
6. juli 2022
6. etape i Tour de France 2022: Binche - Longwy
Torsdag d. 7/7 starter 6. etape i Tour de France 2022 i Binche i Belgien og etapen slutter efter 220 kilometer lige på den anden side af grænsen til Frankrig i Longwy. Læs om 6. etape i Tour de France 2022 her.
På 6. etape i Tour de France 2022 skal rytterne på en lang tur gennem Ardennerne, når dagens etape starter i Binche i Belgien og slutter i Longwy i Frankrig, ikke langt fra den franske grænse til Belgien og Luxembourg.
Afslutningen på 6. etape involverer stejle stigninger ved Coté de Pulventeux, seks kilometer fra målstregen, og Coté des Religieuses ved Longwy. Afslutningen på etapen ligner en sand drøm for de eksplosive puncheurs i feltet.
Odds på 6. etape i Tour de France 2022
Se odds på 6. etape i Tour de France 2022 hos bookmakeren bet365. Nedenstående odds på vinderen af 6. etape er genstand for ændringer og vi anbefaler derfor altid at besøge bookmakeren for dugfriske odds.
Top 10 favoritter på 6. etape | |
Rytter | Odds |
Wout Van Aert | 4.50 |
Tadej Pogacar | 11.00 |
Matthieu Van Der Poel | 13.00 |
Matej Mohoric | 15.00 |
Michael Matthews | 17.00 |
Dylan Teuns | 19.00 |
Alberto Bettiol | 23.00 |
Peter Sagan | 26.00 |
Tom Pidcock | 26.00 |
Benoit Cosnefroy | 26.00 |
6. etape i Tour de France: Binche - Longwy
6. etape i Tour de France starter for anden gang i historien i Binche i Belgien, som også var startby for 3. etape tilbage i 2019. Det var første og hidtil eneste gang, at Tour Le Grande Boucle lagde vejen forbi byen i Vallonien, og dengang kørte Julian Alaphilippe solo over målstregen i Épernay i Frankrig. Denne gang går turen fra Binche til Longwy gennem Ardennerne, som er et skov og bakkeområde i Belgien, Luxembourg og Frankrig.
Ardennerne har historisk set spillet en stor rolle i både 1. og 2. verdenskrig, hvor drabelige kampe fandt sted her mellem tyskerne og de allierede. Ardennerne er således kendt for at have huset et af de sidste store slag under 2. verdenskrig. I december 1944 sendte Hitler sine tropper - i bidende kulde og sne - i en storstilet offensiv mod de allierede styrker, og de allierede havde store problemer mod den tyske offensiv. Heldigvis klarede vejret op, og de allierede kunne sætte massive luftstyrker ind i kampe og vende slaget i Ardennerne til deres fordel.
Målbyen Longwy har kun været målby i Tour de France to gange: i 1982 og 2017. Senest vandt Peter Sagan i Longwy, da han på 3. etape i 2017 slog Michael Matthews i en sprint på den afgørende stigning mod målet.
I 2022 får 6. etape en lignende afslutning i Longwy. Seks kilometer før målstregen rammer rytterne nemlig Coté de Pulventeux som byder på en 800 meter lang stigning med 12,3%, og de sidste godt 1,5 kilometer mod målstregen ved Coté des Religieuses bydes rytterne på en gennemsnitlig stigning på 5,8% med 11% stigning på det stejleste punkt.