U21 EM 2023 i Fodbold
U21 EM 2023 i fodbold spilles i Rumænien og Georgien fra d. 9. juni til 2. juli 2023. Læs mere om det 24. U21 EM i fodbold gennem tiderne i optakten her!
I alt deltager 16 lande ved U21 EM i fodbold i 2023, hvortil Danmark i skrivende stund endnu ikke er kvalificeret. Danmark møder Kroatien over to playoff-kampe i september 2022, hvor den samlede vinder kvalificerer sig til U21 EM i 2023.
Ved U21 EM i 2023 er spillere som er født efter d. 1. januar 2000 berettiget til at deltage. Slutrunden tjener også som den europæiske kvalifikation til OL i fodbold i Paris i 2024. Her er Frankrig som OL-værter automatisk kvalificeret.
Tyskland er forsvarende U21-europamestre, når det går løs i Rumænien og Georgien i sommeren 2023, efter Tyskland besejrede Portugal med 1-0 ved U21 EM i 2021. Det var tredje slutrunde i træk, at Tyskland var i finalen. I 2017 vandt de U21 EM-guld med 1-0 over Polen, mens de tabte med 2-1 til Spanien i 2019.
Læs mere om U21 EM 2023 forneden, og få overblik over odds på vinderne, kampprogram, spillesteder m.m.
- U21 EM Odds
- 16 Deltagende Lande ved U21 EM
- U21 EM Grupperne
- U21 EM Kampprogram
- Spillesteder/Stadions
- U21 EM Vindere i Historien
Se også:
U21 EM Odds: Hvem vinder EM i 2023?
Der er endnu ikke sat odds på vinderne af U21 EM i 2023, da vi endnu ikke kender alle 16 deltagende lande. Optakten til U21 EM opdateres løbende.
U21 EM 2023 Vinder Odds | |
Land | Odds |
- | - |
16 deltagende lande ved U21 EM 2023
16 lande deltager ved U21 EM i fodbold for anden gang i træk, og ligeledes for anden gang i træk deler to nationer værtsskabet for slutrunden. I 2021 var det Ungarn og Slovenien, mens Rumænien og Georgien står for at afvikle slutrunden næste sommer.
Rumænien og Georgien er som EM-værter automatisk kvalificeret, hvilket betyder, at Georgien får debut ved U21 EM i fodbold. Det er nemlig deres første U21 EM-deltagelse i historien. Rumænien deltager for fjerde gang.
I skrivende stund er Danmark ikke kvalificeret til U21 EM 2023. Det blev nemlig kun til en andenplads i EM-kvalifikationens gruppe I, hvor Belgien tog førstepladsen. Samtidig var det danske U21-landshold et par mål dårligere end Schweiz i regnskabet over den bedste andenplads i kvalifikationsgrupperne.
Men det danske U21-landshold får en sidste chance for at kvalificere sig til U21 EM i 2023 via to playoff-kampe mod Kroatien til september. Her skal de sidste fire lande ved U21 EM 2023 findes. Foruden Danmark vs Kroatien byder playoffs til U21 EM også på følgende opgør: Slovakiet vs Ukraine, Irland vs Israel og Island vs Tjekkiet.
I forvejen er de to værtsnationer altså kvalificeret, sammen med vinderne af de otte kvalifikationsgrupper samt den bedste andenplads i de otte grupper (Schweiz).
Herunder ses de 12 lande (markeret med fed skrift) som allerede nu er sikret deltagelse ved U21 EM i 2023:
Lande ved U21 EM 2023 | |
Land | Vejen til EM |
Rumænien | Værtnation |
Georgien | Værtnation |
Norge | #1 i gruppe A |
Tyskland | #1 i gruppe B |
Spanien | #1 i gruppe C |
Portugal | #1 i gruppe D |
Holland | #1 i gruppe E |
Italien | #1 i gruppe F |
England | #1 i gruppe G |
Frankrig | #1 i gruppe H |
Belgien | #1 i gruppe I |
Schweiz | #2 i gruppe E |
Danmark/Kroatien | Playoffs |
Slovakiet/Ukraine | Playoffs |
Irland/Israel | Playoffs |
Island/Tjekkiet | Playoffs |
Grupperne ved U21 EM
Der trækkes lod til grupperne ved U21 EM i slutningen af 2022. Her inddeles de 16 deltagende nationer i fire grupper á fire lande.
Herunder ses de fire grupper ved U21 EM 2023 i fodbold. Fra hver af de fire grupper går Top 2 videre til kvartfinalerne.
U21 EM Grupperne | |
Gruppe A | |
- | - |
- | - |
Gruppe B | |
- | - |
- | - |
Gruppe C | |
- | - |
- | - |
Gruppe D | |
- | - |
- | - |
U21 EM Kampprogram
U21 EM 2023 spilles fra d. 9. juni til d. 2. juli 2023. Kampprogrammet for U21 EM er endnu ikke fastlagt, men vi ved at åbningskampen skal spilles i Rumænien, mens U21 EM-finalen skal spilles i Georgien.
Vi opdaterer denne optakt, når kampprogrammet er kendt.
Se alle kampene i U21 kampprogrammet her
Spillesteder ved U21 EM i Rumænien og Georgien
I alt otte stadions fordelt på fem værtsbyer i Rumænien og Georgien danner rammen om U21 EM 2023.
Få overblik over spillestederne ved U21 EM i fodbold her:
U21 EM 2023 Byer og Stadions | ||
Stadion | By | Kapacitet |
Rumænien | ||
Steaua Stadium | Bukarest | 31.254 |
Cluj Arena | Cluj-Napoca | 30.200 |
Dr. Constantin Radulescu Stadium | Cluj-Napoca | 22.198 |
Rapid-Giulesti Stadium | Bukarest | 4335 |
Georgien | ||
Boris Paichadze | Tbilisi | 54.202 |
Mikheil Meshki | Tbilisi | 27.223 |
Batumi Stadium | Batumi | 20.000 |
Ramaz Shengelia Stadium | Kutaisi | 14.700 |
Alle vindere af U21 EM i fodbold i historien
Det første officielle Europamesterskab for U21 landshold under UEFA blev spillet i 1978, hvor det daværende Sovjetunionen finalesejrede over Tyskland. U21 EM blev dengang afviklet i et hjemme/ude-format, og først i 1994 fik U21 EM en rigtig værtsnation i Frankrig. Danmark har i øvrigt også været vært for U21 EM, nemlig i 2011.
Italien og Spanien har vundet flest europamesterskaber for U21 landshold gennem tiderne. Hele fem gange har Gli Azzurri og La Roja løftet EM-pokalen. En gylden årrække i fra 1992-2004 sikrede de azurblå de fem europamesterskaber, mens Spanien hentede deres første i 1986 og det seneste i 2019.
I de senere år har Tyskland været den helt store magtfaktor ved U21 EM. Tyskerne har vundet EM tre gange, og vandt senest i 2017 og 2021. I 2019 vandt de også sølv, så de har været i U21 EM finalen tre gange i træk.
Danmarks bedste placering ved U21 EM er en semifinale, som skete både i 1992 og senest i 2015.
Nation | U21 EM Guld |
Italien | 5 (1992, 1994, 1996, 2000, 2004) |
Spanien | 5 (1986, 1998, 2011, 2013, 2019) |
Tyskland | 3 (2009, 2017, 2021) |
England | 2 (1982, 1984) |
Holland | 2 (2006, 2007) |
Rusland | 2 (1980, 1990) |
Serbien | 1 (1978) |
Frankrig | 1 (1988) |
Sverige | 1 (2015) |
Tjekkiet | 1 (2002) |