14. november 2022
Camerouns VM trup og odds til VM 2022 i fodbold
Se Camerouns VM 2022 trup og spillere, og få overblik over det camerounske hold som skal repræsentere De Ukuelige Løver ved VM i fodbold i Qatar. Læs også om odds på Cameroun ved VM i fodbold her.
Cameroun er et af fem afrikanske lande, som stiller op ved VM 2022 i fodbold i Qatar. Det bliver Les Lions Indomptables' ottende deltagelse ved VM i fodbold gennem tiderne.
Camerouns bedste VM-præstation kom med en plads i kvartfinalerne i 1990 i Italien, hvorfra mange fodboldfans nok husker legendariske Roger Milla og hans ligeså legendariske dans med hjørneflaget efter hver af sine fire scoringer for Cameroun.
Cameroun er at finde i Gruppe G ved VM i fodbold sammen med Brasilien, Serbien og Schweiz, og hos bookmakerne levnes Cameroun ikke de bedste chancer for avancement fra gruppen. Der er lige nu odds 4.50 på Cameroun til at gå videre, mod odds 1.18 på Cameroun til at ryge ud i gruppespillet.
I denne Cameroun-optakt til VM i fodbold, kan du læse mere om Camerouns VM-trup, camerounernes VM-kampprogram og odds på Cameroun ved VM i Qatar.
Camerouns trup og spillere ved VM 2022
I spidsen for Camerouns VM-hold står landstræner Rigobert Song, som overtog roret hos De Ukuelige Løver i februar 2022. I sin aktive karriere spillede Song 137 landskampe og scorede fem mål som forsvarsspiller for Cameroun, hvilket gør ham til den camerouner med flest landskampe i historien. Han overgår bl.a. legendariske Samuel Eto'o på andenpladsen. Eto'o holder i øvrigt rekorden som topscorer gennem tiderne for Cameroun med sine 56 mål i 118 landskampe.
Blandt Camerouns største landsholdsprofiler er navne som målmand André Onana (Inter), den defensive midtbanespiller André-Frank Zambo Anguissa (Napoli), venstrekanten Karl Toko Ekambi (Lyon) og den 30-årige angriber og anfører Vincent Aboubakar, som i dag slår sine folder hos Al-Nassr i Saudi-Arabien.
Derudover ringer et navn som Eric Maxim Choupo-Moting (Bayern München) nok også klokker hos de fleste. Det samme gør formentlig også Christian Bassogog, som i 2017 blev AaBs dyreste salg, da han blev solgt for omkring 45 mio. kr. til Henan Jianye i Kina, og dermed overgik AaBs hidtil største salg af Jesper Grønkjær til Ajax i 1997.
Se Camerouns VM trup her:
Camerouns trup ved VM 2022 | |||
Spiller | Alder* | Kampe (Mål)** | Klub |
Målmænd | |||
André Onana | 26 | 31 (0) | Inter |
Devis Epassy | 29 | 5 (0) | Abha |
Simon Ngapandoutnbu | 19 | 0 (0) | Marseille |
Forsvar | |||
Nicolas Nkoulou | 32 | 76 (2) | Aris |
Collins Fai | 30 | 50 (0) | Al-Tai |
Nouhou Tolo | 25 | 16 (0) | Seattle Sounders |
Jean-Charles Castelletto | 27 | 12 (0) | Nantes |
Olivier Mbaizo | 25 | 11 (0) | Philadelphia Union |
Enzo Ebosse | 23 | 1 (0) | Udinese |
Christopher Wooh | 21 | 1 (0) | Rennes |
Midtbane | |||
André-Frank Zambo Anguissa | 27 | 42 (5) | Napoli |
Pierre Kunde | 27 | 30 (1) | Olympiakos |
Samuel Gouet | 24 | 21 (0) | Mechelen |
Martin Hongla | 24 | 17 (0) | Verona |
Gaël Ondoua | 27 | 3 (0) | Hannover 96 |
Olivier Ntcham | 26 | 2 (0) | Swansea City |
Jerome Ngom Mbekeli | 24 | 1 (0) | Colombe Sportive |
Angreb | |||
Vincent Aboubakar | 30 | 88 (33) | Al-Nassr |
Eric Maxim Choupo-Moting | 33 | 68 (18) | Bayern München |
Karl Toko Ekambi | 30 | 50 (12) | Lyon |
Christian Bassogog | 27 | 42 (7) | Shanghai Shenhua |
Moumi Ngamaleu | 28 | 41 (4) | Dynamo Moskva |
Jean-Pierre Nsame | 29 | 3 (0) | Young Boys |
Bryan Mbeumo | 23 | 1 (0) | Brentford |
Georges-Kevin Nkoudou | 27 | 1 (0) | Besiktas |
Souaibou Marou | 21 | 1 (0) | Coton Sport |
Landstræner | |||
Rigobert Song | 46 | Landstræner siden februar 2022 | |
* Spillerens alder ved starten på VM 2022 | |||
** Landskampe / mål pr. 14. november 2022 |
Se alle lande ved VM i fodbold
Odds på Cameroun ved VM 2022
Når det kommer til odds på Cameroun ved VM 2022 i fodbold, er nationen ikke overraskende blandt de største outsidere. Der er således odds 201.00 på Cameroun til at vinde VM i fodbold hos bet365, og et afrikansk land har da heller aldrig vundet VM i fodbold før.
