Bundesliga

Bundesliga

Få overblik over Bundesliga-klubberne, danskerne i Bundesligaen og følg sæsonen 2022/23 fra start til slut.

1. Bundesliga er den bedste fodboldliga i Tyskland, og hjemsted for de største fodboldklubber i Tyskland, såsom Bayern München og Borussia Dortmund. Bundesligaen byder endvidere på en lang række store tyske traditionsklubber, og er et stort tilløbsstykke i Tyskland, hvor tilskuerne flokkes til stadions hver weekend for at se kampene live på stadion.

Således er Bundesligaen også den fodboldliga med det højeste tilskuergennemsnit i Europa, foran Premier League og La Liga i Spanien på de næste pladser. Desuden er 2. Bundesliga, den næstbedste tyske række, på 10. pladsen i de seneste år over ligaer med flest tilskuere til kampene.

Tilskuerinteressen er bestemt til stede i Tyskland, hvor priserne på billetter til kampene endnu ikke er eksploderet, som man f.eks. har set det i Premier League. I Bundesligaen, og i Tyskland generelt, er fodbold stadig for menigmand, og ikke kun for de velhavende, og Dortmund har da også haft et imponerende tilskuergennemsnit på godt 80.000 tilskuere på hjemmebane i de seneste sæsoner hvor Covid-19 ikke har haft sit indtog. 

I denne sæson, 2022/23 kan vi igen se frem til en spændende Bundesliga, hvor FC Bayern München igen er forsvarende mestre, og hvor de nærmeste udfordrere forventes at komme fra Borussia Dortmund og RB Leipzig. Bayern München har vundet Bundesligaen de seneste 10 sæsoner, men til den kommende sæson har man sagt farvel til den polske målmaskine Robert Lewandowski, så måske det bliver i den kommende sæson, at nogle af de nærmeste forfølgere får mulighed for at vippe Die Bayern af tronen. 

Følger man Bundesligaen i år, kan man også se frem til at følge en række danske spillere i de bedste tyske klubber, som vi kommer nærmere på længere nede. 

Forneden kan du læse mere om danskerne i Bundesligaen, og danne dig et overblik over de 18 Bundesliga-klubber som dyster om mesterskab, europæiske pladser og om at undgå nedrykning i denne sæson.

Korte fakta om Bundesligaen i år

  • Regerende mestre: Bayern München
  • Oprykkere: Schalke 04, Werder Bremen
  • Spillerunder i sæsonen: 34
  • 1. spillerunde: d. 5. august 2022
  • 34. spillerunde: d. 27 maj 2023
  • Champions League pladser: 4 (Top 4 kommer i gruppespil)
  • Europa League pladser: 1 (nr. 5 kommer i gruppespil)
  • Europa Conference League pladser 1 (nr. 6 kommer i kvalifikationen)
  • Direkte nedrykningspladser: 2 (nr. 17 & 18)
  • Nedrykning-playoff pladser: 1 (nr. 16)

 

Klubberne i Bundesligaen 2022/23

Vanen tro deltager 18 hold i årets Bundesliga, og vi kan se frem til en hård kamp om mesterskabet, de europæiske pladser og nedrykning.

Bayern München løber igen ind som forsvarende mestre, mens Bielefeld og Fürth i sidste sæson rykkede ud. Hertha Berlin klarede frisag på yderste mandat i playoff-kampene mod Hamburger SV, der var sluttet nr. 3 i 2. Bundesliga. De to traditionsklubber Schalke 04 og Werder Bremen bliver de to nye oprykkerhold, da de blev hhv. nr. 1 og 2 i den næstbedste Bundesliga i sidste sæson.

Herunder giver vi dig et overblik over de 18 hold i Tysklands bedste række forud for 2022/23-sæsonen.

Hold Stadion (Kapacitet) 
Augsburg WWK Arena (30.660)
Bayer Leverkusen BayArena (30.210)
Bayern München Allianz Arena (75.000)
Bochum Ruhrstadion (33.000)
Dortmund Signal Iduna Park (81.360)
Mönchengladbach Borussia-Park (59.724)
Eintracht Frankfurt Commerzbank-Arena (51.500)
FC Köln RheinEnergieStadion (50.000)
Freiburg Schwarzwald-Stadion (24.000)
Hertha Berlin Olympiastadion (74.649)
Hoffenheim Wirsol Rhein-Neckar-Arena (30.150)
Mainz 05 Opel Arena (34.000)
RB Leipzig Red Bull Arena (49.558)
Schalke 04 Veltins-Arena (62.271)
Union Berlin Stadion An der Alten Försterei (22.000)
VfB Stuttgart Mercedes Benz Arena (60.449)
Werder Bremen Wohninvest Weserstadion (42.100)
VfL Wolfsburg Volkswagen Arena (30.000)

 

Danskerne i Bundesligaen

Yussuf Poulsen er blandt danskerne i Bundesligaen 2021/22 (foto: shutterstock.com)
Yussuf Poulsen er blandt danskerne i Bundesligaen 2022/23 (foto: shutterstock.com)

Herunder kan du se danskerne i Bundesliga i sæsonen 2022/23, der på nuværende tidspunkt tæller ikke færre end 17 spillere. Listen er opdateret imens sommerens transfervindue er aktiv og er derfor genstand for ændringer. 

