordinær spilletid. I den forlængede spilletid lynede Viktor Ponedelnik i det 113. minut for Sovjetunionen, som med en 2-1 sejr kunne lade sig fejre som historiens første vindere af Europamesterskaberne i fodbold.

Bronzemedaljerne tog Tjekkoslovakiet som nævnt sig af, da de besejrede de franske værter med 2-0 i Marseille. Slutrunden i Frankrig endte altså som lidt af en fiasko for værterne, som tabte begge deres kampe på hjemmebanen.

Fem spillere endte med at score to mål i Frankrig, og delte dermed topscorer-titlen mellem sig.

EM 1964 - Spanien

Fakta om EM 1964 i Spanien
Guld	Spanien
Sølv	Sovjetunionen
Bronze	Ungarn
EMs Topscorer	Ferenc Bene (Ungarn): 2 mål Dezső Novák (Ungarn): 2 mål Jesús María Pereda (Spanien): 2 mål
Danmarks Placering	4. plads

Fire år efter den første slutrunde blev afholdt i Frankrig, blev slutrunden flyttet sydpå til Spanien. Formatet var det samme som ved første slutrunde i 1960, hvor der blev afholdt knock-out kampe inden hovedturneringen med semifinaler, bronze- og finalekamp blev afholdt i Spanien.

I forhold til den første slutrunde deltog der 12 nationer flere ved slutrunden i 1964. 29 nationer kæmpede om en plads blandt de sidste fire hold, og her var Danmark et af de hold, som klarede sig igennem den indledende fase. Det skete med en samlet 9-2 sejr over Malta i indledende runde, inden Albanien blev besejret med 4-1 over to kampe i ottendedelsfinalerne.

I kvartfinalerne stod Danmark overfor Luxembourg, og efter 3-3 og 2-2 i de to kampe, skulle der spilles en tredje kamp, som fandt sted i Amsterdam. Her vandt Danmark 1-0 på en scoring af det danske landsholds anfører, centerforwarden Ole Madsen fra Hellerup IK, som sikrede Danmark en plads i deres første slutrunde.

Danmark store underdogs i Spanien

På dette tidspunkt var der ikke indført seedning ved EM, og det betød blandt andet, at England og Frankrig allerede mødte hinanden i 2. runde. Danmark var ikke uheldige med deres lodtrækning frem til slutrunden, hvor det blev til modstandere af overkommelig styrke, og på den måde fik vi sneget os med til selve EM-slutrunden i Spanien. Her var der dog ikke det store at skrive hjem om, for det blev til to nederlag i de to eneste kampe som Danmark deltog i.

Danmark tabte semifinalen d. 17. juni med 0-3 til Sovjetunionen på Nou Camp i Barcelona foran 38.556 tilskuere, hvor Voronin, Ponedelnik og Ivanov stod for scoringerne bag BK Frem-keeperen Leif Nielsen i det danske mål.

Bronzekampen stod mod Ungarn tre dage senere, og den blev kun overværet af sølle 3869 tilskuere. Her gjorde Danmark en bedre figur med 1-1 i ordinær spilletid. Ferenc Bene havde bragt ungarerne foran med 1-0 efter 11 minutters spil, mens Carl Bertelsen udlignede i det 82. minut for Danmark. Det blev i øvrigt Danmarks eneste mål ved EM i 1964, og Ungarn sejrede med 3-1 i den forlængede spilletid på to mål af forsvarsspilleren Deszo Novak.

Spanien vs Sovjetunionen i EM 1964-finalen

I finalen d. 21. juni 1964 i Madrid mødtes værtsnationen Spanien og Sovjetunionen. Spanien havde slået Ungarn med 2-1 i deres semifinale, og 2-1 blev også resultatet i finalen.

Spanierne bragte sig i front med 1-0 ved Barcelona-midtbanespilleren Jesus Maria Pereda allerede efter seks minutter, men føringen holdt kun i små to minutter før den kun 163 cm høje Galimzyan Khusainov fra Spartak Moskva udlignede for Sovjetunionen. Stillingen forblev 1-1 indtil seks minutter før tid, hvor Zaragoza-angriberen Marcelino med hovedet fik dirigeret et indlæg i netmaskerne bag den legendariske Lev Yashin i Sovjetunionens mål.

Lev Yashin, Dynamo Moskva-keeperen som gik under øgenavnene Den Sorte Edderkop og Den Sorte Panther, og som stadig anses som en af de bedste målmænd der nogensinde har vogtet stængerne, kunne altså ikke forhindre Spanien i at vinde deres første EM-trofæ foran 79.115 ellevilde tilskuere på Santiago Bernabeu.

EM 1968 - Italien

Fakta om EM 1968 i Italien
Guld	Italien
Sølv	Jugoslavien
Bronze	England
EMs Topscorer	Dragan Džajić (Jugoslavien): 2 mål
Danmarks Placering	Ikke kvalificeret

Ved EM i 1968 blev der for første gang indført et indledende kvalifikations-gruppespil, som vi kender det i dag. 31 hold deltog i otte puljer á fire hold (med undtagelse af en gruppe der kun indeholdt tre lande), hvor gruppevinderne avancerede til kvartfinalerne. Danmark sluttede sidst i kvalifikationsgruppen, og kom derfor ikke med til selve slutrunden.

Da de fire vindere af kvartfinalerne var fundet over to kampe - Sovjetunionen, Jugoslavien, England og Italien - blev italienerne udnævnt som værter. Kampene ved selve slutrunden blev spillet i Firenze, Napoli og Rom.

Engelske verdensmestre skriver sig ind i EM historien

I det indledende gruppespil før slutrunden blev slaget om Storbritannien mellem England og Skotland overværet af 130.711 tilskuere på lægterne på Hampden Park i Glasgow. Det er stadig tilskuerrekord i EM-regi, og en rekord som formentlig aldrig bliver slået.

England havde besejret Wales og Irland i de første to kampe, og skulle derfor kun bruge ét point for at vinde gruppen og en plads i kvartfinalerne i kvalifikationen, mens Skotland skulle vinde. 1-1 sendte England videre på deres vej mod den første EM slutrunde i historien med engelsk deltagelse. England, som havde vundet VM 1966 blot to år før på hjemmebane, skulle senere vise sig at snuppe bronzemedaljerne i Italien med en 2-0 sejr over Sovjetunionen. Det engelske landshold - ledet af træner Alf Ramsey - bestod i disse år bl.a. af den legendariske Gordon Banks i målet, og af markspillere som Bobby Moore, Roger Hunt, Bobby Charlton og Geoff Hurst m.fl.

