Tour de France historien

Tour de France historien strækker sig tilbage til 1903, hvor verdens største cykelløb på de franske veje blev kørt for første gang. Læs om Tour de Frances historie og de største vindere gennem tiderne. 

Historien om Tour de France er både lang, spændende og fyldt med dramatik, skandaler og historiske etapesejre. Af de fleste cykelkyndige anses Tour de France som verdens største, hårdeste og mest prestigefyldte cykelløb, og der er skrevet masser af kapitler i Tour de France historien gennem tiderne.

Det første Tour de France blev kørt tilbage i 1903. Med få undtagelser, bl.a på grund af de to verdenskrige, er løbet blevet kørt hvert år siden, hvilket betyder at man i 2013 fik afholdt udgave nummer 100 af Tour de France. I 2022 skrives endvidere et dansk kapitel i historien om Tour de France, når Le Grande Boucle for første gang lægger vejen forbi de danske landeveje.

Læs med herunder, hvor du kan blive klogere på Tour de Frances historie fra 1903 til 2021, samt læse mere om de største ryttere og de største danske præstationer gennem tiderne.

Nederst på siden bringer vi dig et overblik over de samlede vindere af de forskellige trøjer i Tour de France siden starten. Scroll for at læse hele artiklen, eller spring direkte til den del af Tour de France-historien du vil læse mere om via hurtig-menuen her:

Tour de France historien

• Tour de Frances begyndelse
• Rytterne var deres egen cykelsmed
• Trøjernes historie
• De største ryttere i Tour historien
• Danske etapesejre i Tour de France
• De største skandaler
• Vindere i Tour De France historien

Tour de Frances begyndelse: Kaotisk start på verdens største cykelløb

Tour de France så for første gang lyset i juli 1903 efter journalisten Géo Lefèvre foreslog løbet til sin redaktør Henri Desgrange under en frokost syv måneder forinden. 

I modsætning til Tour de France i dag bestod løbet i starten kun af seks etaper, der til gengæld formentlig vil få nutidens ryttere til at ryste i bukserne med etapeprofiler der typisk var på mere end 400 km. 60 ryttere stillede til start i Paris til den første etape, der bestod af vanvittige 467 km fra Paris til Lyon.

Det første Tour de France blev vundet af franske Maurice Garin, der sammen med 20 andre ryttere gennemførte det seks etaper lange løb. Garin kom i mål 2 timer og 49 minutter før den næste rytter i klassementet efter at have brugt 94 timer, 33 minutter og 14 sekunder på de seks etaper. Sidste mand sluttede hele 64 timer og 57 minutter efter den hurtigste rytter, og det var ikke unormalt, at der i starten måtte tages nattetimer i brug, før rytterne kunne passere målstregen på de enkelte etaper.

På trods af det første Tour de France beskrives som en stor succes, væltede kritikken ned over løbsarrangørerne allerede året efter i 1904. Her anklagede Maurice Garin og flere andre ryttere hinanden for indbyrdes sabotage og generel snyd igennem løbet.

Samtidig udspillede der sig et voldsomt drama på anden etape, hvor politiet så sig nødsaget til at affyre pistolskud for at dæmpe gemytterne. Det skete efter optøjer mellem lokale minearbejdere og feltet på toppen af Col de la République, hvor minearbejderne stod klar med køller i forsøget på at bremse cykelløbet. En episode der fik flere ryttere til at trække sig fra løbet grundet frygt for deres sikkerhed.

Efter den massive kritik, og for at komme rytternes snyd til livs, valgte løbsledelsen i 1905 at ændre drastisk i Tour de France. Løbet blev udvidet fra seks til 11 etaper, som til gengæld blev gjort kortere, således at der ikke længere skulle cykles om natten. Samtidig valgte ledelsen at udelukke de fire første ryttere fra det samlede klassement i 1904 på grund af mistanke om snyd. Kritikken blandt befolkningen var dog massiv. Det kom bl.a. til udtryk allerede på første etape, hvor der blev hældt søm ud på vejen, så samtlige ryttere punkterede. 

