12. april 2026
Randers FC - FC København optakt: Ny komfortabel sejr til Bo Svensson?
To point adskiller Randers FC og FC København i toppen af nedrykningsspillet, hvor begge klubber jagter OB i toppen. Drømmer man om syvendepladsen er dette altså en kamp som skal give point - og gerne tre af slagsen.
| Randers FC - FC København | ||
| Kampstart: Søndag d. 12. april kl. 18:00 |
||
| TV: TV3 Sport |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 4.50 | 3.80 | 1.75 |
| Spil hos bet365* | ||
Randers FC
Randers startede deres slutspil med en 3-0 sejr i Fredericia, men tabte så derefter med samme cifre hjemme til Silkeborg i måske sæsonens dårligste præstation af Hestene. Derfor stod den på oprejsning i Nørreskoven mod Vejle sidst, hvor Randers også planmæssigt tog en føring ved Mahmoud efter 10 minutter. Føringen holdt helt til det sidste, hvor Vejle så fik udlignet langt inde i overtiden på et lidt tåbeligt begået straffespark.
Man kan stadig drømme om 7. pladsen i Kronjylland, for der er kun fire point op til OB. Men taber Randers her mod FCK, mens OB får tre point i Silkeborg tidligere på dagen - ja, så begynder det at se svært ud. Til gengæld bør Randers være så godt som sikre på ikke at komme i fedtefadet ift. nedrykning, da der er syv point ned til Silkeborg.
Nu venter så altså en potentielt sæsonafgørende kamp for Hestene mod FCK, og det er værd at nævne, at FCK nærmest altid vinder i Randers. I hvert fald har Randers tabt syv af de sidste otte hjemmekampe mod FCK inkl. de fire seneste. Sidst tabte Randers FC med hele 1-5 i grundspillet, og forrige gang vandt FCK med 4-0.
Til gengæld vandt Randers altså det seneste opgør, nemlig med 2-1 i Parken, som satte punktum for debatten om hvorvidt FCK skulle med i Mesterskabsspillet.
Rasmus Bertelsen må undvære Nikolas Dyhr med karantæne.
FC København
Nå, så landede Bo Svensson i den grad i chefstolen i FC København. 7-0 over Silkeborg - hold da op for en trænerdebut. Silkeborg var godt nok også i en ekstremt ringe forfatning og i alvor mangel på forsvarsspillere som kunne forsvare, men det skal ikke tage noget fra den fremragende FCK præstation, hvor prikken over i'et vel var, at Moukoko fik scoret et hattrick.
Nu kører bussen altså igen i FC København, og optimismebarometeret er gået fra bund til top efter bare godt 90 minutters fabelagtig fodbold. For to uger siden forventede alle at FCK ville få det svært i pokalfinalen mod FCM - nu lugter det pludselig mere af en lige finale. Herligt.
Men, lad os nu se om det var en enlig svale. Kampen i Randers kommer til at vise, om FCK for alvor er ude af skyggerne igen, eller om det virkelig var en kombination af en god eftermiddag hvor alt lykkedes for hjemmeholdet i Parken og et ekstremt ringe gæstende mandskab fra Silkeborg.
Randers FC - FC København spilforslag
Er FCK ude af skyggerne? Det tror vi på. Generelt er det vigtigt at understrege, at vi gennem det meste af sæsonen har skrevet at FCK's spil var til flere point end de har fået. Der har i høj grad været tale om en resultatmæssig krise, snarere end en spillemæssig krise, under Neestrups ledelse.
Ser man på statistikkerne er FCK et af de bedste hold målt på offensive aktioner henover hele sæsonen. Iflg. Superliga.dk har FCK skabt 308 chancer henover sæsonen, hvor AGF med 298 og FCM med 275 ligger lige efter. I vinters lavede Opta også en Table of Justice for Tipsbladet, som viste at FCK "burde" ligge til i toppen af rækken.
I vores optik har FCK altså ikke været så dårlige, som det umiddelbart ser ud til de har været, når de glipper Top 6. Og nu tror vi de kommer buldrende i de sidste runder og slutter sæsonen stærkt af. Randers har også været lidt svingende på det seneste, og når de kan tabte 0-3 hjemme til Silkeborg, hvad kan det så ikke blive til, når FCK med fornyet selvtillid kommer på besøg?
FCK har vundet 5-1, 4-0, 2-1 og 4-2 i deres fire sidste besøg i Randers, og vi tror det igen ender med en overbevisende sejr til gæsterne. Vi skyder på en 4-1 sejr til FCK og spiller FCK til odds 1.75.
