1. division 2019/2020 optakt: Hvem rykker op i Superligaen?

27. februar 2019

Optakt til foråret i 1. division: Hvem rykker op i Superligaen?

I weekenden sparkes bolden op i landets næstbedste række, 1. division, efter vinterpausen. Bliv klædt på til forårssæsonen her, hvor vi kigger nærmere på første runde, vinder odds, strukturen i ligaen og hvordan du i foråret kan livestreame kampe fra 1. division.

20. spillerunde løber af stablen i weekenden, når 1. division endelig er tilbage efter en lang vinterpause. Vi går nu ind i den sidste og afgørende fase i landets næstbedste række, hvor spændingen er intakt både i toppen og i bunden. Løber favoritterne fra Viborg med førstepladsen, eller kan mindre klubber som Næstved og Nykøbing FC løbe afsted med den direkte plads til Superligaen? Hvem trækker det korteste strå i nedrykningskampen og hvem klarer skærene?

Vi kigger nærmere på det hele herunder, hvor vi giver dig en grundig gennemgang af landets næstbedste række, så du er klædt fuldstændig på til weekenden, hvor der atter er bold fra de 12 klubber i 1. division! Læs blandt andet bookmakernes odds på, hvem der er favoritter til at vinde 1. division 2018/19.

1. Division start: Kampprogram 20. spillerunde

Søndag d. 3. marts 2019
14:30 Fremad Amager - Nykøbing FC
14:30 HB Køge - FC Fredericia
14:30 Næstved - Viborg FF
14:30 Silkeborg IF - FC Roskilde
14:30 Hvidovre - Lyngby 
14:30 Thisted FC - FC Roskilde

 

20. spillerunde skydes i gang søndag d. 3 marts, hvor alle seks kampe bliver spillet. Til forskel fra hvad vi er vant til i Superligaen, hvor kampene ikke overlappes, er strukturen i 1. division anderledes. Her spilles alle seks kampe med det samme kick-off tidspunkt. Vi har udpeget tre kampe, som er markeret med fed i kampprogrammet for 20. spillerunde foroven, som vi mener er værd at holde et ekstra øje på i den første runde.

Næstved - Viborg FF

I 20. runde er der flere interessante kampe på programmet. Topholdet fra Viborg FF kommer på en svær opgave, når de tager turen til Sjælland, nærmere bestemt Næstved. Her kommer gæsterne på en vanskelig opgave mod et Næstved hold, der med nye ejere i ryggen har store ambitioner om at rykke op i Superligaen inden nærmeste fremtid. Hjemmeholdet ligger nummer 5, a point med både Fredericia og Nykøbing på pladserne over dem i tabellen, så det bør være et Næstved hold, der kan byde guldkandidaterne op til dans.

Silkeborg - FC Roskilde

I Silkeborg skal sidste sæsons nedrykkere fra Silkeborg IF forsøge og holde fast i 2. pladsen, når FC Roskilde fra bunden af tabellen kommer på besøg på Jysk Park. FC Roskilde sluttede efterårssæsonen flot af med 12 point i de sidste fem kampe. Christian Lønstrups mandskab har dog i seks indbyrdes opgør mod Silkeborg aldrig været i stand til at slå Silkeborg. Falder første sejr søndag eftermiddag?

Silkeborg har som den eneste klub i landets næstbedste række hverken købt ind eller solgt ud i vintertransfervinduet. Det bliver derfor spændende og se, om træner Michael Hansen kan få spillerne til at udvikle den positive form, som man så i efteråret. Vi spår hjemmeholdet gode chancer for at få en god start på forårssæsonen her.

Hvidovre - Lyngby

På Sjælland spilles der ikke kun fodbold i Næstved søndag eftermiddag. Et andet sted, nærmere bestemt i Hvidovre, spilles der i bunden af rækken et vigtigt opgør mellem Hvidovre IF og Lyngby. To mandskaber, som havde det utrolig svært i efteråret.

Hjemmeholdet har måtte sande, at tilværelsen i landets næstbedste række er noget hårdere end livet i 2. Division. Selvom Hvidovre inden forårssæsonen ligger under stregen, så kan de glæde sig over en rigtig stærk hjemmebane, hvor de har hentet 16 ud af 20 point i sæsonen. Derfor bør der være gode chancer for at byde Lyngby op til dans.

