
VM 2022 i Fodbold
Læs om VM 2022 i fodbold som afvikles i Qatar fra d. 21. november til 18. december 2022. Få overblik over det kommende fodbold VM i Qatar, og se kampprogram, grupper og odds på vinderne af VM i fodbold.
VM 2022 i fodbold bliver afviklet i Qatar, og grundet den voldsomme sommervarme i landet ved den Persiske Bugt spilles det næste VM i fodbold ikke som normalt om sommeren. I stedet skal VM 2022 afvikles i november og december, hvor temperaturerne egner sig bedre til fodbold.
Dette bliver det 22. VM i fodbold gennem tiderne, men også første gang det afvikles i den arabiske verden. Qatars værtsskab er ikke gået stille af sig i den internationale verden, hvor der har været beskyldninger om korruption i forbindelse med tildelingen af værtsskabet.
Endvidere har der været voldsom kritik af arrangørerne i forbindelse med forberedelserne til VM 2022. Bl.a. har Amnesty International kritiseret Qatar for brug af "tvungen arbejdskraft", inhumane arbejdsvilkår og brud på menneskerettighederne, efter hundredvis - eller tusindvis - af migrantarbejdere angiveligt er døde under konstruktionen af de nye VM 2022 stadions i Qatar. Det har også kastet politiske debatter af sig, og herhjemme har det været diskuteret, om Danmark burde boycutte fodbold VM 2022 i Qatar. Som det ser ud nu, bliver VM i fodbold i 2022 dog afviklet i Qatar trods den megen kritik.
Dette VM i fodbold bliver det sidste af slagsen, hvor 32 lande deltager. Ved VM 2026 i USA, Mexico og Canada vil verdensmesterskabet i fodbold nemlig blive udvidet til 48 lande. Få overblik over hvilke 32 lande der deltager ved fodbold VM i 2022, samt kampprogram, grupper og odds på VM i fodbold forneden.
VM 2022 i Fodbold artikeloversigt
- VM Fodbold Odds
- Alle Lande og Deltagere
- VM 2022 Grupper
- VM 2022 Kampprogram
- VM 2022 Byer og Stadions
Flere VM 2022 artikler
VM 2022 i Fodbold Odds
Herunder ses VM 2022 odds på vinderne af VM i fodbold. Odds er fundet hos Danske Spils Oddset*, og er senest opdateret d. 23. marts 2021. Bemærk at kun Qatar som værtsland er forhåndskvalificeret.
Hvem vinder VM 2022 i Fodbold? | Odds |
Brasilien | 7.00 |
Frankrig | 8.00 |
Spanien | 10.00 |
Tyskland | 10.00 |
England | 10.00 |
Belgien | 12.00 |
Argentina | 13.00 |
Holland | 15.00 |
Italien | 18.00 |
Portugal | 18.00 |
Kroatien | 65.00 |
Uruguay | 65.00 |
Colombia | 65.00 |
Danmark | 100.00 |
Sverige | 100.00 |
Chile | 100.00 |
Mexico | 100.00 |
USA | 100.00 |
Nigeria | 125.00 |
Qatar | 150.00 |
Ukraine | 150.00 |
Tyrkiet | 150.00 |
Rusland | 150.00 |
Norge | 150.00 |
Serbien | 150.00 |
Schweiz | 150.00 |
Elfenbenskysten | 200.00 |
Ghana | 200.00 |
Paraguay | 200.00 |
Senegal | 200.00 |
Polen | 200.00 |
Tjekkiet | 200.00 |
Østrig | 200.00 |
Bosnien | 250.00 |
Cameroun | 250.00 |
Grækenland | 250.00 |
Wales | 250.00 |
Australien | 300.00 |
Island | 300.00 |
Odds på Danmark kvalificerer sig til VM 2022
Kommer Danmark med til VM 2022 i Qatar? Hos Danske Spils Oddset er det også muligt at spille på, hvorvidt Danmark kvalificerer sig til VM i fodbold. Lige nu er der odds 1.60 på Danmark kvalificerer sig, mod odds 2.20 på at Danmark IKKE kvalificerer sig til VM 2022.
Danmark er som bekendt i VM 2022 kvalifikationsgruppe F sammen med Østrig, Israel, Moldova, Skotland og Færøerne, og her er Danmark favoritter til at vinde gruppen til odds 1.85. Østrig er næststørst favorit til at vinde Gruppe F til odds 2.75, mens Skotland ses som den stærkeste outsider til odds 6.50. Israel giver derimod odds 25.00, mens der er astronomiske odds 600.00 på både Moldova og Færøerne.
Odds på Danmark til at kvalificere sig og til at vinde gruppen kommer selvfølgelig til at ændre sig, efterhånden som VM kvalifikationen afvikles. Hold øje med Oddset hos Danske Spil for alle de nyeste odds på VM 2022.
Alle Lande og Deltagere ved VM 2022
Vi ved allerede nu, at 32 lande kommer til at deltage ved VM 2022. Det bliver sidste gang, at VM består af 32 hold, da verdensmesterskabet i fodbold bliver udvidet til 48 hold fra 2026.
