Danmarks spillertrup til U21 EM 2021
Se Danmarks trup til U21 EM i fodbold, som spilles i Ungarn og Slovenien fra marts til juni 2021. Vi kigger mere på EM-truppen og U21-landsholdets største profiler.
Danmarks U21 landshold spillede i marts 2021 sig videre fra Gruppe C ved U21 EM med maksimum point. Det blev til 1-0 over Frankrig, 2-0 over Island samt 3-0 over Rusland, og Danmarks U21-drenge gjorde altså rent bord med tre clean sheets.
Nu venter der en kvartfinale ved U21 EM mod Tyskland, hvor forhåbningerne til det danske U21 landshold selvfølgelig er store.
Den danske U21-landstræner, Albert Capellas, udtog d. 21. maj Danmarks U21 EM trup, som skal tilbage til Ungarn/Slovenien og spille EM-slutrunden færdig i maj/juni. I første omgang betyder det en kvartfinale mod Tyskland, men vi krydser fingre for at Danmarks U21-drenge kan spille sig endnu længere i turneringen.
Læs mere om U21 EM i fodbold her
Se U21 EM kampprogrammet her >
Danmarks trup til U21 EM
Herunder ses Danmarks trup til U21 EM 2021. Den eneste ændring siden truppen i gruppespillet ved U21 EM er, at Victor Jensen fra FC Nordsjælland er gledet ud af truppen og erstattet med FC Københavns Victor Kristiansen.
U21 truppen til EM 2021 | |
Målmænd | Klub |
Oliver Christensen | OB |
Mads Hermansen | Brøndby IF |
Peter Vindahl Jensen | FC Nordsjælland |
Forsvar | Klub |
Sebastian Hausner | AGF |
Victor Nelsson | FC København |
Andreas Poulsen | FK Austria Wien |
Frederik Alves Ibsen | West Ham United |
Mads Bech | Brentford FC |
Mads Roerslev Rasmussen | Brentford FC |
Rasmus Carstensen | Silkeborg IF |
Victor Kristiansen | FC København |
Midtbane | Klub |
Gustav Isaksen | FC Midtjylland |
Jacob Bruun Larsen | Anderlecht |
Jesper Lindstrøm | Brøndby IF |
Magnus Kofod Andersen | FC Nordsjælland |
Nikolas Terkelsen Nartey | SV Sandhausen |
Morten Hjulmand | Lecce |
Angreb | Klub |
Anders Dreyer | FC Midtjylland |
Carl Johan Holse | FC København |
Mohamed Daramy | FC København |
Nikolai Baden Frederiksen | WSG Tirol |
Wahidullah Faghir | Vejle BK |
Nikolai Laursen | FC Emmen |
Landstræner | |
Albert Capellas |
Det danske U21 landsholds vej til U21 EM 2021
Danmark nærmest spadserede igennem U21 EM kvalifikationen med otte sejre og to uafgjorte i de 10 kvalifikationskampe. Det danske U21 landshold vandt gruppen med seks point flere end Rumænien på andenpladsen, men rumænerne er også med videre til U21 EM i 2021 som en af de bedste gruppe 2'ere.
Danmarks kvalifikation var altså aldrig rigtig i fare, selv om det blev til en række tætte kampe undervejs. Hvem husker f.eks. ikke, at Danmark rent faktisk kom bagud på udebane mod lilleput-nationen Malta, hvor det kortvarigt lignede at Danmark skulle smide vigtige point til topstriden mod rumænerne? De to kampe mod Rumænien blev reelt afgørende for at Danmark snuppede førstepladsen, for her fik Danmark nemlig fire ud af seks mulige point med en 2-1 sejr hjemme og 1-1 i Rumænien.
Den samlede målscore for Danmark var 21-9, og særligt Andreas Skov Olsen gjorde sig positivt bemærket med syv scoringer undervejs i kvalifikationen. Han kommer dog ikke med til slutrunden ved U21 EM, som det fremgår af U21 truppen foroven.
Danmarks resultater i U21 EM kvalifikationen:
Danmark - Rumænien: 2-1
Danmark - Nordirland: 2-1
Finland - Danmark: 0-1
Ukraine - Danmark: 2-3
Danmark - Malta: 5-1
Danmark - Ukraine: 1-1
Nordirland - Danmark: 0-1
Malta - Danmark: 1-3
Danmark - Finland: 2-1
Rumænien - Danmark: 1-1