Kontroversiel afgørelse på EM-semifinale

I den første semifinale i 1968 mødte England Jugoslavien på Stadio Communale i Firenze foran godt 21.000 tilskuere, og her tabte englænderne med 1-0 på en scoring af Dzajic i 86. minut.

Den anden semifinale stod mellem værtsnationen Italien og Sovjetunionen i Napoli, hvor 68.582 tilskuere overværede opgøret der sluttede 0-0 efter forlænget spilletid. Da der endnu ikke var opfundet straffesparkskonkurrencer i 1968, måtte den vesttyske dommer, Kurt Tschenscher, i stedet afgøre semifinalen ved at flippe en mønt. Den kontroversielle afgørelse faldt ud til italiensk fordel, og så var værterne videre til EM finalen fem dage senere i Rom.

To EM finaler i 1968

EM finalen d. 8 juni 1968 mellem Italien og Jugoslavien endte omgang 1-1 foran 68.000 tilskuere på Olimpico i Rom. Italienerne havde skuffet fælt ved VM blot to år tidligere, og havde nu chancen for at vinde italienernes gunst ved at skrive sig ind i EM historien som den tredje nation til at løfte EM-trofæet.

Jugoslaviens Dzajic var dog tæt på at knuse denne drøm, da han sendte bolden ind bag den legendariske Dino Zoff i det italienske mål til jugoslavisk 0-1 føring kort før pausen. Italienerne fik dog udlignet på et direkte frispark af Inter-angriberen Angelo Domenghini 12 minutter før tid, og kampen gik derfor i forlænget spilletid. Da man ikke fandt en fandt en vinder her, og man altså ikke benyttede sig af afgørelser fra 11-meter pletten, måtte der omkamp til to dage senere.

I den anden EM-finale d. 10. juni dukkede kun 32.886 tilskuere op til omkampen, som blev vundet af Italien med 2-0. Her havde den italienske træner Ferruccio Valcareggi fem nye spillere i startopstillingen ift. den første finale, og en af dem var Cagliari-angriberen Luigi Riva, som var vendt tilbage til det italienske landshold efter et brækket ben havde holdt ham ude i længere tid. Riva åbnede scoringen til 1-0 efter 12 minutters spil. Målet til 2-0 blev scoret af Pietro Anastati efter en halv times spil. Anastasi blev samme år solgt af Varese til Juventus for en rekordsum af 650 millioner Lire, som gjorde ham til verdens dyreste fodboldspiller i 1968.

EM 1972 - Belgien

Fakta om EM 1972 i Belgien
Guld	Vesttyskland
Sølv	Sovjetunionen
Bronze	Belgien
EMs Topscorer	Gerd Müller (Vesttyskland): 4 mål
Danmarks Placering	Ikke kvalificeret

Ved EM i Belgien i 1972 deltog igen kun fire hold i slutrunden efter en gruppekvalifikation havde fundet sted, og værterne blev igen udpeget efter de fire EM-finalister var fundet. Danmark kvalificerede sig ikke til slutrunden efter at være sluttet sidst i kvalifikationsgruppen mod Skotland, Portugal og Belgien med en samlet målscore på 2-11.

Belgien blev sidenhen udpeget som værter, og fik dermed deres EM-slutrunde debut på hjemmebane. Også Vesttyskland debuterede i 1972 i slutrunde-regi ved EM, og herudover deltog Ungarn for anden gang og Sovjetunionen for fjerde gang ud af fire mulige.

EM slutrunden i 1972 vil især blive husket for et vanvittigt stærkt vesttysk mandskab, som mange stadig hævder er et af de - hvis ikke det - bedste hold nogensinde ved en EM-slutrunde. Det vesttyske hold gik da også hele vejen og snuppede guldet i deres første EM-slutrunde i historien. I semifinalen slog Vesttyskland værterne fra Belgien med 2-1, og i EM finalen blev favoritterne fra Sovjetunionen fejet af banen på Heysel Stadion i Bruxelles med 3-0.

Gerd Müller og den tyske Masterclass

Sepp Maier - Katten fra Anzing - vogtede stængerne for Vesttyskland, som han gjorde det i flere end 500 kampe for FC Bayern München, og han betragtes stadig som en af de bedste tyske keepere nogensinde. Foran sig havde Maier bl.a. klubkammeraterne Paul Breitner på venstre back samt Schwarzenbeck og Vesttysklands anfører, Franz Beckenbauer, i det centrale forsvar. På midtbanen huserede bl.a. Uli Hoeneß (senere præsident i Bayern München), og i angrebet var Bayern repræsenteret ved Gerd Müller som blev turneringens topscorer med fire mål. Han lavede begge mål i Vesttysklands semifinale-sejr over Belgien, og scorede to af de tre mål i finalesejren over Sovjetunionen. Gerd Müller skrev sig senere ind i Bayern Münchens historie som en af de største angribere nogensinde med 398 mål i 453 kampe for Bayern, og for landsholdet lavede han 68 mål i 62 landskampe.

Foruden de mange Bayern-legender bestod holdet også af flere store Borussia Mönchengladbach-profiler i form af midtbanespillerne Herbert Wimmer og Günter Netzer (senere Real Madrid) og Jupp Heynckes, som senere slog sit navn fast som træner i en lang række storklubber i Europa, herunder bl.a. Bayern München.

I spidsen for den vesttyske Masterclass af 1972 stod landstræner Helmut Schön, som var landstræner for Vesttyskland ved fire VM-slutrunder i træk, og vandt VM med vesttyskerne i 1974. Herudover tog Vesttyskland sølv ved VM i 1966 og bronze ved VM i 1970 under Helmut Schöns ledelse. Foruden guldmedaljerne ved EM i 1972, vandt Schön også EM-sølv fire år senere i 1976 i Jugoslavien.

Værtsnationen og EM-debutanterne fra Belgien fik deres første medaljer i EM sammenhæng, da holdet vandt med 2-1 over Ungarn i bronzekampen. I alt blev der scoret 10 mål ved EM i 1972, som dermed blev den hidtidige mest målfattige slutrunde med 2,5 mål pr. kamp.

EM 1976 - Jugoslavien

Fakta om EM 1976 i Jugoslavien
Guld	Tjekkoslovakiet
Sølv	Vesttyskland
Bronze	Holland
EMs Topscorer	Dieter Müller (Vesttyskland): 4 mål
Danmarks Placering	Ikke kvalificeret

EM i 1976 foregik i det tidligere Jugoslavien og blev den 5. slutrunde som blev afholdt af UEFA. Slutrunden blev sidste gang, hvor kun fire hold deltog i selve hovedturneringen. Turneringen foregik som de tidligere gange med en kvalifikation inden slutrunden, hvor 32 hold blev skåret ned til fire hold.

