USA ved VM 2022 i fodbold

19. november 2022

USA's VM trup og odds til VM 2022 i fodbold

Se USA's VM 2022 trup og spillere, og få overblik over det amerikanske landshold som skal repræsentere Stars and Stripes ved VM i fodbold i Qatar. Se også odds på USA ved VM i fodbold her.

United States of America (USA) er klar til VM i fodbold for 11. gang i historien, hvor Stars and Stripes er at finde i Gruppe B med England, Iran og Wales. Her ligner det på forhånd, at USA kommer til at dyste med England og Wales om Top 2-placeringerne, mens Iran regnes for gruppens underdogs.

I denne optakt om USA's hold ved VM 2022 i Qatar, ser vi nærmere på USA's VM-trup, amerikanernes VM-kampprogram og odds på USA ved VM i Qatar

Spil på USA ved VM 2022 hos bet365*

 

USA's trup og spillere ved VM 2022

USA's trup og spillere ved VM 2022

USA's største stjerne i VM 2022 truppen er selvfølgelig anføreren på det amerikanske landshold, Christian Pulisic fra Chelsea.

Men USA råder også over andre stærk offensive spillere i Timothy Weah fra Lille og Giovanni Reyna fra Dortmund. I angrebet har USA også den tidligere SønderjyskE-profil, Haji Wright. 

På midtbanen finder vi navne som Weston McKennie fra Juventus, 19-årige Yunus Musah fra Valencia og Leeds United-duoen Brenden Aaronson og Tyler Adams.

Generelt råder Gregg Berhalter over en del spillere som til dagligt slår deres folder i europæisk fodbold, men der er også en del MLS-spillere i blandt.

Se USA's VM 2022 trup her:

USA's trup ved VM 2022
Spiller Alder* Kampe (Mål)** Klub 
Målmænd
Matt Turner 28 20 (0) Arsenal
Sean Johnson 33 10 (0) New York City FC
Ethan Horvath 27 8 (0) Luton Town
Forsvar
DeAndre Yedlin 29 75 (0) Inter Miami
Tim Ream 35 46 (1) Fulham
Walker Zimmerman 29 33 (3) Nashville SC
Antonee Robinson 25 29 (2) Fulham
Aaron Long 30 29 (3) New York Red Bulls
Sergiño Dest 22 19 (2) AC Milan
Shaq Moore 26 15 (1) Nashville SC
Cameron Carter-Vickers 24 11 (0) Celtic
Joe Scally 19 3 (0) Mönchengladbach
Midtbane
Kellyn Acosta 27 53 (2) Los Angeles FC
Weston McKennie 24 37 (9) Juventus
Cristian Roldan 27 32 (0) Seattle Sounders FC
Tyler Adams 23 32 (1) Leeds United
Brenden Aaronson 22 24 (6) Leeds United
Yunus Musah 19 19 (0) Valencia
Luca de la Torre 24 12 (0) Celta Vigo
Angreb
Christian Pulisic 24 52 (21) Chelsea
Jordan Morris 28 49 (11) Seattle Sounders FC
Timothy Weah 22 25 (3) Lille
Josh Sargent 22 20 (5) Norwich City
Jesus Ferreira 21 15 (7) FC Dallas
Giovanni Reyna 20 14 (4) Dortmund
Haji Wright 24 3 (1) Antalyaspor
Landstræner
Gregg Berhalter 49 Landstræner siden december 2018
* Spillerens alder ved starten på VM 2022
** Landskampe / mål pr. 19. november 2022

Se alle lande ved VM i fodbold >

 

Odds på USA ved VM 2022

USA's odds ved VM 2022 i fodbold

USA's VM 2022 trup tæller en del spillere, som til dagligt gør sig på højeste niveau i Europa. Men der er ikke mange som forventer at se USA meget længere end til 1/8-finalerne. 

Se udvalgte odds på USA ved VM 2022 fra bet365.dk her:

Hvor langt når USA ved VM?

Vinder: 151.00
Andenpladsen: 51.00
Når finalen: 41.00
Bliver slået ud i semifinalen: 17.00
Bliver slået ud i kvartfinalen: 7.50
Bliver slået ud i 1/8-finalerne: 2.87
Bliver slået ud i gruppespillet: 1.72

Odds på USA's VM Gruppe B

USA vinder gruppen: 6.50
USA bliver Top 2 (går videre): 2.00
USA går ikke videre: 1.72
USA bliver sidst i gruppen: 6.00

Hvem bliver USA's topscorer ved VM?