Danskere i Bundesligaen 2022/23
Jacob Bruun Larsen
Midtbane
TSG 1899 Hoffenheim
Robert Skov
Forsvar/Midtbane/Angreb
TSG 1899 Hoffenheim
Yussuf Poulsen
Angreb
RB Leipzig
Jonas Wind
Angreb
Wolfsburg
Frederik Rønnow
Målmand
Union Berlin
 Frederik Winther
Forsvar
Augsburg
Mads Pedersen
Forsvar
Augsburg
Jakob Busk
Målmand
Union Berlin
Marcus Ingvartsen
Angreb
FSV Mainz
Jesper Lindstrøm 
Angreb
Eintracht Frankfurt
 Wahid Faghir
Angreb
VfB Stuttgart
Nikolas Nartey
Midtbane
VfB Stuttgart
 Oliver Christensen
Målmand
Hertha Berlin
 Zidan Sertdemir
Angreb
Bayer Leverkusen
Kristian Pedersen
Forsvar
FC Köln
Jens Stage
Midtbane
Werder Bremen
Oscar Fraulo
Midtbane
Mönchengladbach

 

Bundesliga Historien: Mestrene gennem tiderne

Bundesligaen blev først stiftet i 1962, og den første sæson i det nye Bundesliga-format blev spillet i 1963, hvor FC Köln vandt det første Bundesliga-mesterskab foran Meidericher SV, der i dag er kendt som MSV Duisburg.

Men der blev naturligvis også spillet fodbold i Tyskland før 1963. Tyskland har, bl.a. pga. landets omfattende krigshistorie, en turbulent fodboldhistorie, hvor der i de første mange år blev spillet regionale turneringer med et afsluttende nationalt mesterskab.

2. verdenskrig opdelte også landet i Øst- og Vesttyskland, og siden genforeningen af Tyskland har de tidligere østtyske klubber ikke formået at vinde et nationalt mesterskab i Bundesligaen. Dynamo Dresden og FC Hansa Rostock blev ved genforeningen seeded ind i 1. Bundesliga, som siden genforeningen kun har haft deltagelse af i alt fem tidligere østtyske hold.

Bayern München er uden sammenligning den mest succesfulde tyske fodboldklub gennem tiderne. Den næstmest succesfulde klub er FC Nürnberg efterfulgt af Borussia Dortmund, Schalke 04 og Hamburger SV.

Herunder ses en liste over tyske fodboldmestre gennem tiderne, hvor den første sæson i Bundesligaen altså først blev spillet i 1963.

Klub
Årstal for mesterskaber
Bayern München: 32
1931/32, 1968/69, 1971/72, 1972/73, 1973/74, 1979/80, 1980/81, 1984/85
1985/86, 1986/87,1988/89, 1989/90, 1993/94, 1996/97, 1998/99, 1999/2000
2000/01, 2002/03, 2004/05, 2005/06, 2007/08, 2009/10, 2012/13, 2013/14,
2014/15, 2015/16, 2016/17, 2017/18, 2018/19, 2019/20, 2020/21, 2021/22
FC Nürnberg: 9
1919/20, 1920/21, 1923/24, 1924/25, 1926/27, 1935/36, 1947/48, 1960/61, 1967/68
Borussia Dortmund: 8
1955/56, 1956/57, 1962/63, 1994/95, 1995/96, 2001/02, 2010/11, 2011/12
Schalke 04: 7
1933/34, 1934/35, 1936/37, 1938/39, 1939/40, 1941/42, 1957/58
Hamburger SV: 6
1922/23, 1927/28, 1959/60, 1978/79, 1981/82, 1982/83
VFB Stuttgart: 5
1949/50, 1951/52, 1983/84, 1991/92, 2006/07
B. Mönchengladbach: 5
1969/70, 1970/71, 1974/75, 1975/76, 1976/77
Werder Bremen: 4
1964/65, 1987/88, 1992/93, 2003/04
FC Kaiserslautern: 4
1950/51, 1952/53, 1990/91, 1997/98
FC Köln: 3
1961/62, 1963/64, 1977/78
Lokomotive Leipzig: 3
1902/03, 1905/06, 1912/13
Greuter Fürth: 3
1913/14, 1925/26, 1928/29
Hertha Berlin: 2
1929/30, 1930/31
Viktoria 89 Berlin: 2
1907/08, 1910/11
Dresdner SC: 2
1942/43, 1943/44
Hannover 96: 2
1937/38, 1953/54
Karlsruher FV: 1
1909/10
Holstein Kiel: 1
1911/12
1860 München: 1
1965/66
Blau-Weiß 1890 Berlin: 1
1904/05
Karlsruher SC: 1
1908/09
Fortuna Düsseldorf: 1
1932/33
Eintracht Frankfurt: 1
1958/59
VFL Wolfsburg: 1
2008/09
Freiburger FC: 1
1906/07
Rapid Wien: 1
1940/41
VfR Mannheim: 1
1948/49
Rot-Weiss Essen: 1
1954/55
Eintracht Braunschweig: 1
1966/67