Igen sluttede Danmark sidst i kvalifikationspuljen, hvor det blev til sølle et point og en målscore på 3-14. De andre hold i puljen var Rumænien, Skotland og Spanien, hvor sidstnævnte hold sluttede som 1'er med ni point.

Tæt slutrunde med forlænget spilletid i alle kampe

Slutrunden i Jugoslavien havde deltagelse af værtsnationen, Vesttyskland, Tjekkoslovakiet og Holland, hvor sidstnævnte fik deres debut ved en EM-slutrunde med legenden Johan Cruff som holdets anfører.

EM-slutrunden i 1976 vil især blive husket for de meget lige og målrige kampe. For første gang ved et EM sluttede samtlige kampe, både semifinaler, bronze- og finale, alle uafgjort og måtte ud i forlænget spilletid før der blev fundet en vinder. EM-finalen måtte endda ud i straffekonkurrence før Tjekkoslovakiet kunne kalde sig de nye Europamestre i fodbold. Men den finale vender vi tilbage til. Der blev scoret ikke færre end 19 mål, som gav et snit på 4.75 mål pr. kamp.

Panenka-straffesparket blev født

EM finalen i 1976 blev spillet på Røde Stjerne Beograds hjemmebane mellem Tjekkoslovakiet og Vesttyskland. De forsvarende Europa- og Verdensmestre havde vundet VM i 1974 på hjemmebane og havde stadig Helmut Schön som træner og folk som Maier, Beckenbauer, Hoeneß og Herbert Wimmer med i truppen, som nu også talte en anden legende i form af Berti Vogts. Men man var på hælene i hele finalen, hvor Vesttyskland kom bagud to gange. Dieter Müller og Bernd Hölzenbein fik dog udlignet begge gange, og da finalen sluttede 2-2, måtte der straffesparkskonkurrence til for første gang i historien ved en EM finale.

Her sejrede Tjekkoslovakiet med 5-3, efter Uli Hoeneß havde misbrugt tyskernes fjerde spark, og Antonin Panenka med et frækt chippet straffespark scorede på det femte tjekkoslovakiske spark. Panenkas straffespark var et hidtil uset udført straffespark, hvor bolden blev lobbet ind midt i målet uden chance for målmanden, der allerede var gået til den ene side. Som en sjov sideanekdote, set med danske briller, gentog den purunge Jonas Wind fra FC København i øvrigt Panenka-straffesparket godt 43 år senere i en Champions League-kvalifikationskamp mellem Røde Stjerne og FCK, hvor Wind udlignede til 1-1 for FCK med et vaskeægte Panenka-straffe på samme stadion, hvor det blev "opfundet".

Bronzekampen ved EM 1976 blev vundet af EM-debutanterne Holland (uden Cruyff på banen) over Jugoslavien med 3-2 efter 2-2 i ordinær spilletid. "Ruud" Geels blev den store helt for "Oranje" med to mål i kampen, bl.a. det afgørende mål i det 107. spilleminut.

EM 1980 - Italien

Fakta om EM 1980 i Italien
Guld	Vesttyskland
Sølv	Belgien
Bronze	Tjekkoslovakiet
EMs Topscorer	Klaus Allofs (Vesttyskland): 3 mål
Danmarks Placering	Ikke kvalificeret

EM i 1980 blev for anden gang i historien spillet i Italien. For første gang deltog otte lande ved EM-slutrunden fremfor hidtil fire, ligesom værtsnationen for første gang automatisk var kvalificeret til slutrunden. Danmark endte igen sidst i deres kvalifikationsgruppe, som også talte England, Nordirland, Irland og Bulgarien, og kvalificerede sig således ikke til slutrunden i Italien.

Udvidelsen til otte hold betød, at der for første gang skulle spilles gruppekampe ved EM. Her var Vesttyskland, Tjekkoslovakiet, Holland og Grækenland i gruppe 1, mens Italien, Spanien, England og Belgien udgjorde gruppe 2. Vinderne af de to grupper mødtes i finalen, mens landene på andenpladsen skulle spille om bronzemedaljerne.

Tilskuertallene ved kampene ved EM i 1980 var generelt skuffende, hvis man ser bort fra Italiens kampe, hvilket til dels skyldes, at flere hold spillede meget defensivt fodbold. F.eks. overværede sølle 4726 tilskuere kampen i gruppe 1 mellem Grækenland og Tjekkoslovakiet på Olimpico i Rom.
Der blev i alt spillet 14 kampe og scoret 27 mål ved EM 1980, hvilket gav et lavt målsnit på 1,93 mål pr. kamp. EM i 1980 blev - foruden et lavt målsnit - også skæmmet af tilskueruroligheder, hvor særligt gruppekampen mellem England og Belgien fremstod som et negativt højdepunkt, da politiet måtte sætte ind med tåregas mod de engelske hooligans, og kampen blev afbrudt i flere minutter.

Vesttyskerne tilbage på den europæiske trone

Vesttyskland havde vundet EM-guld i 1972, VM-guld i 1974 og EM-sølv i 1976, men havde haft et skuffende VM i 1978 i Argentina, som blev Helmut Schöns sidste slutrunde som træner for Vesttyskland. Den tidligere assistent Jupp Derwall blev forfremmet til landstræner, og der skete også et generationsskifte i disse år på det vesttyske hold. Målmanden var f.eks. Harald Schumacher, som senere skulle tabe to VM-finaler med Vesttyskland, og navne som Hans-Peter Briegel, Horst Hrubesch, Bernd Schuster, Hansi Müller, Karl-Heinz Rummenigge og Klaus Allofs var blandt de største navne blandt markspillerne.

For tredje EM slutrunde i træk endte en vesttysk spiller med at blive topscorer ved slutrunden. Klaus Allofs, som sidenhen fik en stor fodboldkarriere i klubber som Werder Bremen og Marseille, blev topscorer med tre mål, der alle blev scoret i 3-2 sejren over Holland i det indledende gruppespil. Her slog Vesttyskland også Tjekkoslovakiet med 1-0 på et mål af Rummenigge og spillede 0-0 med Grækenland. Dermed var vejen banet til EM-finalen for Vesttyskland som vindere af gruppe 1 med fem point.