VM topscorer (alle lande):

Christian Pulisic: 101.00
Giovanni Reyna: 151.00
Timothy Weah: 126.00
Brenden Aaronson: 251.00

Spil på USA ved VM 2022 hos bet365*

 

USA's VM 2022 kampe

USA åbner VM 2022 i fodbold mod Wales mandag d. 21. november på Ahmad Bin Ali Stadium i et opgør, som kan blive meget vigtigt ift. videre avancement fra gruppespillet. USA og Wales er nemlig på forhånd vurderet til at blive de to hold, som skal kæmpe om andenpladsen i gruppen, mens England er favoritter til 1. pladsen og Iran favoritter til 4. pladsen.

I kamp nr. 2 venter englænderne på Al Bayt Stadium fredag d. 25. november. Tirsdag d. 29. november kan USA måske afgøre meget selv, hvis de kan slå Iran på Al Thumama Stadium.

Se USA's VM 2022-kampprogram her:

USA's VM 2022 kampe
Dato & Tid Kamp Odds
Mandag
21/11
20:00
USA
Wales
1: 2.50
X: 3.20
2: 2.87
Fredag
25/11
20:00
England
USA
1: 1.60
X: 4.15
2: 6.00
Tirsdag
29/11
20:00
Iran
USA
1: 4.05
X: 3.35
2: 2.05
Lørdag
3/12
16:00
Holland
USA
1: 2.00
X: 3.35
2: 4.25
Spil på USA ved VM 2022 hos bet365*

Se hele kampprogrammet for VM i fodbold her >

 

VM 2022 kvalifikation: USA's vej til Qatar

USA's VM 2022 kvalifikation og vej til Qatar

USA's vej til VM i fodbold er gået gennem CONCACAF-kvalifikationen. Her indtrådte USA først i tredje kvalifikationsrunde, da de var rangeret som nr. 2 i Top 5 ud af 35 lande i forbundet ved begyndelsen af VM 2022 kvalifikationen.

Det blev til en forholdsvis sikker VM kvalifikation for amerikanerne, som kunne booke billetterne til VM i Qatar på næstsidste spilledag. Dermed gjorde det mindre, at USA tabte den sidste kamp med 2-0 i Costa Rica, og at Stars and Stripes derfor kun blev nr. 3 á point med costaricanerne.

Christian Pulisic blev USA's VM-kvalifikations topscorer med fem mål, mens Ricardo Pepi lavede tre og Brenden Aaronson, Weston McKennie og Antonee Robinson hver to mål.

USA's resultater i VM 2022 kvalifikationen

Se resultaterne i USA's VM 2022 kvalifikationskampe her:

3. runde | CONCACAF
Land V-U-T Mål Point
Canada (VM) 8-4-2 23-7 28
Mexico 8-4-2 17-8 28
USA 7-4-3 21-10 25
Costa Rica 7-4-3 13-8 25
Panama 6-3-5 17-19 21
Jamaica 2-5-7 12-22 11
El Salvador 2-4-8 8-18 10
Honduras 0-4-10 7-26 4
USA's kampe i 3. runde
2.9.21
El Salvador - USA
0-0
5.9.21
USA - Canada
1-1
8.9.21
Honduras - USA
1-4
7.10.21
USA - Jamaica
2-0
10.10.21
Panama - USA
1-0
13.10.21
USA - Costa Rica
2-1
12.11.21
USA - Mexico
2-0
16.11.21
Jamaica - USA
1-1
27.1.22
USA - El Salvador
1-0
30.1.22
Canada - USA
2-0
2.2.22
USA - Honduras
3-0
24.3.22
Mexico - USA
0-0
27.3.22
USA - Panama
5-1
30.3.22
Costa Rica - USA
2-0

 

USA's historie ved VM i fodbold

USA's historie ved VM i fodbold

USA ved VM i fodbold
VM slutrunde Præstation
1930 Uruguay Tredjeplads
1934 Italien 1/8-finale
1950 Brasilien Gruppespil
1990 Italien Gruppespil
1994 USA 1/8-finale
1998 Frankrig Gruppespil
2002 Japan/Sydkorea Kvartfinale
2006 Tyskland Gruppespil
2010 Sydafrika 1/8-finale
2014 Brasilien 1/8-finale

USA var med blandt de 13 lande som deltog ved det allerførste VM i Uruguay i 1930, og her blev det til en tredjeplads. Det er på papiret USA's bedste resultat ved en VM-slutrunde nogensinde, men man kan argumentere for at slutrunderne i både 1994 og 2002 bød på større præstationer fra Stars and Stripes.

I hvert fald tog USA tredjepladsen i 1930 på et forholdsvist tyndt grundlag. De var inviteret med til slutrunden, hvor de tog to sejre i Gruppe 4. Begge på 3-0 over Belgien og Paraguay. Dermed var de klar til semifinalerne, hvor de blev onduleret af Argentina med 6-1. 

Der blev aldrig spillet en bronzekamp i 1930, og derfor tog USA tredjepladsen på en bedre målscore i gruppespillet end Jugoslavien, som også tabte deres semifinale med 6-1 til de senere verdensmestre fra Uruguay.

