Spanien U21 - Danmark U21: Odds & Spilforslag

18. juni 2018

VM Blog: William Kvist håber på at vende tilbage til VM

William Kvist måtte trække sig først ud af kampen imod Peru og derefter helt ud af VM med to brækkede ribben og en punkteret lunge, så danskeren letter i dag fra Rusland med kurs hjem mod København, fortæller Kvist selv i en video, han har lagt ud på Facebook.

Det blev ikke til mere end en halv time ved dette VM for stakkels William Kvist, der efter en halv time måtte udgå af kampen imod Peru.

Efter en luftduel mod Jefferson Farfan fik Kvist et knæ i siden, og det har medført at FCK-slideren må forlade turneringen med to brækkede ribben og en punkteret lunge. Så det er så uheldigt, som det kan være for Kvist, som mange havde spået til at spille sin sidste slutrunde med et dansk landshold.

Han udtrykker dog selv håb om, at han kan nå at komme tilbage i VM-truppen, selvom det lyder som en umulig opgave. Men Kvist’ tro på egne evner og store viljestyrke har før bragt ham frem i karrieren, og således tror han også på, at han ikke har spillet sin sidste landskamp.

Schøne klar som afløser

” Situationen er den, at jeg er i bedring, så det er jo dejligt. Jeg flyver hjem til Danmark i dag til yderligere undersøgelser i forhold til lungen og ribben. VM er langt, og vi kommer selvfølgelig langt. Så den lillebitte sandsynlighed for, at jeg kan spille en lille rolle stadigvæk, den skal undersøges til bunds. Det finder vi nok snart ud af, vi får se”, slutter Kvist.

Kvists afløser til kampen imod Australien på torsdag  bliver efter alt at dømme Ajax’ Lasse Schøne, der også var erstatningen, da Kvist gik ud imod Peru. Dermed kan Schøne igen drage fordel af sit gamle samarbejde med Christian Eriksen fra deres fælles tid i den hollandske storklub.

Schøne er selvsagt en mere offensivt tænkende spiller end Kvist, men mangler defensiv struktur, så der er lidt at arbejde med for landstrænerparret frem imod Australien-kampen.

Husk at læse vores spilforslag til Danmark vs. Australien på siden, hvor du kan finde gode spiltips til opgøret på torsdag.