Sverige - Chile odds: Sverige overrasker på hjemmebane

22. marts 2018

Sverige - Chile odds: Sverige overrasker på hjemmebane

Friends Arena danner lørdag d. 24/3 kl. 18.00 rammen om opgøret mellem Sverige og Chile. Vi har fundet de bedste odds frem til opgøret og er klar med både optakt og spilforslag. 

Da VM-kvalifikationen blev sparket i gang, havde de fleste forventet, at Chile ville sikre sig en billet til VM 2018, mens meget tydede på, at Sverige ville trække nitten. Sådan er det dog langt fra gået.

Chile endte således udenfor det sjove selskab i den sydamerikanske kvalifikation, mens Sverige via en samlet 1-0 sejr over Italien bookede en billet til sommerens slutrunde.

Nu mødes de to hold så på svenskernes hjemmebane, Friends Arena. Her er Chile smalle favoritter til odds 2.40 hos betfair, mens en sejr til Sverige belønnes med odds 3.00. Ender kampen uafgjort, er der odds 3.10 hos betfair.

Spil på opgøret hos betfair >>

Odds på Sverige ved VM 2018 

VM 2018 odds: Klik her for at se VM 2018 fodbold odds på alle de største VM-markeder, såsom vindere, topscorere, gruppeodds og oddsspecials.

Husk også, at du her på oddsforum kan læse om alle landene som er kvalificeret til slutrunden.

 

Sverige vs Chile spilforslag: Sverige sejrer på Friends Arena til odds 3.00 hos betfair

Betfair har Chile som favoritter til at vinde lørdagens opgør, men vi tvivler på, at sydamerikanerne snupper sejren på Friends Arena. Her kan Sverige se frem til solid opbakning fra lægterne, hvilket altid er en stor fordel.

I kvalifikationen til VM vandt Sverige fem hjemmekampe og spillede en enkelt uafgjort. Ikke én eneste gang blev det til et nederlag. Chile var samtidig yderst ringe på udebane i deres kvalifikation, hvor det kun blev til to sejre i ni kampe.

Derudover løber Sverige ind til opgøret med masser af selvtillid, efter de besejrede Italien og snuppede en plads ved sommerens VM-slutrunde. Chilenernes spillermateriale er muligvis en tand bedre, men Alexis Sánchez & Co. imponerede ikke i VM-kvalifikationen, og vi ser fin værdi i endnu en hjemmesejr til Sverige.

Vi anbefaler derfor et spilforslag på, at Sverige vinder til odds 3.00 hos betfair 

Få odds 3.00 hos betfair >>

 

Sverige kan sagtens uden Zlatan

Zlatan Ibrahimovic var i mange år Sveriges største profil, men efter EM 2016 valgte Manchester United-angriberen at stoppe på landsholdet. Uden Zlatan tvivlede mange på, at svenskerne kunne få succes i kvalifikationen til VM 2018, men med Janne Andersson ved roret overraskede vore svenske naboer alle.

En 2. plads i kvalifikationen betød, at Sverige skulle ud i to playoff-kampe mod Italien, der på forhånd var udråbt som storfavoritter. Italienerne havde dog store problemer med at nedkæmpe svenskerne, der viste fantastisk fightervilje. Sverige formåede at holde Italien fra fadet i begge opgør, og de snuppede dermed en samlet 1-0 sejr og billetten til VM 2018.

Sverige beviste, at de sagtens kan præstere uden Zlatan Ibrahimovic, og det bliver nu spændende at se, hvordan de klarer det ved sommerens VM-slutrunde. Her er de havnet i gruppe med Tyskland, Mexico og Sydkorea.

Læs mere om Sveriges trup til VM her: Sveriges VM trup og odds.

 

Chile floppede fælt i kvalifikationen

Med profiler som Claudio Bravo, Arturo Vidal og Alexis Sánchez havde de fleste forventet, at Chile i sikker stil ville sikre sig en billet til sommerens VM-slutrunde. Sådan skulle det dog ikke gå. En elendig afslutning på kvalifikationen betød, at Chile-spillerne må se slutrunden hjemme fra sofaen.

Chile tabte tre af de sidste fire kvalifikationskampe, og især nederlaget på hjemmebane til Paraguay var en stor skuffelse. Her var Chile storfavoritter til odds 1.30, men da dommeren fløjtede kampen af, stod der 0-3 på måltavlen til Paraguay.

Med kun to sejre i ni udekampe var Chile samtidig elendige på fremmed græs, og det var derfor også helt fortjent, at de sluttede udenfor top 5.

Nu skal Chile forsøge at tanke noget tiltrængt selvtillid mod først Sverige og senere Danmark. De to kampe bliver dog uden anfører Claudio Bravo, der har valgt ikke besvare det chilenske fodboldforbunds opkald.

Spil på opgøret hos betfair >>