Dommerne ved VM 2022 i fodbold i Qatar

26. maj 2022

Dommere, linjevogtere og VAR ved VM 2022 i fodbold

Hvilke dommere skal dømme VM 2020 i fodbold, og vil der blive brugt VAR i VM kampene? Læs mere om dommerne og VAR ved VM i fodbold i 2022.

Dommerkomitéen under FIFA udtog for nyligt de 36 dommere, 69 linjevogtere og fjerdedommere samt 24 videodommere, der får æren af at dømme de i alt 32 nationer og 64 kampe, som skal afvikles ved VM 2022 i fodbold

For første gang i VM-historien får dommerne hjælp af Video Assistant Referee (VAR), som vi også så i brug for første gang ved EM 2020 sidste sommer. Endvidere bliver dette den første VM-slutrunde med kvindelige dommere. Dermed skrives der altså VM-historie på dommerfronten, når VM 2022 i Qatar løber af stablen.

Til gengæld er der ingen danske dommere på listen over VM 2022 dommerne, som er udtaget af FIFA's dommerkomité med den legendariske dommer Pierluigi Collina i front.

Få overblik over alle dommere, linjevogtere/linjedommere og VAR teams ved VM 2022 i fodbold forneden.
 

Dommere og linjevogtere ved VM 2022 i fodbold

Herunder ses alle 36 VM dommere, de 69 linjevogtere samt fjerdedommere og reservedommere plus 24 videodommere ved VM i fodbold 2022.

Kriterierne for udvælgelsen af dommerne ved VM 2022 omfatter bl.a. erfaring fra VM, EM, Champions League og Europa League samt præstationer i de nationale ligaer. Også erfaring med brug af VAR samt evnen til at kontrollere spillerne og kampene generelt har haft indflydelse. Herudover har det også været et krav, at dommerne er gode til at kommunikere på flere sprog og især engelsk. 

VM 2022 dommerlisten forneden er sorteret efter lande i alfabetisk rækkefølge.

Land Dommer Linjevogtere/-dommere
Algeriet Mustapha Ghorbal Abdelhak Etchiali
Mokrane Gourari
Angora   Jerson Dos Santos 
Argentina Fernando Rapallini 
Facundo Tello 
Gabriel Chade
Ezequiel Brailovsky
Diego Bonfa
Juan Pablo Belatti
Australien Chris Beath Ashley Beecham
Anton Shchetinin
Brasilien Raphael Claus
Wilton Sampaio
Neuza Back
Bruno Boschilia
Rodrigo Figueiredo
Bruno Pires
Danilo Simon
Cameroun   Elvis Noupue
Costa Rica   Juan Carlos Mora
Dominikanske
Republik
  Raymundo Helpys Feliz
Egypten   Mahmoud Abouelregal
El Salvador Ivan Barton  David Moran
England Michael Oliver
Anthony Taylor
Stuart Burt
Adam Nunn
Gary Beswick
Simon Bennett
Forenede Emirater Andres Matias Matonte Cabrera Hasan Almahri
Mohamed Alhammadi 
Frankrig Stephanie Frappert
Clement Turpin
Nicolas Danos
 Cyril Gringore
Gambia Bakary Gassama  
Guatemala Mario Escobar  
Holland Danny Makkelie  Jan De Vries
Hessel Steegstra
Honduras Said Martinez  Walter Lopez
Iran Alireza Faghani  Mohammadreza Abolfazli
Mohammadreza Mansouri
Italien Daniele Orsato Ciro Carbone
Alessandro Giallatini
Japan Yoshimi Yamashita   
Kina Ning Ma Xiang Shi
Yi Cao
Lesotho   Souru Phatsoane 
Mexico Cesar Ramos  Alberto Morin
Karen Diaz Medina
Miguel Hernandez
Mozambique   Arsenio Marengule
New Zealand Matthew Conger Mark Rule
Peru Kevin Ortega esus Sanchez
Michael Orue
Polen Szymon Marciniak Tomasz Listkiewicz
Pawel Sokolnicki
Qatar Abdulrahman Al Jassim Taleb Al Marri 
Saoud Ahmed Almaqaleh
Rwanda Salima Mukansanga   
Rumænien Istvan Kovacs Mihai Artene
Vasile Marinescu
Senegal Maguette Ndiaye Djibril Camara
El Hadji Samba 
Slovenien Slavko Vincic Andraz Kovacic
Tomaz Klancnik
Spanien Antonio Mateu  Pau Cebrian
Roberto Diaz 
Suriname   Zachari Zeegelaar 
Sydafrika Victor Gomes Zakhele Siwela
Tonga   Tevita Makasini 
Trinidad & Tobago   Caleb Wales
Tyskland Daniel Siebert Rafael Foltyn
Jan Seidel
Uruguay Andres Matias Matonte Nicolas Taran
Martin Soppi
USA Ismail Elfath Kyle Atkins
Kathryn Nesbitt
Corey Parker
Venezuela Jesus Valenzuela Tulio Moreno
Jorge Urrego 
Zambia Janny Sikazwe  