EM finalen stod mod Belgien, som havde vundet gruppe 2 foran Italien med den smalleste mulige margin. Både Belgien og Italien havde hentet fire point via en sejr og to uafgjorte, og indbyrdes havde Belgien og Italien spillet 0-0. Belgien havde dog scoret tre mål, mens Italien kun havde scoret ét mål i deres tre gruppekampe, og dermed tog Belgien førstepladsen.

EM-finalen blev spillet foran små 48.000 tilskuere på Stadio Olimpico i Rom, og her trak Vesttyskland det længste strå med en 2-1 sejr. Horst Hrubesch bragte Vesttyskland foran, René Vandereycken udlignede for Belgien og Hrubesch slog til igen med sejrsmålet i det 88. minut. Dermed vandt Vesttyskland deres andet EM i historien.

Bronzemedaljerne gik til Tjekkoslovakiet som besejrede Italien i straffekonkurrence efter 1-1 i ordinær spilletid og 9-8 til tjekkoslovakkerne i straffe. På det italienske hold spillede bl.a. målmand Dino Zoff, som også havde vogtet det italienske mål i EM-triumfen 12 år tidligere, og andre prominente navne som f.eks. Giuseppe Baresi, Antonio Cabrini, Marco Tardelli, Francesco Graziani og Alessandro Altobelli. Mens Italien altså vandt det første EM på hjemmebane i 1968, endte dette EM på eget græs med lidt af en skuffelse. Italienerne tog dog revanche ved VM to år efter i 1982, hvor Italien besejrede netop Vesttyskland i finalen med 3-1.

EM 1984 - Frankrig

Fakta om EM 1984 i Frankrig
Guld	Frankrig
Sølv	Spanien
Bronze	Danmark / Portugal
EMs Topscorer	Michel Platini (Frankrig): 9 mål
Danmarks Placering	Semifinalist

Det syvende EM arrangeret af UEFA fandt sted i 1984, hvor Frankrig var værtsnation. Turneringen blev afholdt i to faser – først en kvalifikation, hvorfra syv hold gik videre til slutrunden sammen værtsnationen fra Frankrig, som var direkte kvalificeret til slutrunden. Frankrig og Danmark åbnede ballet i åbninskampen, som blev vundet af franskmændene med 1-0 på et mål af slutrundens helt store oplevelse, Michel Platini. Platini skulle i øvrigt score hele ni mål ved denne slutrunde, og være den helt store drivkraft bag værtsnationens guldmedaljer i 1984.

Trods nederlaget i åbningskampen blev det en stor EM-slutrunde for det danske landshold, som under Sepp Pionteks ledelse spillede sig i semifinalen og kun var et mulehår fra en plads i EM-finalen. Efter nederlaget i åbningskampen slog Danmark efterfølgende Jugoslavien med 5-0 og Belgien med 3-2, hvilket var nok til en andenplads i gruppe 1 kun overgået af de franske værter som gjorde rent bord med tre sejre. I semifinalen tabte Danmark dog til Spanien i straffesparkskonkurrence (efter 1-1 i ordinær spilletid og forlænget). Mange husker nok det historiske sort/hvid foto af en slukøret Preben Elkjær med revnede shorts, som netop har misbrugt Danmarks femte spark.

Foruden Elkjær bestod det danske landshold af navne som Ole Qvist, John Sivebæk, Morten Olsen, Ivan Nielsen, Søren Busk, Frank Arnesen, Jens Jørn Bertelsen, Allan Simonsen, Klaus Berggren, Søren Lerby, Jesper Olsen, Kenneth Brylle og en ung Michael Laudrup. Frank Arnesen, som i disse år tørnede ud for Anderlecht i Belgien, blev Danmarks EM-topscorer med tre mål, mens Preben Elkjær lavede to kasser.

Platini den store franske EM helt

Michel Platini - Her i Juventus trøjen, blev den store EM helt for Frankrig i 1984 med 9 mål (foto: wikimedia)

Michel Platini regnes for at være en af de bedste franske fodboldspillere igennem tiderne, og en af de ting, som han huskes bedst for, var hans fænomenale EM-slutrunde i 1984, hvor han samtidigt var en af de største stjerner i italiensk fodbold hos Juventus. Platini fik en afgørende rolle i at Frankrig vandt deres første EM-titel med en finalesejr på 2-0 over Danmarks banemænd fra Spanien.

Frankrigs vej til finalen startede som nævnt med Platinis vindermål mod Danmark i åbningskampen, hvor mange danskere nok bedst husker kampen for det modbydelige uheld, der kostede Allan Simonsen et brækket ben og deltagelse i resten af slutrunden.

I anden gruppekamp scorede Juventus-stjernen hattrick, da Frankrig udraderede Belgien med 5-0. Franskmændene var klar til semifinalerne, men slog alligevel Jugoslavien 3-2 i den sidste kamp. Endnu engang trak Platini overskrifter med et nyt hattrick.

De færreste havde ventet, at Portugal kunne true værtslandet i semifinalen, men den ordinære kamp endte 1-1. Herefter kom portugiserne foran i den forlængede spilletid og overraskelsen lurede. Frankrig fik dog udlignet i 115. minut og netop som holdene havde indstillet sig på straffesparkskonkurrence, afgjorde Platini tingene i sidste minut.

Herefter gav det næsten sig selv, at Platini med sit niende EM-mål i fem kampe bragte sit hold på guldkurs i finalen mod Spanien. Det skete da Platini sendte et direkte frispark under maven på Luis Arconada i det spanske mål, som en sjælden gang svigtede. Kampen blev lukket af Bruno Bellone i sidste minut, som dermed cementerede Frankrigs første EM-sejr i historien.

EM 1988 - Vesttyskland

Fakta om EM 1988 i Vesttyskland
Guld	Holland
Sølv	Sovjetunionen
Bronze	Vesttyskland / Italien
EMs Topscorer	Marco van Basten (Holland): 5 mål
Danmarks Placering	Indledende runde

Europamesterskabet i fodbold 1988 var det ottende EM i fodbold arrangeret af UEFA. Turneringen blev ligesom de tidligere slutrunder afholdt i to faser – først en kvalifikation, hvorfra syv hold gik videre til slutrunden sammen med værtslandet fra Vesttyskland, der var direkte kvalificeret. Slutrunden blev spillet i Vesttyskland i perioden 10. – 25. juni 1988.

Danmark viste endnu engang gode takter og kvalificerede sig til slutrunden ved at vinde deres kvalifikationsgruppe foran Finland, Wales og den tidligere fodbold stormagt fra Tjekkoslovakiet. Dermed var Danmark blandt de otte hold, som blev inddelt i to grupper med fire hold ved slutrunden.