Ydermere levnes Cameroun ikke mange chancer for overhovedet at gå videre fra indledende gruppe, hvor de er parret med Brasilien, Serbien og Schweiz.
Se udvalgte VM-odds på Cameroun forneden, som de ser ud netop nu hos bet365.dk. Flere VM-odds på Cameroun følger i løbet af de kommende måneder, hvorefter vi opdaterer Camerouns VM-optakt med odds på camerounernes VM-gruppe og kampe.
Hvor langt kommer Cameroun ved VM?
Vinder: 251.00
Andenplads: 81.00
Semifinaler: 34.00
Kvartfinaler: 13.00
1/8-finaler: 5.50
Gruppespil: 1.18
Odds på Camerouns VM Gruppe G
Cameroun vinder gruppen: 21.00
Cameroun bliver Top 2 (går videre): 4.50
Cameroun går ikke videre: 1.18
Cameroun bliver sidst i gruppen: 1.57
Hvem bliver Camerouns topscorer ved VM?
VM-topscorer (alle lande):
Vincent Aboubakar: 151.00
Eric Maxim Choupo-Moting: 201.00
Camerouns VM 2022 kampe
Det camerounske landshold skal spille minimum tre kampe ved VM 2022 i fodbold, nemlig de tre gruppekampe i Gruppe G.
Camerouns første VM-kamp spilles torsdag d. 24. november mod Schweiz, hvorefter camerounerne møder Serbien i anden kamp mandag d. 28. november. Camerouns to første kampe spilles begge på Al Janoub Stadium, og det er formentlig her, Cameroun skal skaffe mindst fire point, hvis de vil med videre fra Gruppe G til 1/8-finalerne.
I tredje og sidste kamp venter Brasilien på VM's største stadion, Lusail Stadium, som selvfølgelig bliver Camerouns sværeste opgave i gruppespillet. Det kan dog vise sig, at Brasilien måske ikke har behov for at jagte en sejr mod Cameroun, hvis brasserne allerede er sikkert videre med to sejre i de første to kampe. Det kan måske åbne døren på klem for vigtige point til Cameroun mod de brasilianske storfavoritter.
Se odds på Camerouns kampe ved VM 2022:
Camerouns VM 2022 kampe | ||
Dato & Tid | Kamp | Odds |
Torsdag 24/11 11:00 |
Schweiz Cameroun |
1: 1.83 X: 3.40 2: 4.50 |
Mandag 28/11 11:00 |
Cameroun Serbien |
1: 5.00 X: 3.80 2: 1.70 |
Fredag 2/12 20:00 |
Cameroun Brasilien |
1: 8.50 X: 4.95 2: 1.38 |
Se kampprogrammet for VM i fodbold her
VM 2022 kvalifikation: Camerouns vej til Qatar
Camerouns vej til VM i Qatar er gået gennem den afrikanske (CAF) VM-kvalifikation, hvor Cameroun var oversiddere i første runde (i 2019) som det ottende bedst-rangerede land på FIFAs 2019-rangliste.
I anden runde, som blev spillet fra september-november 2021, var Cameroun i Gruppe D med Elfenbenskysten, Mozambique og Malawi. Det blev en tæt duel mellem Cameroun og Elfensbenskysten, som camerounerne trak sig ud af som vindere med to point flere end Elfenbenskysten.
Afgørelsen i Gruppe D faldt først i sidste spillerunde, i kamp seks, hvor Cameroun mødte Elfenbenskysten hjemme i Douala. Gæsterne kunne nøjes med ét point for at spille sig videre fra gruppen, men Karl Toko Ekambi sikrede Cameroun de tre point med kampens eneste scoring til 1-0 midtvejs i 1. halvleg.
I tredje runde, som blev afviklet i et klassisk playoff-format over to kampe mod én modstander, blev Cameroun parret med Algeriet. Efter at have tabt på hjemmebane i Douala med 0-1, var der drama for alle pengene, da Cameroun i forlænget spilletid vandt 2-1 i returkampen i Blida.