VM i USA i 1994

Taler man om USA og VM i fodbold, tænker de fleste nok mere på den magiske slutrunde i 1994 i USA. Det var nemlig en slutrunde, som bød på vanvittigt mange store, legendariske fodboldnavne. 

VM's helt store navn i 1994 var selvfølgelig Diego Maradona, som ved de foregående to VM-slutrunder i 1986 og 1990 havde stjålet de fleste overskrifter. Overskrifterne nåede Maradona også at stjæle i USA, trods han kun blev noteret for ét mål. Han blev nemlig smidt ud midt under slutrunden for ikke at bestå en dopingtest. Kun seks timer før kampen mod Bulgarien, som Argentina skulle tabe 2-0. 

Maradona var dog langt fra det eneste store navn ved VM i 1994. Nogle har endda kaldt 1994 for dét VM i historien med absolut flest store legendariske navne på de forskellige holdkort. Hristo Stoichkov, Bebeto, Romario, Roberto Baggio, Paolo Maldini, Batistuta, Dennis Bergkamp, Gheorghe Hagi... Ja, listen er alenlang, og vi kunne blive ved.

USA havde måske ikke de helt store navne på holdet ved VM i 1994 på hjemmebane. I målet stod Tony Meola, i forsvaret huserede let genkendelige Alexi Lalas, og i front var Eric Wynalda, som bombede i Bundesligaen i Tyskland, det store offensive håb. 

Men trods at USA måske ikke have et stjernebesat mandskab, bed de flot sig. Det lykkedes også for første gang i 60 år, at spille sig videre fra gruppespillet ved VM.

Med 1-1 mod Schweiz i første kamp og en 2-1 sejr over Colombia i anden kamp, var der i tredje kamp lagt op til en gruppefinale mod et legendarisk rumænsk landshold med stjerner som Dan Petrescu, Ioan Lupescu, Gheorghe Popescu, Ilie Dumitrescu og anføreren med nr. 10, Gheorghe Hagi, på holdet. Constantin Galca, som fra 2019-2021 som træner stod i spidsen for Vejle Boldklub, fik i øvrigt de sidste godt seks minutter som indskifter.

USA tabte kampen til Rumænien med 1-0 foran små 94.000 tilskuere på Rose Bowl i Pasadena. Men de fire point fra de to første kampe var nok til at sende USA videre som 3'er, sammen med stærke nationer som Argentina, Italien og Belgien. 

Desværre for USA gik den ikke længere end til 1/8-finalerne, hvor de tørnede sammen med Brasilien. Bebeto slukkede USA's VM-drømme med kampens eneste mål i det 72. minut, og det var på alle måder et meget hæderligt 1-0 nederlag og exit mod de senere verdensmestre. 

Brasilien skulle nemlig gå hele vejen og vinde finalen over Italien i en legendarisk straffekonkurrence, hvor Franco Baresi, Daniele Massaro og Roberto Baggio alle misbrugte deres forsøg fra 11-meter.

Kvartfinalen i 2002

Siden VM i 1994 har USA deltaget ved fem slutrunder, og kun nået videre fra gruppespillet én gang. Det var i 2002 i Sydkorea/Japan, hvor det blev til et flot run og et exit i kvartfinalerne.

USA var indledningsvist i gruppe med Sydkorea, Portugal og Polen, og tog her en flot andenplads bl.a. takket været en 3-2 sejr over Portugal med Luis Figo og Rui Costa på holdet. USA tog i den kamp en 3-0 føring allerede efter 36 minutter, og trods to reduceringsmål af portugiserne, kom sejren i hus. De tre point var alt afgørende for, at USA endte med at tage andenpladsen med i alt fire point.

I 1/8-finalerne mødte USA deres største rivaler fra Mexico. Mens Danmark to dage tidligere var sejlet ud af VM med et 0-3 nederlag til England, fortsatte USA de gode takter med en 2-0 sejr på mål af Brian McBride og Landon Donovan. 

I kvartfinalerne kom USA op mod Tyskland med navne som Oliver Kahn, Christian Ziege i forsvaret, Michael Ballack på midten og Miroslav Klose i front. Tyskerne sejrede dog kun med 1-0 på et mål af Ballack. Dermed sluttede USA's eventyr i Sydkorea og Japan, mens tyskerne i øvrigt gik hele vejen til finalen, og tabte med 0-2 til Brasilien. Ronaldo (R9) scorede begge mål for brasserne.

Ved 2018 i Rusland deltog USA ikke. VM i Qatar bliver derfor USA's første siden VM i Brasilien, hvor USA røg ud i 1/8-finalerne til Belgien efter forlænget spilletid.

Spil på USA ved VM 2022 hos bet365*