Danmark havnede i en svær gruppe med Italien, Spanien og værtsnationen fra Vesttyskland. Med et stort nul ud for Danmarks point i gruppen gjorde det danske landshold ikke det store aftryk ved slutrunden. Sølle to danske mål blev det til ved slutrunden, som blev sat ind af Michael Laudrup og Flemming Povlsen.

Marco Van Basten sikrede hollandsk triumf

Holland blev de helt store vindere ved turneringen med en finalesejr på 2-0 over Sovjetunionen. Ikke mindst takket være Marco van Basten, som slog sit navn fast med fem mål, heriblandt et flot mål i finalen.

Marco Van Basten var ved slutrunden 23 år gammel, men allerede på det tidspunkt en erfaren spiller. Som 22 årig skiftede Marco van Basten til Milan efter han havde scoret 128 gange i 133 ligakampe for Ajax. Heriblandt imponerende 37 mål i sæsonen 1985/86. Den første sæson op til slutrunden blev dog ikke nogen succes for Van Basten, der var skadet det meste af sæsonen og derfor kun nåede at spille 11 kampe den første sæson.

Forventningerne var derfor heller ikke tårnhøje ved slutrunden, men Marco Van Basten blev alligevel den store stjerne for Holland. Holland kom til EM-slutrunden i Vesttyskland i 1988 med en trup, der var båret af AC Milan-trioen Ruud Gullit, Frank Rijkaard og Marco van Basten samt Barcelonas Ronald Koeman. Holland spillede sig til semifinalerne med sejre over Irland og England i gruppespillet, hvorefter værstnationen ventede i semifinalen. Her var det - selvfølgelig fristes man til at sige, Marco Van Basten, som blev den afgørende spiller med en 2-1 scoring i 88. minut, som sikrede Holland en finaleplads.

Og selvfølgelig var det van Basten, der scorede det ene af to finalemål mod Sovjetunionen, da Holland vandt finalen 2-0 foran et orangeklædt Olympiastadion i München. EM triumfen var den første af slagsen for Holland. Det var samtidig for kun anden gang i historien, hentede en medalje med hjem fra EM.

EM 1992 - Sverige

Fakta om EM 1992 i Sverige
Guld	Danmark
Sølv	Tyskland
Bronze	Holland / Sverige
EMs Topscorer	Henrik Larsen (Danmark): 3 mål Karlheinz Riedle (Tyskland): 3 mål Dennis Bergkamp (Holland): 3 mål Tomas Brolin (Sverige): 3 mål
Danmarks Placering	Europamestre

Det 9. europamesterskab i fodbold, blev afholdt i 1992 og fandt sted i Sverige i periden 10. - 26. juni 1992. 34 nationer kæmpede om syv pladser ved slutrunden, hvor Sverige som værtsland automatisk var med. I første omgang lykkedes det ikke for Danmark at spille sig frem til slutrunden. Oprindelig skulle det jugoslaviske fodboldlandshold have deltaget, men på grund af borgerkrigen i Jugoslavien blev de ekskluderet. I stedet deltog det danske landshold, som var blevet nummer to efter Jugoslavien i deres kvalifikationspulje. En kendsgerning, som de færreste danskere nok er kede af den dag i dag, efter den danske triumf, som du kan læse meget mere om herunder.

Der blev i alt scoret 32 mål i de 15 kampe som blev spillet ved slutrunden. Med en snit på kun 2.13 mål pr kamp går slutrunden over i historiebøgerne som en af de mindst målrige slutrunder i historien.

EM triumfen på Nya Ullevi i Göteborg en sommerdag 1992

De fleste danskere, som er født før 1992, husker med stor sandsynlighed, hvor de befandt sig d. 26. juni 1992. Dagen hvor Danmark spillede EM finalen mod Tyskland på Nya Ullevik i Göteborg. Danmarks finalevej var gået igennem en indledende gruppe med Sverige, Frankrig og England. Her blev andenpladsen sikret i sidste runde med en sejr over Frankrig på en sen scoring af Lars Elstrup. Herefter stod Danmark overfor de tidligere europamestre fra Holland i semifinalen. Her var der drama for alle pengene, hvor der skulle forlænget spilletid til, før Kim Christofte kunne score det afgørende mål og sende Danmark ud i vild jubel med en historisk plads i EM finalen, som tilmed blev spillet i vores naboland Sverige.

Finalen blev spillet d. 26. juni 1992 kl. 20:15 på Nye Ullevik i Göteborg mod vores tyske naboer. Tyskland deltog for første gang som et forenet land. De regerende verdensmestre fra 1990 var blandt forhåndsfavoritterne og store favoritter i finalen mod et dansk landshold, som var svækket med skader til både Henrik Andersen og Bent Christensen og som var gået ind til slutrunden uden den samme forberedelse som tyskerne.

De 15.000 danske tilskuere som var på plads til finalen, fik dog en kamp, som de aldrig vil glemme, da Danmark vandt med 2-0 på scoringer af John "Faxe" Jensen og Kim Vilfort. Kampens spiller og den helt store helt blev dog Peter Schmeichel i målet, der holdt tyskerne fra fadet i 90. minutter med den ene store redning efter den anden.

I Danmark skabte titlen en eufori, hvor ca. 100.000 mennesker mødte op foran Københavns Rådhus, da holdet blev modtaget et par dage efter finalesejren. På 25 - års dagen mindedes mange danskere denne begivenhed som et af deres livs største øjeblikke.

EM 1996 - England

Fakta om EM 1996 i England
Guld	Tyskland
Sølv	Tjekkiet
Bronze	Frankrig / England
EMs Topscorer	Alan Shearer (England): 5 mål
Danmarks Placering	Indledende runde

Europamesterskabet i fodbold 1996 fandt sted i England i perioden 8. juni – 30. juni 1996. Mottoet for turneringen var "Fodbolden kommer hjem", da det var første gang, at EM-slutrunden fandt sted i fodboldens moderland.

For første gang deltog 16 hold ved slutrunden efter at 15 hold havde kvalificeret sig igennem en kvalifikation. I kvalifikationen var der otte grupper med hver seks hold, bortset fra tre, der kun havde fem hold. Alle gruppevindere kvalificerede sig sammen med de seks bedste to'er, mens de to dårligste to'er spillede en kvalifikationskamp på neutral grund om at blive det sidste hold. Det blev en kamp mellem Irland og Holland, hvor Holland sikrede sig en plads ved slutrunden med en 2-0 sejr.

Danmark havnede i Gruppe D med Tyrkiet, Kroatien og Portugal. Som forsvarende EM mestre var der store forventninger til det danske landshold. De danske fans måtte dog desværre indse, at træerne ikke gror ind i himlen. En tredjeplads i gruppen betød, at Danmark ikke kvalificerede sig til kvartfinalerne.