 

VAR Dommere ved VM 2022

FIFA har også udpeget de 24 VAR dommere, der skal lede slagets gang fra VAR-vognene ved VM i fodbold.

For første gang nogensinde i VMs historie vil der blive brugt Video Assistant Referee i alle kampene. En unik VAR-dommer vil blive tildelt hver af de 36 dommere i turnering, hvilket skal danne et stærkt team sammen med linjevogtere og fjerdedommere.

Land VAR Dommer
Argentina Mauro Vigliano
Australien Shaun Evans
Canada Drew Fischer
Chile Julio Bascunan 
Colombia Nicolas Gallo 
Frankrig Jerome Brisard 
Benoit Millot
Holland Paulus Van Boekel
Italien Massimiliano Irrati
Paolo Valeri
Marokko Redouane Riyed
Adil Zourak
Mexico Fernando Guerro
Polen Tomasz Kwiatkowski
Qatar Abdulla Al Marri 
Singapore Muhammad Bin Jahari 
Spanien Ricardo De Burgos
Juan Martinez
Fernando Guerrero
Tyskland Bastian Dankert
Marco Fritz
Uruguay Leodan Gonzalez 
USA Armando Villarreal
Venezuela Juan Soto

 

VM historie: Kvindelige dommere skal dømme ved VM 2022 i Qatar

Der bliver skrevet VM-historie, når der for første gang ved en VM slutrunde er kvindelige dommere med ansvaret for spillets gang på banen.

I alt seks kvindelige dommere rejser til Qatar, hvoraf tre dem er sat på som dommere, mens de andre tre dømmer i slutrunden som linjedommere eller fjerdedommere. Selve udtagelsen sker ifølge FIFA's dommerkomite med Pierluigi Collina i spidsen på baggrund af kvaliteten hos de kvindelige dommere, og altså ikke med det moderne ligestillings-spørgsmål for øje.

"Dette fuldender en lang proces, der er begyndt for flere år siden, hvor vi udtog kvindelige dommere til herrernes ungdomsverdensmesterskaber og andre seniorturneringer. Med dette understreger vi, at det er kvaliteten og ikke kønnet, der tæller", sagde FIFA's dommerkomités formand, Pierluigi Collina, ved præsentationen af dommerne ved VM 2022 i Qatar.

Ser man på de tre kvindelige dommere der skal passe fløjten, så er det da også nogle ganske erfarne kvinder med pæne CV's. Stephanie Frappart (Frankrig), Salima Mukansanga (Rwanda), og Yoshimi Yamashita (Japan) har alle erfaringer med klubkampe og landskampe på højeste niveau.

Franske Stephanie Frappart er velnok det mest prominente navn blandt de kvindelige VM-dommere, og hun havde bl.a også fornøjelsen af at dømme UEFA Super Cup-finalen i 2019 mellem Liverpool og Chelsea. Endvidere blev hun den første kvinde til at dømme en Champions League-kamp for mænd, da hun førte fløjten mellem Juventus og Dynamo Kiev i december 2020. Ved EM 2020 var hun, som den eneste kvinde, med ved slutrunden, men dog "kun" som fjerdedommer.

Jagten på at finde de rigtige dommere ved VM 2022 startede allerede tilbage i 2019, hvor et felt på mere end 50 kandidater løbende er blevet skåret ned til de nu 36 dommere, der passer fløjterne i Qatar.

Selvom VM 2022-dommerne allerede nu er udtaget, venter der ifølge FIFA de 36 dommere en intensiv periode de næste seks måneder med tekniske, fysiske samt psykiske kurser og seminarer, for at klæde VM-dommerne bedst muligt på til at dømme ved VM i Qatar.