Australian Open 2019: Optakt med odds, spilforslag og livestream

16. januar 2020

Australian Open 2020 optakt: Caroline Wozniackis sidste WTA-turnering

Australian Open 2020 spilles i Melbourne fra d. 20. januar til d. 2. februar, og her sættes der et punktum for Caroline Wozniackis lange og gloriøse tenniskarriere. Wozniacki, som har været plaget af skader i det seneste år, oplyste på Instagram i december, at Australian Open vil blive den sidste turnering i karrieren. Australian Open vil med sikkerhed altid have en særlig plads i Caroline Wozniackis hjerte, da det var netop her hun vandt karrierens første og eneste Grand Slam trofæ tilbage i 2018.

"Med 30 WTA-singler, en førsteplads på verdensranglisten i 71 uger, en sejr i WTA-finalen, 3 OL-deltagelser, hvor jeg endda bar det danske flag, og en sejr ved Australian Open i 2018. Jeg har opnået alt det på banen, jeg kunne drømme om. Jeg har altid sagt til mig selv, at når tiden kommer, hvor der er ting uden for tennisbanen, jeg hellere vil lave, så er tiden kommet til at sige stop", skrev Wozniacki på det sociale medie.

Sidste år kom det frem, at Caroline Wozniacki har fået konstateret leddegigt, og efter 15 år som professionel tennisspiller og mange millioner dollars i præmiepenge, virker det som et godt tidspunkt at stoppe karrieren på. Hun vil blive savnet af tennisfans verden over, og her i Danmark krydser vi selvfølgelig alle fingre for, at hun får sat et flot punktum for sin karriere i Australian Open i 2020.

Spil hos Youbet*

Caroline Wozniacki odds i Australian Open 2020

Det bliver vemodigt for Caroline Wozniacki, når hun skal sige farvel til den internationale tennisscene i årets Australian Open. Den danske tennisstjerne vil med garanti spille sig helt ud, og gøre sit ypperste for at nå så langt som muligt i turneringen, men bookmakerne spår hende ikke mange chancer for at genvinde Australian Open i 2020. Her høstede Wozniacki ellers karrierens eneste Grand Slam-trofæ tilbage i 2018, men i år giver Caroline Wozniacki odds 41.00 netop nu hos Youbet for en sejr i damesingle-turneringen.

Wozniacki varmede op til årets Australian Open ved WTA Auckland, hvor hun nåede til semifinalen og tabte til amerikanske Jessica Pegula, WTA-ranglistens nr. 64, i tre sæt med cifrene 6-3, 4-6, 0-6. Det lykkedes altså ikke for Caroline at spille sig i finalen i Auckland, hvor hun også deltog i doubles turneringen med veninden Serena Williams. Her nåede Caroline og Serena helt i finalen, som dog også blev tabt i to sæt med 4-6, 4-6 til det amerikanske makkerpar Asia Muhammad og Taylor Townsend.

Umiddelbart var det en ganske fin optakt for Wozniacki forud for Australian Open, men der er ingen tvivl om, at danskeren er langt fra sit gamle topniveau, og nok med rette ses som en stor outsider til WTA singles-titlen i Australian Open i år.

Spil hos Youbet*

Naomi Osaka og Serena Williams favoritter hos damerne

Naomi Osaka ved Australian Open
Naomi Osaka i kamp i semifinalen ved Australian Open 2019 (foto: shutterstock.com)

Japanske Naomi Osaka vandt sidste års Australian Open i damesingle, da hun i finalen besejrede Petra Kvitova fra Tjekkiet i tre sæt med 7-6, 5-7, 6-4. Osaka vandt også US Open i 2018, og kan blive den første asiatiske spiller til at vinde tre Grand Slam singles titler. I øjeblikket deler hun rekorden med to Grand Slams sammen med Kinas Li Na.

Den sidste kvindelige spiller som succesfuldt forsvarede sin Australian Open singles titel var Victoria Azarenka tilbage i 2013. Det er altså ikke just hverdagskost, at den forsvarende mester i damesingle genvinder trofæet. Osaka er dog bookmakernes favorit, sammen med Serena Williams, da de begge giver odds 5.00 før starten hos Youbet.

Naomi Osaka varmede op til Australian Open ved WTA Brisbane, hvor hun nåede til semifinalen, og tabte til Karolina Pliskova i en næsten tre timer lang gyser.

Williams kan blive den ældste Grand Slam-vinder nogensinde

Serena Williams har vundet 23 Grand Slams og er kun én fra at tangere legendariske Margaret Courts rekord med 24 Grand Slam titler. Court vandt dog 13 af sine 24 titler som amatør før Open Æraen begyndte. Serena Williams har vundet Australian Open i Open Æraen hele syv gange.

Ligesom Caroline Wozniacki varmede Serena Williams op til Australian Open ved WTA Auckland, hvor hun gik hele vejen og sejrede i finalen i to sæt (6-3, 6-4) over landsmanden Jessica Pegula, der som bekendt slog Wozniacki ud i semifinalen. Williams har altså fået alletiders optakt til Australian Open, og selv om hun efterhånden har rundet 38 år, er hun stadig at betragte som en af verdens bedste kvindelige tennisspiller. Williams er dog kun nr. 9 på WTA-ranglisten, men det skyldes primært, at hun ikke spiller nær så mange turneringer, som hun tidligere har gjort.