De afgørende kampe huskes mest for deres meget få mål, idet der kun blev scoret otte mål i syv kampe. Fire af kampene blev afgjort på straffesparkskonkurrence.

Tyskland tilbage på den europæiske trone

Blandt de sidste otte hold, som kvalificerede sig til kvartfinalerne var Tyskland, som fire år forinden havde tabt til Danmark i EM finalen. Tyskland vandt deres gruppe og spillede sig hele vejen til finalen med sejre over Kroatien (kvartfinale) og England (semifinale).

I finalen stod tyskerne overfor Tjekkiet, der i mange var en magtfaktor i europæisk fodbold. Finalen endte 1-1 og skulle ud i forlænget spilletid. Som noget nyt blev der ved EM i 1996 indført reglen og "golden goal" således at kampen blev afgjort, hvis der blev scoret et mål i forlænget spilletid. Tyskland vandt på et Golden goal af Oliver Bierhoff og sikrede sig revanche ovenpå finalenederlaget fire år tidligere. Titlen var Tysklands 3. EM titel, men den første efter at Tyskland var blevet et forenet land.

EM 2000 - Holland & Belgien

Fakta om EM 2000 i Belgien/Holland
Guld	Frankrig
Sølv	Italien
Bronze	Portugal / Holland
EMs Topscorer	Patrick Kluivert (Holland): 5 mål Savo Milošević (Jugoslavien): 5 mål
Danmarks Placering	Indledende runde

For første gang i historien fik to nationer lov til at deles om værtsskabet, da både Holland og Belgien stod for EM slutrunden i 2000. Det var 11. gang i historien af europamesterskaberne blev afholdt og for første gang i historien deltog 51 hold i kvalifikationen om de 14. pladser der var til slutrunden. Holland og Belgien var som værtsnationer automatisk kvalificeret til slutrunden.

Danmark kvalificerede sig med nød og næppe, da holdet sluttede som to'er i gruppen og derfor måtte ud i to afgørende play-off kampe mod Israel for at spille sig videre. Her var der ingen problemer for Danmark, som med samlet 8-0 i de to kampe bidrog til dansk optimisme og høje forhåbninger til slutrunden.

Slutrunden blev en fantastisk en af slagsen for folk med kærlighed til offensivt fodbold. Hele 85 scoringer blev der sat ind ved slutrunden, som gav et snit på 2.74 mål pr kamp. En af de store oplevelser målmæssigt ved slutrunden var Jugoslavien, der var indblandet i 21 mål i deres fire kampe.

Fransk triumf med en storspillende Zinedine Zidane

Danmark var ikke heldige med lodtrækningen og endte i en svær pulje med Frankrig, Tjekkiet og Holland. Danmark spillede på ingen måde en stor slutrunde og måtte rejse hjem med nul point og en målscore på 0-8.

Et andet hold fra gruppen, nemlig Frankrig viste derimod fremragende fodbold og spillede sig hele vejen til finalen med sejre over Spanien (kvartfinale) og Portugal (semifinale). Ikke mindst takket være de to store stjerner Zinedine Zidane og Thierry Henry som spillede en stor slutrunde og som begge kom på måltavlen i 2-1 sejren over Portugal i semifinalen. I finalen stod franskmændene overfor et stærkt italiensk mandskab i Rotterdam, som blev besejret 2-1 på en afgørende scoring af Trézéguét i Golden Goal. En scoring, der udløste vild jubel hos de ca. 48.200 tilskuere, der primært bestod af franskmænd.

Frankrig sikrede sig dermed deres anden EM triumf på en fantastisk scene i nabolandet. Topscorertitlen blev delt mellem hollandske Patrick Kluivert og Savo Milošević fra Jugoslavien. Begge spillere scorede hver især scorede fem mål.

EM 2004 - Portugal

Fakta om EM 2004 i Portugal
Guld	Grækenland
Sølv	Portugal
Bronze	Tjekkiet / Holland
EMs Topscorer	Milan Baros (Tjekkiet): 5 mål
Danmarks Placering	Kvartfinale

Det 12. Europamesterskab blev afholdt i Portugal mellem den 12. juni og 4. juli 2004. Portugal blev udvalgt til værtsnation i 1999 foran blandt andre Spanien og Østrig/Ungarn. Ligesom de to tidligere slutrundere i England og Holland-Belgien deltog 16 hold ved selve slutrunden. De deltagende hold blev fundet igennem en kvalifikation, hvor Danmark klarede sig igennem nåleøjet med en gruppesejr foran blandt andre vores naboer fra Norge.

Turneringen i Portugal blev afviklet på ti forskellige stadioner i otte forskellige byer: Aveiro, Braga, Coimbra, Guimarães, Faro/Loulé, Leiria, Porto og Lissabon. Slutrunden var rig på overraskelser allerede i gruppespillet, hvor store hold som Italien, Tyskland og Spanien røg ud. Samtidig vil de fleste nok huske slutrunden, som hvor 19 årige Cristiano Ronaldo fik sin EM debut for Portugal og blev en af hovedaktørerne for at Portugal spillede sig frem til finalen.

Med danske briller blev det også en flot slutrunde, hvor Danmark spillede sig videre med 2-2 mod Sverige i den afgørende kamp i gruppespillet. En kamp, som det italienske mandskab sidenhen har protesteret voldsomt over var aftalt spil mellem Danmark og Sverige. Ikke desto mindre spillede Danmark sig videre til kvartfinalerne, hvor Tjekkiet desværre blev for stor en mundfuld for det danske landshold.

Historisk græsk triumf

Den græske triumf ved EM i 2004 står sammen med Danmarks sejr i 1992 som de to måske største triumfer igennem tiderne ved de europæiske mesterskaber. Grækenland havde kun en gang tidligere været med ved en EM-slutrunde, som lå 24 år tilbage, og var sammen med Letland de største underdogs ved slutrunden.

Ikke mange havde levnet det græske hold mange chancer ved slutrunden. Det græske landshold havde aldrig tidligere vundet medaljer ved en stor slutrunde og på papiret var det ikke et græsk mandskab fyldt med stjernespækkede spillere som Bundesligaveterantræneren Otto Rehhagel havde til rådighed.

Vejen til græsk triumf bestod primært af en beton defensiv, som gjorde det svært for modstanderholdene at score på det græske hold. Grækerne blev beskyldt for at spille primitivt, destruktivt og ucharmerende, men grækerne var ligeglade og med 1-1 i den sidste kamp mod Spanien i gruppespillet, var Grækenland blandt de sidste otte manskaber.

