18. november 2022
Polens VM trup og odds til VM 2022 i fodbold
Se Polens VM 2022 trup og spillere, og få overblik over det polske holds kampe ved VM i Qatar. Læs også om odds på Polen ved VM i fodbold her.
Læs mere om odds på Polen ved VM 2022 i optakten forneden, og få overblik over Polens VM 2022 trup, spillere og kampe.
Polen er klar til VM 2022 i fodbold, efter de snuppede en VM-billet med en 2-0 sejr over Sverige i playoffs i marts 2022. Dette bliver Polens niende deltagelse ved VM i fodbold gennem tiderne, hvor de to gange har opnået tredjepladser.
Polen er at finde i Gruppe C med Argentina, Mexico og Saudi-Arabien, og her vurderes polakkerne at have fine chancer for avancement. Polens VM trup har da også masser af kvalitet i sig, heriblandt selvfølgelig den evigt målfarlige Robert Lewandowski i front.
Polens trup og spillere ved VM 2022 i fodbold
Se Polens VM 2022 trup her:
Polens trup ved VM 2022 | |||
Spiller | Alder* | Kampe (Mål)** | Klub |
Målmænd | |||
Wojciech Szczesny | 32 | 66 (0) | Juventus |
Lukasz Skorupski | 31 | 8 (0) | Bologna |
Kamil Grabara | 23 | 1 (0) | FC København |
Forsvar | |||
Kamil Glik | 34 | 99 (6) | Benevento |
Bartosz Bereszynski | 30 | 46 (0) | Sampdoria |
Jan Bednarek | 26 | 45 (1) | Aston Villa |
Artur Jedrzejczyk | 35 | 40 (3) | Legia Warszawa |
Nicola Zalewski | 20 | 7 (0) | Roma |
Matty Cash | 25 | 7 (1) | Aston Villa |
Jakub Kiwior | 22 | 5 (0) | Spezia |
Robert Gumny | 24 | 5 (0) | FC Augsburg |
Mateusz Wieteska | 25 | 2 (0) | Clermont |
Midtbane | |||
Grzegorz Krychowiak | 32 | 94 (5) | Al-Shabab |
Kamil Grosicki | 34 | 87 (17) | Pogon Szczecin |
Piotr Zielinski | 28 | 74 (9) | Napoli |
Przemyslaw Frankowski | 27 | 26 (1) | Lens |
Sebastian Szymanski | 23 | 18 (1) | Feyenoord |
Damian Szymanski | 27 | 9 (1) | AEK Athen |
Szymon Zurkowski | 25 | 7 (0) | Fiorentina |
Krystian Bielik | 24 | 5 (0) | Birmingham City |
Jakub Kaminski | 20 | 4 (1) | Wolfsburg |
Michal Skoras | 22 | 1 (0) | Lech Poznan |
Angreb | |||
Robert Lewandowski | 34 | 134 (76) | Barcelona |
Arkadiusz Milik | 28 | 64 (16) | Juventus |
Krzysztof Piatek | 27 | 25 (11) | Salernitana |
Karol Swiderski | 25 | 18 (8) | Charlotte FC |
Landstræner | |||
Czeslaw Michniewicz | 52 | Landstræner siden marts 2022 | |
* Spillerens alder ved starten på VM 2022 | |||
** Landskampe / mål pr. 18. november 2022 |
Polens spillertrup til VM 2022 i fodbold indeholder adskillige spillere fra store europæiske klubber. Blandt de mest prominente polske navne finder vi folk som Juventus-målmanden Wojciech Szczesny, stopperne Kamil Glik og Jan Bednarek, midtbane-profilerne Grzegorz Krychowiak og Piotr Zielinski og selvfølgelig Barcelona-angriberen Robert Lewandowski.
Fra et dansk perspektiv, er det selvfølgelig også værd at nævne at FC København-keeperen Kamil Grabara også er at finde som tredjemålmand i Polens VM 2022-trup. Grabara kom med på yderste mandat, da Bartlomiej Dragowski blev skadet få dage før VM i en Serie A-kamp for Spezia.
Generelt er der mange dygtige spillere på Polens VM hold, hvoraf de fleste til dagligt gør sig i det store udland. I Polens VM-trup er der således kun tre spillere, som til dagligt spiller i den hjemlige polske liga.
