
11. april 2022
Marokkos VM trup og odds til VM 2022 i fodbold
Se Marokkos VM 2022 trup og spillere, og få overblik over det marokkanske hold som skal repræsentere Atlasløverne ved VM i fodbold i Qatar. Læs også om odds på Marokko ved VM i fodbold her.
Marokko er klar til VM 2022 i fodbold for sjette gang i historien og for anden gang i træk. Marokkanerne var nemlig også med ved VM for fire år siden i Rusland, hvor de gjorde comeback efter 20 år uden VM-deltagelser.
VM i Rusland blev dog ingen stor succes for Marokko, som - vanen tro, fristes man til at sige - måtte lade livet allerede i gruppespillet. Deres bedste VM-præstation kom i 1986 i Mexico med en plads i 1/8-finalerne, hvilket var første og hidtil eneste gang, at Marokko er nået videre fra gruppespillet ved VM.
Ved det seneste Africa Cup of Nations i 2021 nåede Marokko til kvartfinalerne, men hvordan skal det gå de marokkanske Atlasløver ved VM i Qatar?
I denne Marokko-optakt til VM 2022 i fodbold ser vi nærmere på Marokkos VM-trup, marokkanernes VM-kampprogram og odds på Marokko ved VM i Qatar.
Spil på Marokko ved VM 2022 hos bet365*
Marokkos trup og spillere ved VM 2022
Marokkos VM 2022 trup består, som de fleste afrikanske landes trupper, primært af spillere, som til dagligt gør sig i europæisk fodbold. De store profiler er i skrivende stund navne som PSG's Achraf Hakimi og Sevillas marokkanske angriberduo Youssef En-Nesyri og Munir El Haddadi. Sevilla er også repræsenteret i det marokkanske mål i form af Yassine Bounou aka Bono.
Hakim Ziyech fra Chelsea burde være selvskrevet til en plads på Marokkos VM-hold, men i 2021 annoncerede han, at han trak sig tilbage fra landsholdsfodbold. Derfor er det yderst tvivlsomt, at han kommer med til VM.
Marokkos VM-trup byder på flere spændende navne fra forskellige klubber i England, Spanien og Frankrig bl.a., men måske kunne de gode bruge flere rutinerede kræfter på holdet. I den seneste Marokko-trup havde kun én Marokko-spiller rundet 50 landskampe i karrieren, nemlig anfører Romain Saïss fra Wolverhampton.
I spidsen for Marokkos landshold står til gengæld en særdeles erfaren herre i Vahid Halilhodžić, som runder 70 år op til VM i Qatar. Som aktiv spiller tørnede landstræner i 80'erne ud for bl.a. Nantes og PSG i fransk fodbold, og siden 1993 har han som træner stået i spidsen for et hav af klubber og landshold.
Halilhodžić har tidligere trænet Elfenbenskysten, Algeriet og Japan, og på klubplan har han haft ansvaret i en lang række klubber i både fransk og tyrkisk fodbold. I 2019 forlod han trænerjobbet i Nantes efter en uoverensstemmelse med klubbens ejer, og i august 2019 blev bosnieren så præsenteret som landstræner i Marokko.
Vahid Halilhodžić har endnu ikke udtaget Marokkos VM 2022-trup, men herunder ses den marokkanske trup som spillede Marokko med til VM i de afgørende kvalifikationskampe mod DR Congo i marts.
