7. juli 2022
7. etape i Tour de France 2022: Tomblaine - La Super Planche Des Belles Filles
Fredag d. 8/7 køres 7. etape i Tour de France 2022 som bliver årets første bjergetape fra Tomblaine til La Super Planche Des Belles Filles. Læs om 7. etape i 2022-udgaven af Tour de France, og se odds på etapen i Frankrig.
Der venter 176 kilometer forude på 7. etape i Tour de France, hvor afslutningen finder sted på La Super Planche Des Belles Filles, som altid er garant for en spændende afgørelse på etapen. Samtidig kan afslutningen på denne 7. etape give et kraftigt fingerpeg om formen hos de største favoritter i det samlede klassement.
Odds på 7. etape i Tour de France 2022
Se odds på 7. etape i Tour de France 2022 hos bookmakeren bet365. Nedenstående odds på vinderen af 7. etape er genstand for ændringer og vi anbefaler derfor altid at besøge bookmakeren for dugfriske odds.
Top 10 favoritter på 7. etape | |
Rytter | Odds |
Tadej Pogacar | 2.37 |
Jonas Vingegaard | 12.00 |
Thibaut Pinot | 13.00 |
Michael Woods | 13.00 |
Ben O'Connor | 17.00 |
Alexander Vlasov | 17.00 |
Ruben Guerreiro | 21.00 |
Giulio Ciccone | 21.00 |
Dylan Teuns | 23.00 |
Michael Storer | 26.00 |
7. etape i Tour de France: Tomblaine - La Super Planche des Belles Filles
Det populære skisportssted, La Super Planche des Belles Filles, debuterede for 10 år siden i Tour de France-regi. Dengang var det også på 7. etape at afslutningen fandt sted på Planche des Belles Filles, og ligesom i år gik starten på 7. etape for 10 år siden også fra Tomblaine. Chris Froome vandt dengang spurten mod toppen med to sekunder foran manden i den gule trøje - Bradley Wiggins - samt Cadel Evans.
Siden da har La Planche des Belles Filles været en del af ruten i Tour de France fire gange, så i år er det altså sjette gang på bare 10 år, at vi stifter bekendtskab med De Smukke Pigers Planke i Vogeserne. Selve navnet har en trist baggrund, da det iflg. myten stammer fra 30-års-krigen (1618-1648), hvor lokale unge piger tog deres eget liv, for at undgå at blive udsat for svenske lejesoldaters overgreb.
Foruden Chris Froome i 2012 har også Vincenzo Nibali (2014), Fabio Aru (2017), Dylan Teuns (2019) og senest Tadej Pogacar (2020) vundet etaper her på La Super Planche des Belles Filles. Mange vil sikkert huske Tadej Pogacars dramatiske sejr i 2020, som var en enkeltstart på næstsidste-dagen i Touren, hvor han snuppede klassement-sejren foran landsmanden Primoz Roglic.
De fleste afslutninger på La Planche des Belles Filles har været 5,9 kilometer lange med en gennemsnitlig stigning på 8,5%. For tre år siden, i 2019, blev stigningen dog forlænget med en ekstra kilometer af ikke-asfalteret vej på toppen, og dermed endte den samlede stigning på 7 kilometer med 8,7%. Den sidste ikke-asfalterede kilometer vender tilbage i årets afslutning på 7. etape på La Planche des Belles Filles, og her er den gennemsnitlige stigning på 9,5% men med et peak på hele 24%.