Polens landstræner, Czeslaw Michniewicz, har kun stået ved roret siden marts 2022. Han blev ansat før VM-playoffkampen mod Sverige, da den tidligere landstræner, Paulo Sousa, valgte at skifte til Flamengo i Brasilien få måneder før VM-playoff kampene. Indtil videre har Czeslaw Michniewicz bestået som landstræner, da han fik polakkerne med til VM.
Til gengæld gik det mindre prangende i sommerens Nations League, hvor Polen kun slog Wales i de to indbyrdes opgør, og fik ét point ud af fire kampe mod Belgien og Holland.
Se alle lande ved VM i fodbold >
Odds på Polen ved VM 2022
Vi har set på odds på Polen ved VM 2022 hos bookmakeren bet365, hvor der i skrivende stund er odds 151.00 på Polen som verdensmestre. Succeskriteriet for polakkerne er nok ikke at vinde VM, men derimod at klare sig videre fra gruppespillet, og se hvor langt det kan føre dem.
I en gruppe med Argentina, Mexico og Saudi-Arabien vurderes Polen at have fine chancer for at gå videre til knockout-kampene, men det er dog tæt på 50/50. Lige nu er der således odds 1.90 på Polen til at gå videre, mod odds 1.80 på at de ryger ud på enten tredje- eller fjerdepladsen.
Herunder ses udvalgte odds på Polen ved VM 2022 hos bookmakeren bet365*.
Hvor langt når Polen ved VM?
Vinder: 151.00
Andenplads: 51.00
Når finalen: 41.00
Bliver slået ud i semifinalen: 21.00
Bliver slået ud i kvartfinalen: 9.00
Bliver slået ud i 1/8-finalerne: 2.50
Bliver slået ud i gruppespillet: 1.80
Odds på Polens VM Gruppe C
Polen vinder gruppen: 5.50
Polen bliver Top 2 (går videre): 1.90
Polen går ikke videre: 1.80
Polen bliver sidst i gruppen: 6.50
Hvem bliver Polens VM-topscorer?
VM-topscorer (alle lande):
Robert Lewandowski: 41.00
Krzysztof Piatek: 101.00
Polens VM 2022 kampe
Polens kampprogram ved VM 2022 byder på tre kampe i Gruppe C mod henholdsvis Mexico, Saudi-Arabien og Argentina.
Om det bliver til flere kampe, må tiden vise, men Polen vurderes i hvert fald at have udmærkede chancer for avancement til 1/8-finalerne ved VM i Qatar.
Polakkerne åbner VM tirsdag. d. 22. november på Stadium 974 mod Mexico, hvorefter Saudi-Arabien venter på Education City Stadium lørdag d. 26. november. Med seks point i de to første kampe, vil Polen efter alt at dømme være klar til 1/8-finalerne inden Robert Lewandowski og Co. møder Lionel Messi og Co. fra Argentina i den tredje og sidste Gruppe C-kamp onsdag d. 30. november på Stadium 974.
Se odds på Polens kampe ved VM 2022:
Polens kampe ved VM 2022 | ||
Dato & Tid | Kamp | Odds |
Tirsdag 22/11 17:00 |
Mexico Polen |
1: 2.80 X: 3.20 2: 2.50 |
Lørdag 26/11 14:00 |
Polen Saudi-Arabien |
1: 1.80 X: 3.65 2: 4.80 |
Onsdag 30/11 20:00 |
Polen Argentina |
1: 8.50 X: 4.50 2: 1.40 |
Søndag 4/12 16:00 |
Frankrig Polen |
1: 1.35 X: 4.95 2: 9.50 |
Se odds på alle VM-kampe hos bet365* |
Se kampprogrammet for VM i fodbold her
VM 2022 kvalifikation: Polens vej til Qatar
Polen var i Gruppe I i VM 2022 kvalifikationen sammen med England, Albanien, Ungarn, Andorra og San Marino. Det var ikke nogen overraskelse, at Polen endte med at spille andenviolin i gruppen efter englænderne, men polakkerne bød England fint op til dans i de to indbyrdes opgør som endte 2-1 til England på Wembley og 1-1 i Warszawa.
Til gengæld sætte Polen også point til i begge kampe mod Ungarn, og derfor var de aldrig rigtig tæt på at vippe England af førstepladsen i Gruppe I.
Robert Lewandowski blev polsk topscorer i gruppen med otte mål, kun overgået af Harry Kanes 12 træffere for The Three Lions. Også Adam Buksa og Karol Swiderski gjorde sig positivt bemærket med fem mål hver.