Bayern München-angriberen Eric Maxim Choupo-Moting havde sikret Cameroun en 1-0 sejr i ordinær spilletid, men i den forlængede slog Touba til for Algeriet i det 118. minut og gjorde det til 1-1. Samme Touba havde tidligere i den forlængede spilletid fået et mål annulleret for hands efter VAR-gennemgang.
Med Toubas udligning to minutter før tid var Algeriet på vej til Qatar, men fire minutter inde i tillægstiden, i det 124. minut, sendte Karl Toko Ekambi Cameroun på 2-1 og bookede dermed VM-billetterne til Qatar i de allersidste sekunder.
Karl Toko Ekambi blev dermed Camerouns helt store helt i VM-kvalifikationen med afgørende mål mod både Elfenbenskysten i anden runde og Algeriet i tredje runde.
Camerouns resultater i VM 2022 kvalifikationen
Se resultaterne i Camerouns VM 2022 kvalifikationskampe her:
2. runde - Gruppe D | |||
Land | V-U-T | Mål | Point |
Cameroun | 5-0-1 | 12-3 | 15 |
Elfenbenskysten | 4-1-1 | 10-3 | 13 |
Mozambique | 1-1-4 | 2-8 | 4 |
Malawi | 1-0-5 | 2-12 | 3 |
Camerouns kampe i Gruppe D | |||
3.9.21 Cameroun - Malawi |
2-0 | ||
6.9.21 Elfenbenskysten - Cameroun |
2-1 | ||
8.10.21 Cameroun - Mozambique |
3-1 | ||
11.11.21 Mozambique - Cameroun |
0-1 | ||
13.11.21 Malawi - Cameroun |
0-4 | ||
16.11.21 Cameroun - Elfenbenskysten |
1-0 | ||
3. runde - Playoff | |||
25.3.22 Cameroun - Algeriet |
0-1 | ||
29.3.22 Algeriet - Cameroun |
1-2 (e.f.s.) |
Camerouns historie ved VM i fodbold
Cameroun ved VM i fodbold | |
VM slutrunde | Præstation |
1982 Spanien | Gruppespil |
1990 Italien | Kvartfinaler |
1994 USA | Gruppespil |
1998 Frankrig | Gruppespil |
2002 Japan/Sydkorea | Gruppespil |
2010 Sydafrika | Gruppespil |
2014 Brasilien | Gruppespil |
Cameroun debuterede ved VM i fodbold i Spanien i 1982, hvor det lykkedes nationen at gå igennem de tre kampe i gruppen mod Peru, Polen og Italien uden nederlag. Det blev dog heller ikke til sejre, men derimod tre uafgjorte med 0-0 mod både Peru og Polen samt 1-1 mod Italien. Det rakte kun til en tredjeplads i gruppen, men dog en respektabel VM-debut.
Otte år senere ved VM 1990 i Italien leverede Cameroun deres bedste VM-præstation til dato. Det var en slutrunde hvori Cameroun gjorde et stort indtryk fra første fløjt. Bogstaveligt talt. Cameroun slog nemlig overraskende de regerende argentinske verdensmestre med Diego Maradona som anfører med 1-0 sejr i VMs åbningskamp på San Siro. I anden kamp blev det til en 2-1 sejr over Rumænien i Bari, hvor 38-årige Roger Milla blev noteret for to af sine i alt fire mål ved slutrunden.
Selv om Cameroun tabte tredje kamp med hele 0-4 til Sovjetunionen, var De Ukuelige Løver klar til knockoutfasen i Italien. I 1/8-finalen slog Roger Milla igen til med to mål i en 2-1 sejr over Colombia i forlænget spilletid. I kvartfinalen var Cameroun også kun få minutter fra at slå England ud. David Platt gav England føringen midtvejs i 1. halvleg, men Emmanuel Kundé (61., str.) og Ebelle Ekeke (65.) sendte Cameroun på sejrskurs. Dermed var The Three Lions med navne som Peter Shilton i målet, Des Walker, Terry Butcher og Stuart Pearce i forsvaret og offensive profiler som Chris Waddle, David Platt, Paul Gascoigne, John Barnes og Gary Lineker i problemer. Men sidstnævnte fik udlignet til 2-2 på straffe fem minutter før tid, og samme Lineker sendte Cameroun ud på endnu et straffe i den forlængede spilletid.
Det var på alle måder en historisk præstation af Cameroun ved deres kun andet VM i historien, og siden da er det heller ikke lykkedes for camerounerne at spille sig videre fra et gruppespil ved VM. I de fem efterfølgende VM-slutrunder i 1994, 1998, 2002, 2010 og 2014 er det kun blevet til én Cameroun-sejr i 15 VM-kampe.
Men præstationen fra VM '90 i Italien vil aldrig blive glemt, og de camerounske spillere håber selvfølgelig på at udødeliggøre sig selv med en lignende, legendarisk præstation ved VM 2022 i Qatar.