Se Marokkos VM trup her:
Marokkos trup ved VM 2022 | |||
Spiller | Alder* | Kampe (Mål)** | Klub |
Målmænd | |||
Yassine "Bono" Bounou | 31 | 40 (0) | Sevilla |
Munir El Kajoui | 33 | 43 (0) | Hatayspor |
Ahmed Reda Tagnaouti | 26 | 3 (0) | Wydad Casablanca |
Forsvar | |||
Romain Saïss | 32 | 60 (1) | Wolverhampton |
Achraf Hakimi | 24 | 48 (8) | PSG |
Nayef Aguerd | 26 | 19 (1) | Rennes |
Adam Masina | 28 | 14 (0) | Watford |
Jawad El Yamiq | 30 | 11 (2) | Valladolid |
Samy Mmaee | 26 | 8 (0) | Ferencvaros |
Sofian Chakla | 29 | 4 (0) | OH Leuven |
Sofiane Alakouch | 24 | 3 (0) | Metz |
Yahia Attiyat Allah | 27 | 1 (0) | Wydad AC |
Midtbane | |||
Faycal Fajr | 34 | 47 (3) | Sivasspor |
Sofyan Amrabat | 26 | 34 (0) | Fiorentina |
Selim Amallah | 26 | 19 (4) | Standard Liege |
Imran Louza | 23 | 11 (2) | Watford |
Ilias Chair | 25 | 8 (1) | QPR |
Azzedine Ounahi | 22 | 4 (2) | Angers |
Yahya Jabrane | 31 | 3 (0) | Wydad Casablanca |
Angreb | |||
Youssef En-Nesyri | 25 | 45 (12) | Sevilla |
Munir El Haddadi | 27 | 11 (2) | Sevilla |
Abde Ezzalzouli | 20 | 0 (0) | Barcelona |
Sofiane Boufal | 29 | 29 (4) | Angers |
Ayoub El Kaabi | 29 | 20 (7) | Hatayspor |
Ryan Mmaee | 25 | 12 (4) | Ferencvaros |
Tarik Tissoudali | 29 | 6 (2) | Gent |
Landstræner | |||
Vahid Halilhodžić | 70 | Landstræner siden august 2019 | |
* Spillerens alder ved starten på VM 2022 | |||
** Landskampe / mål pr. 30. marts 2022 |
Se alle lande ved VM i fodbold
Odds på Marokko ved VM 2022
Marokko giver astronomiske odds 251.00 til at vinde VM 2022 i Qatar, og det er derfor sikkert at sige, at marokkanerne ikke levnes de store chancer for at blive det første afrikanske land til at vinde verdensmesterskabet i historien.
Faktisk levnes Marokko heller ikke voldsomt gode chancer for overhovedet at gå videre fra Gruppe F. I en svær gruppe med Belgien, Kroatien og Canada er der odds 3.00 på Marokko til at få videre med en Top 2-placering, mens der er odds 1.36 på at marokkanerne må forlade VM 2022 efter de tre gruppekampe.
Se udvalgte odds på Marokko ved VM 2022 forneden, som de ser ud medio april hos bet365. Flere VM-odds på Marokko følger i løbet af de kommende måneder, hvorefter vi opdaterer Marokkos VM-optakt med odds på marokkanernes VM.
Vinder Odds & Top 2-8
Marokko vinder VM: 251.00
Marokko bliver Top 2: 67.00
Marokko bliver Top 3: -
Marokko bliver Top 4: -
Marokko bliver Top 8: -
Hvornår ryger Marokko ud af VM?
Vinder: 251.00
Andenpladsen: -
Bliver slået ud i semifinalen: -
Bliver slået ud i kvartfinalen: -
Bliver slået ud i 1/8-finalerne: -
Bliver slået ud i gruppespillet: 1.36
Odds på Marokkos VM Gruppe F
Marokko vinder gruppen: 11.00
Marokko bliver Top 2 (går videre): 3.00
Marokko går ikke videre: 1.36
Marokko bliver sidst i gruppen: -
Hvem bliver Marokkos topscorer ved VM?
VM topscorer (alle lande):
Youssef En-Nesyri: 81.00
Ayoub El Kaabi: 101.00
Spil på Marokko ved VM 2022 hos bet365*
Marokkos VM 2022 kampe
Det marokkanske landshold skal mindst spille tre kampe ved VM 2022 i fodbold, nemlig de tre gruppekampe i Gruppe F mod Belgien, Canada og Kroatien.
Marokkos VM 2022-kampprogram begynder onsdag d. 23. november med første kamp mod Kroatien på Al Bayt Stadium. Søndag venter så anden kamp mod Belgien på Al Thumana Stadium, og bliver det til nul point i de to første kampe, vil Marokko muligvis allerede være ude af VM inden tredje og sidste kamp mod Canada på Al Thumana Stadium. Derfor gælder det for Marokko om at lave et resultat i mindst en af de to første kampe.
Se odds på Marokkos kampe ved VM 2022:
Marokkos VM 2022 kampe | ||
Dato & Tid | Kamp | Odds |
Onsdag 23/11 11:00 |
Marokko Kroatien |
1: 4.00 X: 3.40 2: 1.90 |
Søndag 27/11 14:00 |
Belgien Marokko |
1: - X: - 2: - |
Torsdag 1/12 16:00 |
Canada Marokko |
1: - X: - 2: - |
Se hele kampprogrammet for VM i fodbold her
VM 2022 kvalifikation: Marokkos vej til Qatar
Marokko var det femtebedste afrikanske land på FIFA's rangliste i 2019, hvor VM 2022-kvalifikationen i Afrika begyndte. Derfor var marokkanerne oversiddere i første runde sammen med de 25 øvrige bedst-placerede afrikanske nationer på FIFA-ranglisten fra 2019.