Undervejs var der da også rigeligt med muligheder for at komme på måltavlen for de polske spillere, som slog San Marino med 12-1 samlet og Andorra med 7-1 samlet. San Marinos mål mod Polen blev i øvrigt miniput-nationens eneste i 10-kvalifikationskampe.
Andenpladsen betød at Polen avancerede til VM 2022-playoffs, hvor de efter planen skulle have mødt Rusland i første kamp. Russerne blev dog udelukket grundet krigen i Ukraine, og Polen fik en walkover i semifinalen.
I finalen tog Polen imod Sverige hjemme på Stadion Slaski i Chorzow, og her sikrede Robert Lewandowski og Piotr Zielinski polakkerne en 2-0 sejr og dermed billetterne til VM i Qatar.
Polens resultater i VM 2022 kvalifikationen
Se resultaterne i Polens VM 2022 kvalifikationskampe her:
Gruppe I | UEFA VM 2022 Kvalifikation | |||
Land | V-U-T | Mål | Point |
England (VM) | 8-2-0 | 39-3 | 26 |
Polen (PO) | 6-2-2 | 30-11 | 20 |
Albanien | 6-0-4 | 12-12 | 18 |
Ungarn | 5-2-3 | 19-13 | 17 |
Andorra | 2-0-8 | 8-8 | 6 |
San Marino | 0-0-10 | 1-46 | 0 |
Polens kampe i VM 2022 kvalifikationen | |||
25.3.21 Ungarn - Polen |
3-3 | ||
28.3.21 Polen - Andorra |
3-0 | ||
31.3.21 England - Polen |
2-1 | ||
2.9.21 Polen - Albanien |
4-1 | ||
5.9.21 San Marino - Polen |
1-7 | ||
8.9.21 Polen - England |
1-1 | ||
9.10.21 Polen - San Marino |
5-0 | ||
12.10.21 Albanien - Polen |
0-1 | ||
12.11.21 Andorra - Polen |
1-4 | ||
15.11.21 Polen - Ungarn |
1-2 | ||
Polen i VM 2022 Playoffs | |||
24.3.22 Rusland - Polen |
Walkover | ||
29.3.22 Polen - Sverige |
2-0 |
Polens historie ved VM i fodbold
Polen ved VM i fodbold | |
VM slutrunde | Præstation |
1938 Frankrig | 1. runde |
1974 Vesttyskland | Tredjeplads |
1978 Argentina | Gruppespil |
1982 Spanien | Tredjeplads |
1986 Mexico | 1/8-finale |
2002 Japan/Sydkorea | Gruppespil |
2006 Tyskland | Gruppespil |
2018 Rusland | Gruppespil |
Polen har deltaget ved VM i fodbold otte gange tidligere i VM historien. Polakkerne debuterede ved VM i 1938, hvorefter der gik 36 år før landet igen var med ved en VM-slutrunde i 1974 i Vesttyskland.
Polen har som sådan ingen gloriøs historik ved VM i fodbold, men de har dog taget tredjepladser to gange. Det skete netop i 1974 i Vesttyskland og igen otte år senere ved VM 1982 i Spanien.
Ved VM i 1974 slog Polen Brasilien på Olympiastadion i München på et mål af VM-topscorer Grzegorz Lato, som dermed sikrede Polen tredjepladsen og samtidig skød sig til tops på slutrundens topscorerliste med i alt syv mål.
I 1982 havde Polen igen en stor slutrunde, hvor de blev slået i semifinalen af de senere verdensmestre fra Italien med 2-0. Begge mål sat ind af den nu afdøde italienske angrebslegende Paolo Rossi. Hos Polen var en af de store stjerner Zbigniew Boniek, som skiftede fra polsk fodbold til Juventus samme år, og skulle få en flot karriere hos Juventus og senere AS Roma i italiensk fodbold.
Tredjepladsen kom i hus for polakkerne med en 3-2 sejr over Frankrig, hvor Andrzej Szarmach, Stefan Majewski og Janusz Kupcewicz scorede de tre mål for Polen fra det 40. til 46. minut i kampen.
Siden har Polen deltaget ved fire slutrunder, og har en 1/8-finale i 1986 i Mexico som bedste resultat. Ved de seneste tre slutrunder i 2002, 2006 og 2018 er Polen hver gang røget ud i gruppespillet med én sejr og to nederlag.