6’eren: Thomas Gravesen ny Premier League-ekspert

10. august 2018

6’eren: Thomas Gravesen ny Premier League-ekspert

Når Premier League om ganske kort tid vender tilbage på din skærmen lørdag d. 11. august, bliver det med et nyt og kendt ansigt i ekspert panelet hos 6'eren. Den tidligere danske landsholds- og Real Madrid-spiller, Thomas Gravesen, gør debut som ekspert på 6’erens Premier League dækning.

6'eren som i mange år har været kendt for at vise Premier League i de danske stuer har meldt ud, at der er hentet forstærkning ind til ekspert panelet i den nye sæson.

Det drejer sig om ingen andre end Thomas Gravesen, der med 66 A-landskampe, Champions League-erfaring og spilletid i klubber som Real Madrid, Everton, Hamburger SV og Celtic må siges at være en særdeles erfaren herre. Thomas Gravesen skal sammen med et stærkt panel, som tæller navne som Brian Laudrup, Mads Junker, Mikkel Bischoff, Morten Bruun og John Faxe Jensen forsøge at bringe den bedste Premier League oplevelse til danskerne.

 

Gravesen kender Premier League godt

Om titlen som ny ekspert hos 6'eren udtaler Thomas Gravesen følgende til eurosport:

- Fodbold fylder rigtig meget i mit liv og har altid gjort det. Som jeg også sagde før VM, har euforien ramt mig igen, og jeg er klar til at blive en del af fodboldverden på højt niveau – denne gang på sidelinjen som ekspert. Det projekt, som Eurosport præsenterede mig for, synes jeg, er et fantastisk projekt, og det er et hold, jeg rigtig gerne vil være en del af, fortæller Thomas Gravesen og fortsætter:

- Jeg føler, at jeg har meget at bidrage med i forhold til, hvordan fodbold bliver spillet i England, hvordan klubberne bliver ledet, og hvordan spilleren agerer i forhold til at spille i verdens bedste liga. For kulturen, historierne og anekdoterne omkring fodbold i England er bare noget særligt – også i forhold til Tyskland, Italien, Frankrig og andre steder. Og jeg vil gerne bidrage med at tale om fodbold på en måde, som er fagligt professionel, men som er i øjenhøjde med seerne og tilhængerne, for det er meget sjovere, hvis de får lyst til at deltage i samtalen.

 

Rundens topkampe i Premier League

Husk at vi er klar med optakts til weekendens største kampe, når Premier League starter op igen. Vores skribent Pelle har blandt andet kigger nærmere på åbningskampen mellem Manchester United og Leicester. Ligesom Liverpool - West Ham og Arsenal - Manchester City også er at finde med optakts og spilforslag.