På trods af skandaler og stor modstand, der var tæt på at lukke Tour de France før løbet rigtig begyndte, klarede løbet sig igennem opstarten og voksede sig siden hen kun større og større for årene der gik.  

Rytterne var deres egen cykelsmed

I nutidens Tour de France er rytterne omgivet af store teams, som sørger for alle nødvendigheder, så rytterne kan fokusere udelukkende på deres præstationer på cyklerne. Således er der styr på kosten, massage og selvfølgelig mekanikken. Ryger der et gear eller et tandhjul, står professionelle cykelmekanikere omgående klar til at fintune cyklerne. Men sådan har det bestemt ikke altid været.

I starten forholdt det sig således, at det ikke var tilladt for rytterne at gennemføre løbet med andre cykler eller dele, end dem rytterne stillede til start med. Først i 1930 blev det tilladt at anvende reservedele. Det betød også, at det ikke var unormalt at se ryttere stille til start med cykelslanger viklet omkring kroppen, som senere ville kunne bruges til at lappe cyklerne med.

De groteske forhold, set med nutidens briller medførte, at mange ryttere ikke kunne gennemføre løbet, hvis først uheldet var ude. Samtidig var det ikke unormalt, at tilskuerne smed søm og glasskår på vejene, for på den måde at vise deres utilfredshed med nogle ryttere. Bedst eksemplificeret med Tour de France i 1919, hvor Tour de France for første gang efter 1. verdenskrig fandt sted og modstanden var massiv mod rytterne og organisationen. Kun 10 af de 67 deltagende ryttere gennemførte løbet det år, der generelt beskrives som en af de sværeste i Tour de France historien.

Mens rytterne ikke havde teams og andre til at hjælpe sig ude på ruten, så var cyklerne også af en anden kvalitet end det man ser i dag. De fleste ryttere cyklede rundt på jerncykler som kunne veje op mod 16 kg. Endvidere havde de kun to gear. Til sammenligning kører rytterne i dag rundt på ultralette carbonfiber-cykler der blot vejer 6,8 kg, som var minimumkravet i løbet anno 2021. 

Rytterne måtte altså ikke alene køre med en tungere cykel, men også selv have alt det nødvendige udstyr på sig igennem hele løbet. Samtidig var det en nødvendigt selv at kunne fikse ting, hvis der skulle skiftes noget, da der var strenge krav til at få hjælp fra andre.

45 koteletter, 2 kg ris og masser af alkohol

Det er dog ikke kun cyklerne og etapeprofilerne, der har set forandringer under Tour de Frances historie. De mest markante og drastiske ændringer finder vi formentlig ved rytternes forplejning, der i dag ser helt anderledes ud end tidligere.

Mens rytterne i dag har styr på deres indtag under touren ned til den mindste detalje, så det anderledes ud, hvis vi skruer tiden tilbage. Her går historierne på, at tourens første vinder, Maurice Garin, som ellers kun målte 162 cm og vejede ca. 60 kg, kunne indtage op til 45 koteletter og 2 kg ris, når han skulle sidde på cyklen en hel dag. 

Samtidig bestod væskeindtaget oftest af vin, øl og andet spiritus på lokale landevejskroer, idet det var sikrere, end at fylde sin vandflaske fra brønde og fontæner langs vejkanten. Alkoholen hjalp også med at dulme smerterne under de lange og udmattende etaper, og det var ikke derfor ualmindeligt, at feltet gjorde hold på ruten, hvis de kom forbi et værtshus.

Læs også: Etaper og ruten i Tour de France

Trøjernes historie i Tour de France

I dagens Tour de France kæmpes der om fire forskellige trøjer i klassementet: Den gule førertrøje, den grønne pointtrøje, den prikkede bjergtrøje og den hvide ungdomstrøje. Men den gule førertrøje kom faktisk først i spil i 1919, bjergtrøjen i 1933, pointtrøjen i 1953 og ungdomstrøjen i 1975. 