Marokko indtrådte først i anden runde, hvor de blev tildelt en overkommelig pulje med Guinea-Bissau, Guinea og Sudan som de tre øvrige lande i Gruppe I. Det blev til seks sejre i seks kampe og en målscore på 20-1 for det marokkanske landshold, som dermed spadserede direkte i VM-playoffs i tredje runde uden problemer.
Her røg Marokko også op mod en af de nemmeste modstandere, på papiret, fra Den Demokratiske Republik Congo. Over to kampe, 1-1 ude og 4-1 hjemme, leverede Marokko med en 5-2 sejr det mest overbevisende samlede resultat på tværs af de i alt fem VM-playoff opgør i tredje runde i CAF's VM 2022 kvalifikation.
Marokkos resultater i VM 2022 kvalifikationen
Se resultaterne i Marokkos VM 2022 kvalifikationskampe her:
2. runde - Gruppe I | |||
Land | V-U-T | Mål | Point |
Marokko | 6-0-0 | 20-1 | 18 |
Guinea-Bissau | 1-3-2 | 5-11 | 6 |
Guinea | 0-4-2 | 5-11 | 4 |
Sudan | 0-3-3 | 5-12 | 3 |
Marokkos kampe i Gruppe I | |||
2.9.21 Marokko - Sudan |
2-0 | ||
6.10.21 Marokko - Guinea-Bissau |
5-0 | ||
9.10.21 Guinea-Bissau - Marokko |
0-3 | ||
12.10.21 Guinea - Marokko |
1-4 | ||
12.11.21 Sudan - Marokko |
0-3 | ||
15.11.21 Marokko - Guinea |
3-0 | ||
3. runde - Playoff | |||
25.3.22 DR Congo - Marokko |
1-1 | ||
29.3.22 Marokko - DR Congo |
4-1 |
Marokkos historie ved VM i fodbold
Marokko ved VM i fodbold | |
VM slutrunde | Præstation |
1970 Mexico | Gruppespil |
1986 Mexico | 1/8 finaler |
1994 USA | Gruppespil |
1998 Frankrig | Gruppespil |
2018 Rusland | Gruppespil |
Her i Danmark deler vi sjovt nok en lille smule VM-historie med marokkanerne, til trods for at Danmark aldrig har mødt Marokko ved en VM-slutrunde. Men det kunne vi have gjort. Det vender vi tilbage til.
Marokko har deltaget ved VM i fodbold ligeså mange gange som Danmark, nemlig fem i alt. Marokkanerne debuterede, igen ligesom Danmark, også ved et VM i Mexico, men dog 16 år før Danmarks debut i 1986; nemlig i VM historiens første slutrunde i Mexico i 1970.
I alt har Marokko spillet 16 VM-kampe gennem tiderne, og det er blevet til to sejre, fem uafgjorte og ni nederlag. Den samlede målscore på 14-22 vidner om, at Marokko som oftest har formået at yde god modstand ved VM i fodbold, men alligevel er det aldrig rigtig blevet til det helt store. Ved fire ud af de fem tidligere VM-slutrunder er marokkanerne røget ud allerede i gruppespillet.
Deres bedste VM-præstation kom såmænd ved VM i Mexico i 1986, hvor Danmark altså fik VM-debut med Danish Dynamite-holdet. Her delte Marokko og Danmark også den skæbne, at blive elimineret i 1/8-finalerne efter at have vundet de indledende grupper. Danmark spadserede igennem gruppespillet med 1-0 over Skotland, 6-1 over Uruguay og 2-0 over Vesttyskland. Marokko spillede derimod 0-0 mod både Polen og England, inden de slog Portugal med 3-1 i deres sidste kamp i gruppen.
De fleste kender Danmarks historie ved VM i fodbold, og hvordan vi kunne have tabt den sidste kamp i gruppen til Vesttyskland og fået netop Marokko som modstandere i stedet i 1/8-finalen. Men Danmark besejrede tyskerne med 2-0, præcist som i EM-finalen seks år senere i Sverige, og derfor måtte Vesttyskland indtage andenpladsen og i stedet møde Marokko i 1/8-finalen. Den vandt Tyskland med 1-0, mens Danmark blev lammetævet af Spanien med 1-5.
Hvordan VM var gået for Danmark, havde vi dog bare tabt til Vesttyskland i tredje gruppekamp, og endt op med Marokko fremfor Spanien i 1/8-finalerne, kan vi selvfølgelig kun gisne om.