Kvalifikationen til VM 2022 foregår som altid ved, at de seks internationale fodboldforbund, CAF, AFC, UEFA, CONCACAF, OFC og CONMEBOL, arrangerer deres egne kvalifikationsturneringer.
Det er i skrivende stund (marts 2021, red.) kun Qatar som er forhåndskvalificeret takket været deres værtsskab. De regerende verdensmestre fra Frankrig skal således også igennem kvalifikationen til det forestående VM 2022 i fodbold. Qatar deltager dog også i den asiatiske kvalifikationsturnering, da de første runder i denne også gælder kvalifikation til 2023 udgaven af AFC Asian Cup.
Ved fodbold VM i Qatar bliver fordelingen af de 32 lande ift. verdensdele/forbund som følger:
- Afrika: 5 lande
- Asien: 5,5 lande (Inkl. Qatar)
- Europa: 13 lande
- Nord- og Centralamerika og Caribien: 3,5 lande
- Oceanien: 0,5 lande
- Sydamerika: 4,5 lande
Denne optakt til VM 2022 i fodbold opdateres løbende med kvalificerede lande og deltagere ved VM 2022.
Grupperne ved VM 2022
Netop nu er kun Qatar placeret i gruppe A, da de som værter er forhåndskvalificeret til VM i fodbold. Der trækkes lod til grupperne ved VM i april 2022, hvor vi håber, at Danmark er med i bowlen. Se grupperne ved VM 2022 i fodbold forneden.
VM 2022 Grupperne |
Gruppe A |
Qatar |
A2 |
A3 |
A4 |
Gruppe B |
B1 |
B2 |
B3 |
B4 |
Gruppe C |
C1 |
C2 |
C3 |
C4 |
Gruppe D |
D1 |
D2 |
D3 |
D4 |
Gruppe E |
E1 |
E2 |
EA3 |
E4 |
Gruppe F |
F1 |
F2 |
F3 |
F4 |
Gruppe G |
G1 |
G2 |
G3 |
G4 |
Gruppe H |
H1 |
H2 |
H3 |
H4 |
VM 2022 Kampprogram
Åbningskampen ved VM 2022 spilles mandag d. 21. november 2022 kl. 17:00 dansk tid på Al Bayt Stadium i Al Khor, og står mellem værtsnationen Qatar og et endnu ikke kvalificeret land.
Kampprogrammet for VM 2022 i fodbold blev bekræftet af FIFA d. 15. juli 2020, og selv om vi endnu ikke kender alle deltagerne i kampene, kender vi altså nu datoerne for VM kampene i 2022. Vi kender dog ikke hverken spillested eller tidspunkt for kampene endnu, hvis vi ser bort fra åbningskampen.
Ved tidligere VM turneringer har kampsted og tidspunkt for kampstart for hver enkelt kamp været fastlagt allerede inden lodtrækningen til grupperne. Men ved VM 2022 i Qatar bliver tidspunkt for kampstart samt spillesteder først endegyldigt fastlagt efter lodtrækningen til VM grupperne har fundet sted.
Værtsbyer og Stadions ved VM 2022 i Qatar
Qatar er iflg. Den Internationale Valutafond (IMF) verdens rigeste land, og der bliver i disse år investeret mange penge i nye VM byer og stadions i Qatar. Selve byggeriet af disse byer og stadions er blevet skæmmet af de kummerlige arbejdsforhold for de mange bygningsarbejdere i Qatar, hvor tusindvis af mennesker menes at have mistet livet under byggeriet.
Når byggeriet er færdigt vil der står otte nye fodboldstadions klar i Qatar, hvoraf størstedelen er beliggende i eller omkring Doha. Qatars hovedstad bliver derfor ikke overraskende hjemsted for en stor del af kampene ved VM 2022 i fodbold, men åbningskampen samt en stor del af kampene i knockout-fasen, herunder VM-finalen og Bronzekampen, vil dog blive spillet udenfor Doha.
Vi kender endnu ikke fordelingen af kampe på de forskellige VM 2022 stadions og byer, da dette først bliver endeligt besluttet efter lodtrækningen til VM grupperne. Vi ved dog allerede nu, at åbningskampen ved VM 2022 spilles på Al Bayt Stadium i Al Khor, hvor der vil blive plads til 60.000 tilskuere, og at VM finalen i 2022 bliver spillet på Lusail Iconic Stadium som får plads til 80.000 tilskuere. Lusail er en nærmest spritny by, som er skudt i vejret på ganske få år, og som kommer til at huse omkring 450.000 mennesker, når den er færdigbygget.
Herunder ses en liste over stadions og byer ved VM 2022 i Qatar.
VM 2022 Byer og Stadions | ||
Stadion | By | Kapacitet |
Lusail Iconic Stadium | Lusail | 80.000 |
Al Bayt Stadium | Al Khor | 60.000 |
Khalifa International Stadium | Doha | 40.000 |
Ras Abu Adoud Stadium | Doha | 40.000 |
Al Thumama Stadium | Doha | 40.000 |
Al Janoub Stadium | Al Wakrah | 40.000 |
Education City Stadium | Al Rayyan | 45.350 |
Ahmed bin Ali Stadium | Al Rayyan | 44.740 |