Herunder ser vi nærmere på historien om de fire trøjer i Tour de France.

Den gule førertrøje

Den gule førertrøje behøves formentlig ikke den store præsentation, idet der er tale om den største og mest kendte konkurrence i Tour de France. Den gule trøje uddeles efter hver etape til den rytter, der har brugt færrest tid samlet i løbet til at krydse målstregen, og efter 21. etape krones årets vinder af det samlede klassement selvfølgelig også med den gule førertrøje.

På trods af Tour de France første gang blev afholdt i 1903, skulle man frem til 1919, før den første gule trøje officielt blev tildelt den førende rytter. Farven gul blev valgt for at matche farverne i avisen L´Auto, der på dette tidspunkt var officielle sponsorer af turen.

På trods af store protester over farvevalget fra bl.a. Eugène Christophe, som var den første rytter til at køre med den gule trøje, har farven holdt ved i mere end 100 år. Det er i dag svært at forestille sig, at der nogensinde bliver skiftet ud på farvevalget. Den gule farve hører nemlig unægtelig sammen med Tour de France, og rytterne i dag ser da også ud til at have accepteret det noget dristige farvevalg til løbets førertrøje. 

Lance Armstrong vandt den gule førertrøje hele syv gange, men blev senere frataget alle sine titler pga. doping. Derfor deler fire ryttere nu førstepladsen over flest klassement-sejre i Tour de France. Alle fire ryttere har det tilfælles, at de hver især hentede deres fem sejre i Tour de France indenfor en kortere årrække. Både Jacques Anquetil og Bernard Hinault skulle bruge syv år på at vinde fem titler, mens Eddy Merckx brugte seks år og Miguel Indurain kun fem år. 

Set med danske briller har der desværre kun været en dansker øverst på klassement-podiet efter sidste etape gennem tiderne. Bjarne Riis sejrede i 1996 foran Jan Ullrich, efter Riis i 1995 havde taget en flot tredjeplads bag vinderen Miguel Indurain og Alex Zülle. Danmark har dog af og til haft kandidater til den gule førertrøje i feltet, herunder f.eks. Michael Rasmussen i 2007, og i 2021 gav Jonas Vingegaard med sin andenplads igen fornyet håb på vegne af dansk cykelsport i Tour de France.

Herunder ses ryttere som har vundet Den Gule Førertrøje mindst to gange i karrieren:

Den grønne pointtrøje

Den grønne pointtrøje blev indført i Tour de France tilbage i 1953, og er normalt trøjen som løbets sprintere går efter at vinde i klassementet. Pointene optjenes løbende på etaperne, både ved målstregen og ved indlagte spurter. Antallet af point rytterne får undervejs har løbende været genstand for ændringer siden indførelsen i 1953.

Den grønne pointtrøje har ikke altid været grøn. I 1968 var pointtrøjen rød, men ellers har den alle år været grøn frem til 2021. Farven grøn blev oprindeligt valgt pga. sponsoren til konkurrencen i starten var en havetraktor producent, hvorfor det var oplagt med den grønne farve.

Pointkonkurrencen i Tour de France har historisk været domineret af nogle store sprintere som Eddy Merckx og Erik Zabel, mens den i det seneste årti har været total domineret af slovakken Peter Sagan.

Sagan, den tidligere europamester og tredobbelte verdensmester i landevejscykling, kan bryste sig af at være den eneste rytter, der har vundet den grønne pointtrøje syv gange. Peter Sagans sejre kom i hus mellem 2012 og 2019, hvor 2017 var det eneste år, det ikke lykkedes ham at vinde i den årrække. Efterfølgende sluttede Peter Sagan som nummer to i konkurrencen i 2020, mens han udgik af løbet i 2021. 

På trods af Danmarks position som en cykelnation, er det aldrig lykkedes en dansk rytter at slutte i top tre i konkurrencen. Her må vi spejde misundeligt mod vores norske naboer, der i dette årtusinde har haft både Thor Hushovd, Alexander Kristoff og Edvald Boasson Hagen oppe på podiet, med førstnævnte som vinder af konkurrencen to gange i 2005 og 2009. 