Serena Williams har allerede vundet Grand Slam titler i tre forskellige årtier (1990'erne, 2000'erne og 2010'erne), og kan blive den første spiller nogensinde, mand eller kvinde, til at vinde en Grand Slam titel i fire forskellige årtier. Roger Federer har i øvrigt samme mulighed hos herrerne. Samtidigt kan Serena Williams blive den ældste tennisspiller til at vinde en Grand Slam i Open Æraen. På finaledagen vil Williams være 38 år og 128 dage gammel, og vinder hun, vil hun slå Ken Rosewalls rekord som blev sat netop i Australian Open i 1972. Rosewall var dengang 37 år og 67 dage gammel.

Ashleigh Barty - australiernes favorit

Publikummet i Melbourne vil uden tvivl heppe mest på den lokale helt, Ashleigh Barty. Australieren er også blandt favoritterne i damesingle, men hun vandt sin første og eneste Grand Slam titel i French Open sidste år. Hun blev dermed den første australier til at vinde en Grand Slam siden Samantha Stosur ved US Open i 2011.

Ashleigh Barty er p.t. nr. 1 på WTA ranglisten, og varmer i disse dage op til Australian Open i WTA Adelaide, hvor hun i skrivende stund er klar til semifinalen mod amerikanske Danielle Rose Collins. Hun virker til at være i rigtig god form, og det bliver spændende at følge Bartys kamp for at bringe Australian Open-trofæet hjem til Australien. Ikke siden 1980 har en australsk kvinde (Wendy Turnbull) stået i finalen i Australian Opens single-turnering, og sidst en australier vandt damesingles-turneringen i Australian Open var i 1978, hvor Chris O'Neil sejrede på hjemmebanen.

I 2019 nåede Barty til kvartfinalen i Australian Open, og tangerede dermed det bedste resultat i 30 år for en australsk kvinde i turneringen. 

Spil hos Youbet*

Novak Djokovic og Rafael Nadal favoritter hos herrerne

Rafael Nadal og Novak Djokovic ved Australian Open 2019
Rafael Nadal og Novak Djokovic på Rod Laver Arena før Australian Open 2019-finalen i Melbourne Park, Australien (foto: Shutterstock.com).

Verdens nr. 1 på ATP-ranglisten er Rafael Nadal, som vandt sin 19. Grand Slam titel ved US Open i 2019. Han jagter nu Roger Federers rekord med 20 Grand Slam-titler. Federer har holdt rekorden siden 2009, hvor han vandt sin 15. Grand Slam ved Wimbledon, og dermed overhalede Pete Sampras med 14 Grand Slam-titler.

Rafael Nadal kan altså tangere Federers rekord med en sejr i årets Australian Open herresingles-turnering, men han har dog kun vundet her én gang i karrieren, nemlig i 2009. Vinder Nadal årets Australian Open for mænd, vil han blive den første mand til at vinde samtlige Grand Slam-titler mindst to gange i Open Æraen.

Den nu 33-årige Nadal varmede op til Australian Open 2020 med deltagelse for Spanien i ATP Cup, hvor det spanske landshold nåede finalen mod Serbien med Novak Djokovic på holdet. Nadal og Djokovic mødte således hinanden i ATP Cup-finalen d. 12. januar, hvor Djokovic sejrede i to sæt.

Novak Djokovic er også forsvarende mester i Australian Open efter sin sejr over netop Rafael Nadal i sidste års finale. Her vandt Djokovic i tre sæt (6-3, 6-2, 6-3) og er igen favorit i år til odds 2.25 hos Youbet før starten. Nadal giver derimod odds 5.50.

Djokovic har allerede vundet 16 Grand Slam titler, syv af disse ved Australian Open. Kun to mandlige spillere har vundet mindst otte Grand Slam-titler i den samme turnering; Nadal (12 i French Open) og Federer (8 i Wimbledon).

Serbiske Djokovic har vundet fire af de sidste seks Grand Slam-turneringer. Kun ved 2019 French Open (semifinale) og 2019 US Open (4. runde), formåede han ikke at vinde turneringen i denne periode. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at Djokovic ikke har tabt en eneste semifinale eller finale ved Australian Open. Alle syv er vundet.

Daniil Medvedev lurer i kulissen

Hos herrerne er det ikke den 38-årige Roger Federer som er tredjestørst favorit før starten. I stedet er det den 23-årige russer, Daniil Medvedev, som p.t. er nr. 4 på ATP-ranglisten.

Medvedev havde et fantastisk 2019, hvor han vandt hele 59 ATP single-kampe. Det var én flere en Federer med 58 og to flere end Djokovic med 57. 46 af Medvedevs sejre kom netop på Hard Court, og det lykkedes russeren af vinde fire ATP-titler i det forgangne år; ATP Shanghai, ATP St. Petersborg, ATP Cincinnati og ATP Sofia. Disse fire sejre, som alle blev vundet på Hard Court underlaget, indbragte ham mere end 15 millioner dollars i præmiepenge.

Samtidig nåede Medvedev finalen ved 2019 US Open, hvor han tabte til Rafael Nadal. Han blev dermed den første russer til at deltage i en Grand Slam-finale for herrer siden Marat Safin ved 2005 Australian Open. Safin vandt i øvrigt den finale.

Spil hos Youbet*