Danmarks Trup til VM i Damehåndbold
Se Danmarks trup til VM i damehåndbold 2021 og de 16 spillere plus reserver, som udgør det danske kvindelandshold i håndbold ved VM i Spanien i december 2021.
Damelandsholdets træner, Jesper Jensen, satte forleden navne på de 16 spillere, som skal repræsentere de danske farver ved VM i Damehåndbold i Spanien.
Danmarks trup til håndbold VM for damer samles d. 22. november 2021 i Frederikshavn, hvor Danmark skal spille to testkampe mod Ukraine på Mors og i Frederikshavn. Herefter går turen til Barcelona i Spanien, hvor de danske håndboldkvinder skal i aktion for første gang d. 2. december mod Tunesien.
Se Danmarks trup til VM 2021 i Damehåndbold forneden, og få overblik over Danmarks kampprogram ved VM i Damehåndbold her.
Danmarks VM 2021 trup i Damehåndbold
Foruden nedenstående 16 spillere er også Anna O. Kristensen og Ida-Marie Dahl indkaldt til damelandsholdets samling i Frederikshavn d. 22. november.
Spiller | Klub |
Målvogtere | |
Sandra Toft | Brest Bretagne |
Althea Reinhardt | Odense |
Stregspillere | |
Kathrine Heindahl | CSKA Moskva |
Rikke Iversen | Odense |
Fløjspillere | |
Lærke Nolsøe | Viborg HK |
Simone Böhme | Siofok KC |
Emma Friis | Herning-Ikast |
Trine Østergaard | SG BBM Bietigheim |
Bagspillere | |
Anne Mette Hansen | Győri Audi ETO KC |
Mette Tranborg | Team Esbjerg |
Louise Burgaard | Metz Handball |
Simone Petersen | Herning-Ikast |
Line Haugsted | Viborg HK |
Mia Rej | Odense |
Kristina Jørgensen | Viborg HK |
Mie Højlund | Odense |
Landstræner | |
Jesper Jensen |
Ingen overraskelser i Danmarks trup til VM 2021 i Damehåndbold
Der var ikke nogen store overraskelser, da landstræner Jesper Jensen præsenterede Danmarks trup til VM i Damehåndbold. Ift. VM for to år siden er der ganske få ændringer. En af dem er Mette Tranborg, som er kommet med i truppen denne gang, og som sad over ved VM for to år siden med en lang skade.
Mest bemærkelsesværdigt er måske, at Jesper Jensen kun har valgt to stregspillere i første omgang, og i stedet har valgt at inkludere fire fløjspillere i VM truppen. Det skyldes iflg. landstræneren, at det danske landshold er blevet rigtig gode til at udnytte spillet over fløjene.
"Jeg synes, at det er en stærk trup, vi har udtaget til VM. Lars Jørgensen og jeg har været meget bevidste om, hvilken retning vi ville gå i forhold til truppen, blandt andet ved at tage fire fløjspillere med - på bekostning af tre stregspillere. Det har vi valgt, fordi vi gennem det sidste halvandet års tid er blevet rigtig gode til at spille mere ud over fløjene, og det vil vi gerne udnytte ved at tilføre ekstra kvalitet på den position. Vi har også måtte erkende, at der er en del gode spillere, som vi ikke kan tage med i denne omgang. Det synes jeg er et tegn på den kvalitet, der lige nu er i truppen,” siger landstræner Jesper Jensen om sit valg af de 16 spillere til Dansk Håndbold Forbund.
Der er altså tale om en godt sammentømret gruppe af spillere, som efterhånden har været gennem mange landsholdssamlinger og kampe sammen. Man kan altså med rette have forholdsvist store forventninger på det danske damehåndholdholds vegne til det kommende VM 2021. Hos bookmakeren bet365 er der lige nu odds 11.00 på Danmark til at vinde VM 2021 for kvinder. De største favoritter er Norge, Rusland og Frankrig, hvorefter Holland, Sverige og Danmark følger som de stærkeste outsidere. Se masser af odds på VM i Damehåndbold hos bet365.dk.