Herunder ses ryttere som har vundet den grønne pointtrøje mindst to gange i deres karriere:

Den prikkede trøje (Bjergkonkurrencen)

Bjergkonkurrencen så sit lys for første gang i 1934 og har siden været en fast bestanddel af Tou de France. Man skulle dog frem til 1975, før den prikkede bjergtrøje, som vi kender det i dag fra touren blev indført.

Baggrunden for farvevalget, eller designet om man vil, af trøjen har sine rødder i chokoladens verden, nemlig fra den franske chokoladefabrikant Poulain. Deres chokolader var nemlig indpakket i hvidt papir med røde prikker, og i midten af 70'erne havde Poulain en konflikt med Tour-komitéen omkring deres sponsorat af løbet. Konflikten førte ultimativt til designet på den prikkede bjergtrøje, som mere eller mindre har beholdt samme design siden. 

Reglerne for selve konkurrencen har igennem tiderne ændret sig. Frem til 2004 var der f.eks. ikke dobbelt op på point ved det sidste bjerg, som det er tilfældet i dag. Reglen blev indført for at tilgodese de ryttere, der på dage med lange togter også har kunne gøre sig gældende på det sidste bjerg. Reglen har dog betydet, at det typisk er rytterne i toppen af det samlede klassement, som også ender med at køre om den prikkede trøje, da de store bjergetaper ofte bliver vundet af en af rytterne som kæmper med om den gule førertrøje.

Kongen af den prikkede bjergtrøje-konkurrence er franske Richard "Ricco" Virenque, som har vundet trøjen ikke færre end syv gange mellem 1994 og 2004. Virenque vandt desværre aldrig Tour de France, men tog i alt syv etapesejre i sin karriere, og sluttede også på både en anden- og tredjeplads i det samlede klassement. Trods at han aldrig har vundet Touren, har han vundet mangt og manges cykelhjerter med sine heroiske bedrifter i bjergene.

To gange er det lykkedes for en dansk rytter at komme øverst på skamlen i konkurrencen. Michael "Kyllingen fra Tølløse" Rasmussen vandt således konkurrencen i både 2005 og 2006, inden han i 2007 kørte sit sidste Tour de France. Her blev Rasmussen smidt ud af Tour de France efter 17. etape, hvor han havde kørt i gult i ni etaper i træk.

En lang og uskøn sag om doping tog herefter fart, og mange husker nok balladen om at Michael Rasmussen bl.a. havde oplyst at han var i Mexico, mens han i stedet trænede i Italien. Efterfølgende har Rasmussen erkendt sit brug af doping under sin aktive karriere. De to bjergtitler står dog fast, og derfor kan Michael Rasmussen som den eneste dansker i Tour de Frances historie glæde sig over at have vundet den prikkede bjergtrøje. 

Herunder ses ryttere som har vundet den prikkede bjergtrøje mindst to gange i deres karriere:

Den hvide ungdomstrøje (Ungdomskonkurrencen) 

Ungdomskonkurrencen så sit lys for første gang i Tour de France tilbage i 1975, hvor man indførte den hvide trøje i håbet om at få et varsel om fremtiden. De senere år i Tour de France har det dog været de unge cykelryttere, der også har styret det samlede klassement. Derfor ses det oftest, at vinderen af den hvide trøje også ender med at være den samlede vinder af Tour de France. Dette har været tilfældet i både 2020 og 2021, hvor slovenske Tadej Pogačar har vundet begge trøjer. 

Alle ryttere der stiller til start i Tour de France og ikke er fyldt 26. år d. 1. januar deltager i ungdomskonkurrencen. Den rytter, der er bedst i klassementet, og som deltager i ungdomskonkurrencen, kan iføre sig den hvide ungdomstrøje i Paris. Kun to ryttere har formået at vinde konkurrencen to gange, det drejer sig om Jan Ulrich og Andy Schleck. 