Grækenland vandt 1-0 over Frankrig i kvartfinalen og med de samme cifre over Tjekkiet i semifinalen. I finalen stod Grækenland over forhåndsfavoritterne og værtsnationen Portugal, som Grækenland allerede havde mødt i den første kamp i gruppespillet og besejret 2-1. Grænkenland gentog bedriften med en finalesejr på 1-0 med en defensiv præstation, som selv vil imponere Mourinho.

EM 2008 - Østrig & Schweiz

Fakta om EM 2008 i Østrig/Schweiz
Guld	Spanien
Sølv	Tyskland
Bronze	Tyrkiet / Rusland
EMs Topscorer	David Villa (Spanien): 4 mål
Danmarks Placering	Ikke kvalificeret

Det europæiske mesterskab i 2008 var det 13. EM i fodbold. Mesterskabet blev arrangeret af det europæiske fodboldforbund, UEFA, og selve slutrunden, som fik deltagelse af 16 hold, blev afviklet i Østrig og Schweiz i perioden 7. – 29. juni 2008. Slutrunden blev den første siden 1980, hvor der ikke var dansk deltagelse efter at det danske landshold havde misset kvalifikationen med en fjerdeplads efter både Spanien, Sverige og Nordirland.

Schweiz og Østrig vandt værtsskabet foran store lande som Rusland, Kroatien og et fælles nordisk bud fra Danmark/Sverige/Norge/Finland. Schweiz havde kun to gange tidligere deltaget ved de europæiske mesterskaber, mens det var første gang for Østrig. Hverken Schweiz eller Østrig formåede dog at spille sig videre fra gruppespillet.

Startskuddet til spansk dominans på den europæiske scene

Slutrunden blev vundet af Spanien, der sikrede sig sit andet mesterskab efter triumfen i 1964, da de i finalen på Ernst Happel Stadion vandt 1-0 over Tyskland på en scoring af Fernando Torres. Vejen til finalen bestod for Spaniens vedkommende af kampe mod Italien og Rusland. Først blev Itallien besejret efter straffesparkskonkurrence, mens Rusland uden de store problemer blev besejret 3-0 i semifinalen. Luis Aragonés stod i spidsen for det spanske landshold, som i denne periode havde store spillere som Casillas, Xavi, Iniesta, David Villa og Sergio Ramos i truppen. Topscoren ved turneringen blev David Villa, som med fire mål spillede en stor rolle i at Spanien vandt pokalen. Triumfen blev startskuddet til en årrække af store triumfer for det spanske landshold, som vi kommer mere ind på herunder.

EM 2012 - Polen & Ukraine

Fakta om EM 2012 i Polen/Ukraine
Guld	Spanien
Sølv	Italien
Bronze	Tyskland / Portugal
EMs Topscorer	Fernando Torres (Spanien): 3 mål Mario Balotelli (Italien): 3 mål Alan Dzagojev (Rusland): 3 mål Mario Gomez (Tyskland): 3 mål Mario Mandzukic (Kroatien): 3 mål Christiano Ronaldo (Portugal): 3 mål
Danmarks Placering	Indledende runde

Det 14. EM mesterskab i fodbold blev afholdt i 2012, hvor Polen og Ukraine var værtsnationer. Det var tredje gang i historien at to lande gik sammen om at dele værtsskabet og det skulle vise sig at være en god ide for både Polen og Ukraine. Kvalifikationsturneringen blev spillet i efteråret 2010 samt i hele 2011, mens selve slutrunden blev spillet i perioden 8. juni – 1. juli 2012.

I alt 51 lande deltog i kvalifikationen om at deltage ved europamesterskaberne i 2012. Både Polen og Ukraine var med værtsskabet sikret en plads ved slutrunden, mens de resterende lande skulle ud i en kvalifikation. Her blev 14 hold fundet, heriblandt Danmark som vandt deres kvalifikationsgruppe foran Norge og Portugal.

Lodtrækningen artede sig dog ikke for Danmark, der havnede i en svær pulje med Portugal, Holland og Tyskland der blev kaldt for "dødens pulje" med fire hold, som alle var i top ti på FIFA's verdensrangliste. Selvom Danmark fik en fantastisk start på turneringen ved at besejre Holland, så kunne Nicklas Bendtner og resten af landsholdet ikke stille noget op mod Portugal og Tyskland. Danmark sluttede som treer i gruppen og spillede sig dermed ikke videre til kvartfinalerne.

Finalen stod mellem Spanien og Italien og blev aldrig rigtig den helt store finale, som går over i historiebøgerne. Spanien var det klart stærkeste mandskab og vandt 4-0 på blandt andet en scoring af Fernando Torres, som også havde scoret i EM finalen fire år tidligere mod Tyskland. Torres spillede en stor slutrunde og blev delt topscore med tre scoringer ved slutrunden.

Spansk dominans på den europæiske scene

Spanien blev med EM sejren over Italien i finalen på 4-0 det første hold i historien til at genvinde titlen efter de også vandt i 2008. Det var også første gang i historien, at et landshold vandt tre store titler i træk, efter at det også lykkedes for Spanien at vinde VM i 2010. En enestående bedrift for det spanske landshold, som i disse år var en magtfaktor i landshold regi med deres tika-taka inspirerende fodbold. Mange spurgte sig selv, om triumfen i 2012 var med til at skrive Spaninen ind som det bedste landshold nogensinde igennem tiderne.

Vicente del Bosque var træner for Spanien ved EM slutrunden i Ukraine, og den spanske landstræner kunne glæde sig over at have et stjernespækket mandskab med ved slutrunden. Stjerner som Silva, Iniesta, Xavi, Busquest og Ramos var alle med i truppen i 2012. Det var ikke kun ved selve slutrunden at Spanien var et niveau over alle andre hold på dette tidspunkt. I kvalifikationen kom Spanien blandt andre med 22 sejre i træk i kvalifikationskampene, hvor holdet ikke smed et eneste point i perioden mellem 2007-2012. Den spanske dominans fortsatte indtil VM slutrunden i 2014, hvor en ære sluttede, idet Spanien ikke formåede at spille sig videre fra gruppespillet.