Lyngby har slet ikke har kunne finde fodfæste efter deres nedrykning fra Superligaen. Her har skandaler, trænerfyringer og manglende sorte tal på bundlinjen været nogle af de ting, som har fyldt mere end fodbolden hos den traditionsrige klub. Vi glæder os til og se, om Thomas Nørgaard har fået rettet op på tingene de seneste måneder, eller Lyngby fortsætter nedturen ned igennem rækken.

1. Division odds: Hvem er favoritter til at rykke op?

Vi har kigget nærmere på favoritterne til og vinde 1. division 2018/19. En førsteplads, som udover et sæt guldmedaljer også giver en direkte billet op til Superligaen i næste sæson. Vi har kigget på odds hos bookmakeren Youbet der som en af de eneste bookmakers, giver mulighed for at oddse på vinderen af 1. Division 2018/19.

Toppen af 1. Divison 2018/19:

Nr. Klub Point
1 Viborg 35
2 Silkeborg 31
3 FC Fredericia 29
4 Nykøbing FC 29
5 Næstved 29
6 Fremad Amager 28

 

Viborg FF

Ikke overraskende er det Viborg som er favoritter til at løbe afsted med guldet. Viborg FF med Steffen Højer på trænerbænken har igennem hele efteråret været blandt bookmakernes favoritter til at rykke op. Ser man på truppen hos Viborg, så har de flere spændende spillere, og en af rækkens stærkeste trupper. Flere af spillerne hos Viborg har Superliga erfaring fra andre klubber. Og med fire point ned til Silkeborg på andenpladsen, ligner Viborg et rigtig godt bud på hvem der snupper førstepladsen i denne sæson.

Der er odds 1.52 hos Youbet* på at Viborg vinder 1. division 2018/19. 

Silkeborg IF

Førsteudfordrerne til at skubbe Viborg væk fra førstepladsen finder vi en lille times køretur mod syd. Nærmere bestemt i Silkeborg. Her er Silkeborg IF hos Youbet det næstbedste bud på en vinder af 1. Division 2018/19. Silkeborg er nedrykkere fra landets næstbedste række, og har også et rutineret hold, bestående af flere spillere, som før har spillet i Superligaen. Heriblandt Ronnie Schwartz, den tidligere AaB spiller, som med 11 sæsontræffere er delt topscorer i rækken.

Tror du Silkeborg snupper førstepladsen er der odds 3.55 hos Youbet*.

FC Fredericia

Bud nummer tre og et bud på en underdog til den direkte oprykningsplads finder vi hos Fredericia. Fredericia har skrabet 29 point sammen i efteråret, som rækker til en øjeblikkelig tredjeplads. Fredericia har den tidligere Hobro træner Jonas Dal Anderson ansat, og han er om nogen en mand, der har formået at levere overraskelser. Hvem husker ikke dengang Hobro sensationelt rykkede op i Superligaen?

Fredericia har haft et stille transfervindue, hvor man har sendt FCM spilleren Manjrekar James tilbage til FCM efter lejeophold. En god spiller i efteråret, som Fredericia kommer til og savne, men ind er hentet Sonni Nattestad, der med et flot CV ligner en fuldgod erstatning. Vi spår Fredericia gode chancer for at hente mange point i foråret med Jonas Dal på trænersædet.

Der er odds 11.50, hvis du tror klubben kan overraske og gå hele vejen og snuppe førstepladsen efter 33. spillerunder.

 

Odds kan ændre sig | +18 | Henvisningslink

Strukturen i 1. Division - en, to eller tre oprykkere?

Strukturen i landets næstbedste række er ikke den samme, som vi er vant til i Superligaen, hvor der spilles 26 kampe i grundspillet og herefter et slutspil/nedrykninsspil. I 1. division spilles der med det gamle Superliga format, hvor holdene mødes tre gange i løbet af sæsonen. Nummer 3-6 + de to nedrykkere fra Superligaen har 17 hjemmekampe, mens de resterende hold har 16. Det giver i alt 33 kampe, hvorefter alle hold, med undtagelse af nummer 2 og 3 kan gå på sommerferie.