Herunder ses ryttere som har vundet den hvide ungdomstrøje mindst to gange i deres karriere:

De største ryttere i Tour historien

Med mere end 100 års historie bag sig, har der efterhånden været mange ryttere, der har sat sit præg på verdens største cykelløb. Vi bringer herunder en liste med fire af de ryttere, der på hver deres måde har skrevet sig ind i historien over nogle af de største rytter igennem tourens historie.

Vi har valgt at se bort fra Lance Armstrong, der efter karrierens afslutning både er dømt for, og sidenhen indrømmet, brug af doping, hvilket har medført at amerikanerens syv tour-sejre officielt er blevet fjernet på listen. 

Miguel Induráin: den spanske stjerne i 90'erne  

Miguel Induráin stoppede sin karriere i 1996, men inden det nåede den spanske rytter at markere sig med fem sejre i Tour de France og hele 12 etape sejre i løbet af sin karriere. Induráin er den eneste rytter i tourens historie, der har vundet løbet fem gange i træk, hvilket skete mellem 1991 og 1995. Som en god allround rytter var Miguel Induráin i hans storhedstid mindst et niveau over resten af feltet, hvor han vandt den ene tidskørsel efter den anden. Det var især på enkeltstarten at den spanske rytter satte sine konkurrenter på plads, mens han kunne køre en mere defensiv stil i bjergene. 

I alt deltog Miguel Induráin i Tour de France 12 gange. Efter at have vundet touren fem gange i træk, måtte han tage til takke med en 11.plads i 1996, hvor Bjarne Riis vandt. Af andre bedrifter i karrieren tæller bl.a. to sejre i Giro d'Italia, et VM og et OL i enkeltstart samt en verdensrekord i en times cykling (53,04 km).

Bernard Hinault: Den sidste franske tour-stjerne

Ikke siden 1985 har en franskmand endt øverst på Tour de France podiet i konkurrencen om den gule trøje. Vi skal således mere end 30 år tilbage i tiden for at finde den sidste store franske stjerne, der hed Bernard Hinault. Ikke et hvilket som helst navn indenfor cykelsporten, for med fem sejre i Tour de France og vinder af 28 etaper, er Hinault formentlig den største franske cykelrytter som vi har set. 

I alt blev det til 11 år som professionel cykelrytter, hvor den første triumf i touren kom i 1978 og sluttede i 1986 med en andenplads. I alt gennemførte han i Tour de France syv gange, hvor det blev til fem førsteplader og to andenpladser, hvilket må siges at være en imponerende bedrift, når man tænker på løbets størrelse. Udover de mange bedrifter i Tour de France har Bernard Hinault også titler som Vuelta a España (1978, 1983), Giro d'Italia (1980, 1982, 1985) og VM i landevejscykling (1980) på CV'et, der gør ham til den største franske cykelrytter i manges øjne. 

Jacques Anquetil: Den første rytter til at vinde Tour de France fem gange

Tilbage i 50'erne og 60'erne cyklede en cykelrytter ved navn Jacques Anquetil rundt på de franske landeveje, hvor han hurtigt blev en publikumsfavorit hos hans landsmænd. Anquetil stillede op i Tour de France første gang i 1957, hvor rytterne fortsat kørte på nationale teams og ikke kommercielle teams, som det er tilfældet i dag. Efter en stærk enkelstart, hvor han satte alle konkurrenter til vægs, kunne Anquetil bruge en defensiv kørestil i bjergene og alligevel sikre sig den samlede sejr i hans debut.

Efter triumfen i 1957 ventede et par turbulente år for Jacques Anquetil, der kom i modvind hos publikum ved blandt andet at udtale sig om, at han kun kørte professionelt på grund af pengene. Der gik således fire år, inden den franske rytter igen kunne køre sig øverst på Tour de France skamlen i 1961. Herefter ventede fire gyldne år for Jacques Anquetil, der blev den første rytter til at vinde fire gange i træk og til at vinde Tour De France fem gange i alt.