EM 2016 - Frankrig

Fakta om EM 2016 i Frankrig
Guld	Portugal
Sølv	Frankrig
Bronze	Wales / Tyskland
EMs Topscorer	Antoine Grizmann (Frankrig): 6 mål
Danmarks Placering	Ikke kvalificeret

I 2016 måtte de danske fans atter se langt efter de rød/hvide spillere på græsplænen, da Danmark ikke formåede at kvalificere sig til slutrunden i Frankrig. En slutrunde hvor der for første gang i historien deltog 24 mandskaber. Danmark havnede efter både Portugal og Albanien i deres gruppe, hvor de efterfølgende play-off kampe mod Sverige blev tabt med samlet 4-3. Det blev samtidig et farvel til Morten Olsen som landstræner, der efterfølgende blev afskediget som dansk landstræner efter 15 år på trænersædet.

Europamesterskabet i fodbold 2016 var det 15. EM i fodbold. Det blev afholdt i Frankrig fra 10. juni til 10. juli 2016. Værtsnationen og forhåndsfavoritterne fra Frankrig var tæt på at snuppe titlen, men måtte se sig besejret i finalen af Portugal, der vandt 1-0 efter forlænget spilletid på en scoring af Éder.

Første EM triumf til Portugal

Med finalesejren over Frankrig sikrede Portugal sig deres første EM titel i historien. Der var ellers ikke meget som tydede på portugisisk triumf efter gruppespillet, hvor holdet ikke hentede en eneste sejr. 3x uafgjort var dog nok til at spille sig videre til ottendedelsfinalerne, hvor Schweiz blev besejret efter forlænget spilletid.

I kvartfinalen skulle der også forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence til mod Polen, før Portugal sikrede sig en plads i semifinalen. Mange var kritiske overfor det portugisiske landshold, der var nået frem blandt de sidste fire hold uden at have vundet en fodboldkamp i ordinær spilletid.

Det skete dog i semifinalen, hvor Wales blev besejret 2-0 på scoringer af Ronaldo og Nani. I finalen stod Portugal overfor værtsnationen fra Frankrig. Portugal var ikke spået mange chancer i finalen mod Frankrig, som havde vundet 10 ud af de sidste 10 kampe mod Portugal. Det var dog ikke en hindring for Portugal, som med en scoring i forlænget spilletid af Éder kunne sikre Portugal sejren. Sejren sikrede Portugal deres første titel i landsholdsregi efter at holdet har været lige ved og næsten flere gange, blandt andet i 2004, hvor holdet var i finalen mod Grækenland.

EM 2020 - 11 Værtsnationer

Fakta om EM 2020
Guld	Italien
Sølv	England
Bronze	Danmark / Spanien
EMs Topscorer	Cristiano Ronaldo (Portugal): 5 mål Patrik Schick (Tjekkiet): 5 mål
Danmarks Placering	Semifinale

EM 2020 blev med et års forsinkelse, på grund af Covid-19, skudt i gang d. 11. juni 2021 i Italien på Stadio Olimpico. For første gang i EMs historie blev turneringen spillet i 11 forskellige byer i 11 forskellige lande, hvor Danmark var en af værtsnationerne med fire kampe, der alle blev spillet i Parken. Som tilfældet var i 2016, foregik slutrunden med 24 deltagende nationer, hvor der blev spillet i seks puljer med i alt 16 hold, som gik videre til de afgørende play-off kampe.

Præcis en måned efter åbningskampen, d. 11. juli, kunne Italien lade sig hylde som Europamestre på Wembley efter en finalesejr over hjemmebanefavoritterne fra England. Finalen endte 1-1 i ordinær spilletid efter Luke Shaw (2') bragte englænderne foran i det andet minut, inden Leonardo Bonucci (69') på en opfølgning i feltet bragte balance i tingene i anden halvleg. Med ingen scoringer i den forlængede spilletid skulle kampen ud i straffesparkskonkurrence, hvor Italien viste sig stærkest med tre scoringer fra pletten, mens England brændte de sidste tre spark. Dermed kunne Italien lade sig hylde for anden gang i historien som Europamestre, mens englænderne fortsat må skimte langt efter deres første EM titel.

Dansk landshold i fokus på den europæiske scene

Mens EM 2020 hos mange formentlig vil blive husket for turneringsafviklingen i de mange forskellige værtsnationer, så kom det danske landshold også i fokus på både godt og ondt. EM fik nemlig en trist start med Christian Eriksens hjerteanfald i den første kamp mod Finland, der sendte chokbølger igennem den danske befolkning og de danske spillere. Heldigvis overlevede Eriksen, der dog måtte se resten af slutrunden hjemmefra, men herfra kunne han se det danske landshold spille en flot slutrunde, hvor man gik hele vejen til semifinalen, inden England blev endestationen efter forlænget spilletid og et tvivlsomt straffespark begået mod Raheem Sterling, der vil blive diskuteret mange år ud i fremtiden.

Vejen til semifinalen for Danmark kom i hus efter en knusende 4-0 sejr over Wales i 1/8 finalerne, som blev spillet i Amsterdam foran mere end 5000 danske tilskuere. Den flotte sejr blev blev fulgt op med en 2-1 sejr over Tjekkiet i kvartfinalen efter en flot første halvleg, hvor Thomas Delaney (5') og Kasper Dolberg (42') sparkede Danmark i front, inden Patrik Schick (49') reducerede i anden halvleg for tjekkerne.

På trods af 2-1 nederlaget til England, kan Kasper Hjulmand og Co. se tilbage på den bedste danske placering ved et EM i mere end 28 år siden triumfen på Nya Ullevik i Göteborg tilbage i 1992.

Alle vindere af Europamesterskabet i fodbold

År/Vært	EM Finale
EM 1960 Frankrig	Sovjetunionen - Jugoslavien 2-1*
EM 1964 Spanien	Spanien - Sovjetunionen 2-1
EM 1968 Italien	Italien - Jugoslavien 1-1 / 2-1***
EM 1972 Belgien	Vesttyskland - Sovjetunionen 3-0
EM 1976 Jugoslavien	Tjekkoslovakiet - Vesttyskland 2-2**
EM 1980 Italien	Vesttyskland - Belgien 2-1
EM 1984 Frankrig	Frankrig - Spanien 2-0
EM 1988 Vesttyskland	Sovjetunionen - Holland 0-2
EM 1992 Sverige	Danmark - Tyskland 2-0
EM 1996 England	Tyskland - Tjekkiet 2-1*
EM 2000 Holland & Belgien	Frankrig - Italien 2-1
EM 2004 Portugal	Portugal - Grækenland 0-1
EM 2008 Østrig/Schweiz	Tyskland - Spanien 0-1
EM 2012 Polen & Ukraine	Spanien - Italien 4-0
EM 2016 Frankrig	Portugal - Frankrig 1-0*
EM 2020 11 Værtsnationer	Italien - England 1-1**