De to dårligeste hold i rækken, nummer 11 og 12 ryger ud af rækken og ned i 2. division. I den anden ende af tabellen rykker nummer 1 direkte op i Superligaen. Nummer 2 og 3 skal ud i to afgørende play off kampe mod to hold fra Superligaens nedrykningsspil. To vind eller forsvind kampe, hvor vinderne snupper en plads i Superligaen, mens taberne kan se frem til en sæson i 1. division.

Hos Youbet er det også muligt og spille på, hvilke hold der slutter i top 3. Ikke overraskende er det igen Viborg og Silkeborg som er favoritter. Der er til hhv. odds 1.10 og odds 1.30 på de to klubber til at slutte i top 3 i foråret. Herefter spås der en tæt kamp til at tage den tredje plads mellem Fredericia, Næstved, Nykøbing og HB Køge. I skrivende stund er det Fredericia som er favoritter til odds 2.45, skarpt forfulgt af Næstved til odds 3.15.

Odds kan ændre sig | +18 | Henvisningslink

Spådomme: Hvilke spillere skal der holdes øje med i 1 division?

Vintertranfervinduet er ovre, og masser af nye ansigter vil være og finde på grønsværen, når der atter sparkes til fodbold i 1. division. Herunder kommer vi med tre bud på nogle spillere, der er købt ind i vinduet, som bliver værd og holde et ekstra øje med. Heriblandt to kendte ansigter fra 1. division, som vender tilbage.

Frederik Gytkjær ( Fri transfer: Haugesund til Lyngby)

Frederik Gytkjær ophævede i november måned sin kontrakt med norske Haugesund, hvor han har spillet siden 2016. Den tidligere Lyngby spiller, som nu vender hjem igen, har haft god succes i det norske. Her er det er blevet til 15 mål i 49 kampe i landets bedste række. Som midtbanespiller er det en ganske flot statistik. Med 13 superliga kampe i benene også, ligner Frederik Gytkjær en spændende spiller, som bliver værd og holde øje med hos Lyngby, i deres bestræbelser på at undgå nedrykning.

Mikkel Agger (Transfer: Sarpsborg til Viborg FF)

En anden kending vender tilbage til dansk fodbold, efter at Viborg FF har skrevet kontrakt med den tidligere Thisted og Esbjerg spiller Mikkel Agger. Den 26 årige angriber har skrevet en 2,5 års kontrakt med Viborg og  hentes ind fra norske Sarpsborg. Med 22 kampe og 3 mål, blev det ikke det udlandseventyr som var håbet for Mikkel Agger. Men med erfaring fra den bedste række i Norge og som tidligere bomber i 1. division ligner Mikkel Agger en klar forstærkning til offensiven hos Viborg. Vi spår gode chancer for at det bliver en succes transfer for Viborg.

Théo Chendri (Transfer: Nantes til Fremad Amager) 

Ikke mange klubber i første division kan prale med og have en spiller, hvis CV tæller klubber som FC Barcelona og Nantes. Det kan Fremad Amager dog nu, efter de har hentet den 21 årige franskmand Théo Chendri i Nantes. Den offensive midtbanespiller har haft sin opdragelse på FC Barcelonas ungdomshold, inden han drog til Nantes i Frankrig, hvor han har spillet på 2. holdet. Théo Chendri ligner en utrolig spændende signing, som der fra Fremad Amagers side allerede beskrives som en stor gevinst. Vi anbefaler man holder et ekstra øje på den franske spiller i foråret.

 

TV & Livestream: Se 1. divisions kampe på nettet

Det er i denne sæson muligt og se 1 division direkte på dansk TV, efter at NEG som blandt står bag TV3 Sport og TV3 + har rettighederne til landets bedste række. Det er TV3 Sport som normalt viser fodbold fra klubberne i landets næstbedste række. Typisk viser TV3 Sport den største kamp fra hver runde i 1. division direkte med optakt og danske kommentator på plads.

Det er dog også muligt at livestreame udvalgte kampe direkte på nettet. Det foregår hos streamingtjenesten Viaplay, der også giver dig mulighed for at livestreame mange af de største kampe fra verdens største ligaer. Heriblandt Premier League og Ligue 1. Det er desværre ikke gratis, men har du et sportsabonnement til 269 kr. om måneden, kan du nemt og hurtigt livestreame 1 division, Superligaen og fodbold fra andre af de største rækker rundet om i Europa  fra din pc, mobil eller tablet.

Odds kan ændre sig | +18 | Henvisningslink