 

Bundesliga vinderne: År for år

Sæson Guld Sølv Bronze
63/64 FC Köln Meidericher SV Frankfurt
64/65 Werder Bremen FC Köln Dortmund
65/66 1860 München Dortmund Bayern München
66/67 Braunschweig TSV 1860 München Dortmund
67/68 FC Nürnberg  Werder Bremen Mönchengladbach
68/69 Bayern München Alemannia Aachen Mönchengladbach
69/70 Mönchengladbach Bayern München Hertha BSC
70/71 Mönchengladbach Bayern München Hertha BSC
71/72 Bayern München Schalke 04 Mönchengladbach
72/73 Bayern München FC Köln Fortuna Düsseldorf
73/74 Bayern München Mönchengladbach Fortuna Düsseldorf
74/75 Mönchengladbach Hertha BSC Hamburger SV
75/76 Mönchengladbach Hamburger SV Bayern München
76/77 Mönchengladbach Schalke 04 Braunschweig
77/78 FC Köln Mönchengladbach Hertha BSC
78/79 Hamburger SV VfB Stuttgart 1. FC Kaiserslautern
79/80 Bayern München Hamburger SV VfB Stuttgart
80/81 Bayern München Hamburger SV  VfB Stuttgart
81/82 Hamburger SV FC Köln Bayern München
82/83 Hamburger SV Werder Bremen VfB Stuttgart
83/84 VfB Stuttgart Hamburger SV Mönchengladbach
84/85 Bayern München Werder Bremen FC Köln
85/86 Bayern München Werder Bremen Bayer Uerdingen
86/87 Bayern München Hamburger SV Mönchengladbach
87/88 Werder Bremen Bayern München FC Köln
88/89 Bayern München FC Köln Werder Bremen
89/90 Bayern München FC Köln Frankfurt
90/91 FC Kaiserslautern Bayern München Werder Bremen
91/92 VfB Stuttgart Dortmund Frankfurt
92/93 Werder Bremen Bayern München Frankfurt
93/94 Bayern München FC Kaiserslautern Bayer Leverkusen
94/95 Dortmund Werder Bremen Freiburg
95/96 Dortmund Bayern München Schalke 04
96/97 Bayern München Bayer Leverkusen Dortmund
97/98 FC Kaiserslautern Bayern München Bayer Leverkusen
98/99 Bayern München Bayer Leverkusen Hertha BSC
99/00 Bayern München Bayer Leverkusen Hamburger SV
00/01 Bayern München Schalke 04 Dortmund
01/02 Dortmund Bayer Leverkusen Bayern München
02/03 Bayern München VfB Stuttgart Dortmund
03/04 Werder Bremen Bayern München Bayer Leverkusen
04/05 Bayern München Schalke 04 Werder Bremen
05/06 Bayern München Werder Bremen Hamburger SV
06/07 VfB Stuttgart Schalke 04 Werder Bremen
07/08 Bayern München Werder Bremen Schalke 04
08/09 VfL Wolfsburg Bayern München VfB Stuttgart
09/10 Bayern München Schalke 04 Werder Bremen
10/11 Dortmund Bayer Leverkusen Bayern München
11/12 Dortmund Bayern München  Schalke 04
12/13 Bayern München Dortmund Bayer Leverkusen
13/14 Bayern München Dortmund Schalke 04
14/15 Bayern München VfL Wolfsburg Mönchengladbach
15/16 Bayern München Dortmund Bayer Leverkusen
16/17 Bayern München RB Leipzig Dortmund
17/18 Bayern München Schalke 04 Hoffenheim
18/19 Bayern München Dortmund RB Leipzig
19/20 Bayern München Dortmund RB Leipzig
20/21 Bayern München RB Leipzig Dortmund
21/22 Bayern München Dortmund Bayer Leverkusen