Samlet nåede den omdiskuterede franskmand at hente 16 etapesejre i hjemlandet og otte Grand Slam Tours titler, der siden hen kun er blevet overgået af Bernard Hinault og Eddy Merckx.

Eddy Merckx: Den største af dem alle 

Når man snakker Tour de France og de største ryttere igennem historien, så er det svært at komme uden om den belgiske rytter Eddy Merckx, der gik under tilnavnet "Kannibalen" hos konkurrenter og fans på grund af hans aggressive kørestil.

Eddy Merckx nåede i sin karriere at vinde stort set alt, hvad der er at vinde indenfor cykelsporten med triumfer i alle Grand Slam Tours samt diverse endagsklassikere og større etapeløb. I alt blev det til 64 Grand Tour etapesejre og 11 titler i de tre største cykelløb (5 i TDF, 5 i Giro D'Italia, 1 i Vuelta Espana), mens det også blev til 3 VM triumfer.

Belgierens imponerende karriere startede i 1965, men det var først i 1969, at Merckx deltog i hans første Tour de France. Et løb han endte med at vinde efter han i 1967 havde vundet VM og i 1968 Giro D'Italia. Efter triumfen i Tour De France fulgte en årrække med total belgisk dominans, der bød på Tour sejre i både 1969, 1970, 1971 og 1972. Med et års pause i 1973, angiveligt fordi franskmændende ikke vil have Anquetil rekord, med flest tour sejre i træk slået, vendte Merckx tilbage til Tour de France i 1974. Her vandt han løbet for femte gang i karrieren og skrev dermed sig ind i historiebøgerne, som en af de største cykelryttere i Tourens historie.

Læs også: Klassement odds - Spil på den gule, grønne, prikkede og hvide trøje i Tour de France

Danske etapesejre i Tour de France

Herunder følger den fulde liste med danske etapesejre og danskere i den gule førertrøje:

Igennem Tour de Frances historie har Danmark haft pæne traditioner, hvad angår den gule trøje og etapesejre. Til og med 2021 har danske ryttere noteret sig for 21 etapesejre igennem Tourens historie, hvilket kun er overgået af 11 andre nationer.

Sejrene fordeler sig på 13 forskellige ryttere med den første af Mogens Frey tilbage i 1970 og den seneste af Søren Kragh i 2020 udgaven. Kun fire forskellige danske ryttere har prøvet at vinde mere end én etape i verdens hårdeste cykelløb, hvor "Ørnen fra Herning", Bjarne Riis, og "Kyllingen fra Tølløse", Michael Rasmussen, topper listen med fire etapesejre hver. 

De største skandaler i Tour de France

Med mere end 100 års Tour historie har der igennem tiderne været flere skandaler i det franske cykelløb, der har trukket overskrifter i aviserne. Som nævnt i indledningen, startede skandalerne allerede i løbets tidlige år, hvor der i 1904 blev brugt våben, ulovlige togafgange og sabortage af konkurrenterne. Helt så voldsomme ting ser vi heldigvis ikke længere, men det er ikke ensbetydende med, at skandalerne er udeblevet fra det franske cykelløb. 

Lad os være ærlige og sige, at det ikke er sikkert vi lige husker hvem der vandt Tour de France for præcis 20 år siden. Skandalerne derimod, er nogle de fleste husker tilbage på og stadig kan snakke om den dag i dag. Har du alligevel glemt nogle af dem eller ikke fulgt så meget med i det franske cykelløb, så bringer vi dig i dette afsnit tre af de største skandaler i nyere tid, der har fundet sted i Tour de Frances historie i kronologisk rækkefølge. 

Mistanke om Doping - 1998 

Vi skruer tiden frem til 1998, hvor spekulationerne om doping i feltet for alvor tog fart, efter at Festinas soigneur Willy Voet blev stoppet kl. 6:30 onsdag den 8. juli, ved en belgisk-fransk grænse fyldt. Mere end 400 dopingampuller med blandt andet EPO, amfetamin og anabolske steroider blev fundet i Willy Voets officielle Festina-bil og det satte gang i en lavine af anklager mod det franske hold, der efterfølgende fik ransaget deres kontor, hvor der lå beviser for systematisk brug af doping. 

