VM Blog: Southgate blæser til engelsk angreb

14. juni 2018

VM Blog: Rashford lover at blive klar

Bekymringer hos Three Lions. Den engelske angriber Marcus Rashford har været ude af spillet i de seneste dage og ikke trænet med det engelske landshold. Men han bliver klar til deres første kamp, lover han på Twitter.

England har store forhåbninger til deres landshold, som de som regel har, men alt taget i betragtning, så lader det til at forventningerne er lidt mere afstemt efter realiteterne, end de har været før.

For det er et hold med mange arbejdsmænd og få spillere med x-factor, som kan afgøre kampene på egen hånd. Selvom England på vanlig vis slentrede igennem kvalifikationen, så har det været på en småbillig baggrund, og der bliver brug for noget ekstra imod et hold som Belgien, der er førsteseedet i gruppe G.

En af de typer, der med en hurtig kropsfinte og et heftigt antrit kan gøre ondt på alle forsvar ved VM er Marcus Rashford. Den unge United-angriber har haft en stærk sæson, hvor han har været den største profil på kanten i kamp med stjerner som Martial og Sanchez, og han er tiltænkt en stor rolle på det engelske landshold, der som nævnt har haft problemer med kreativiteten, og derfor har øjnene stift rettet imod deres unge angrebstalenter.

En mindre knæskade

Men et gys gik igennem tilskuerne til træningen, da han for et par dage siden måtte trække sig med noget, der kunne ligne en knæskade. Rashford har ikke trænet med siden, man maner nu til ro – Han skal nok blive klar til deres første kamp imod Panama,

”Tak for alle hilsnerne, men jeg skal nok blive helt klar. Jeg har en mindre overbelastningsskade, men det er intet problem”, skriver Rashford, der var en af kampens helt store oplevelser, da England spillede deres sidste træningskamp imod Costa Rica. Her dominerede han i offensiven og scorede et fremragende mål på langskud.

Rashford regnes derfor som den primære kandidat til at danne angrebsduo med Harry Kane i første kamp, men hvis han ikke bliver klar, så kan pladsen i stedet gå til Raheem Sterling fra Manchester City.