Festina blev smidt ud af løbet, men det var langt fra afslutningen på skanadlen. Flere andre hold kommer under mistanke og pludselig var cykelløbet en sekundær ting i det franske, hvor alle journalister arbejdede med kritiske historier om doping i feltet. Løbet eskalerede på 17. etape, hvor det blev for meget for bl.a. danske Bjarne Riis, der på vegne af feltet var med til at få stoppet cykelløbet midt på etapen for at vise feltets utilfredshed. Rytterne var aftenen forinden blevet bedt om at aflevere dopingtest til langt ud på natten og dermed fik mange hverken den pleje eller nattesøvn, som gjorde at de kunne restituere ordentlig.  

Løbet blev genoptaget, men flere ryttere stod af, heriblandt hele TVM holdet efter 17. etape, der også kom under mistanke efter Festinas udsmidelse af løbet. I alt endte kun 96 ud af 192 ryttere og nå målstregen i Paris i hvad der fortsat ses som en mørk kapitel i den franske cykelløbs historie. 

Michael Rasmussen - 2007

Bjarne Riis er, set med danske briller, desværre ikke den eneste rytter der har prydet forsiderne af de franske aviser i forbindelse med Tour de France. Tilbage i 2007 lå Michael Rasmussen lunt i svinget til at blive den kun anden dansker til at vinde den gule trøje i det franske cykelløb efter han havde opbygget et forspring på 3 minutter og 10 sekunder til Alberto Contador inden de sidste fire etaper. Protester og anklager om at "kyllingen" havde befundet sig Dolomitterne frem for hans beretning i Mexico fik dog Rabobank til at trække danskeren ud af løbet, hvilket efterfølgende fik ham til at hyre advokater for at rense hans navn og forklare omverdenen, at der havde været tale om en stor misforståelse. 

Sagen fik efterfølgende stor medieomtale med fyringer i Rabobank og en stribe af anlæggede sager mod det hollandske cykelhold fra Michael Rasmussens side af. Sagerne stod på frem til 2013, hvor Michael Rasmussen gik ud i offentligheden og indrømmende brugen af doping under hele hans karriere fra 1998 til 2010. Dermed blev Kyllingen endnu en i rækken af stjerneryttere, der fik eftermalet en stor sort skygge omkring hans karriere, der bl.a. talte bjergtrøjen i Tour de France i både 2005 og 2006. 

Lance Armstrong - 2012 

Den formentlig største tour skandale i cykelløbets historie er af nyere dato og stammer amerikanske Lance Armstrong, der i mange år var et koryfæ indenfor cykelsporten. Lance Armstrong vandt sin første store trofæ i 1993, da han blev verdensmester i landevejscykling. I Tour de France sammenhæng skulle man frem til 1999, før Armstrong for første gang vandt verdens største cykelløb.

Herefter gik det stærkt Armstrong, der efter 1999 fulgte en enestående bedrift ved at vinde Tour de France syv år i træk (1999-2005), hvilket ingen anden cykelrytter i historien før havde opnået.

I alt blev det til 23 etapesejre for Lance Armstrong i Le Grande Boucle, men efter at have indstillet hans karriere i 2011 blev Armstrong året efter frataget sine sejre og titler af den internationale cykelunion (UCI) på baggrund af en anbefaling fra det amerikanske antidopingagentur Usada.

Vedvarende rygter om doping i karrieren blev til sidst for meget for Armstrong, der i januar 2013 indrømmede rigtigheden af rygterne foran et måbende publikum hos Oprah Winfrey. Dermed blev endnu et mørkt kapitel skrevet i cykelsporten.

Vindere i Tour de Frances historie

Herunder følger en samlet tabel over vinderne af de fire trøjer igennem Tour de Frances historie.