AC Milan - Liverpool FC

6. december 2021

AC Milan - Liverpool spilforslag: Tirsdag d. 7/12

AC Milan og Liverpool mødes i et opgør i Champions Leagues Gruppe B, tirsdag d 7. december 2021 kl. 21:00, hvor hjemmeholdet har alt at spille for og gæsterne nærmest intet. Se AC Milan vs Liverpool spilforslag her.

Liverpool er allerede sikret en topplacering i Gruppe B med deres 15 point, og er derfor ikke tvunget til at komme hjem fra Norditalien med point. AC Milan har derimod hårdt brug for alle tre point, hvilket vil sende dem videre i Europa - enten i Champions League eller Europa League.

Stillingen i Gruppe B:

1. Liverpool - 15 point (15-5)
2. FC Porto - 5 point (3-8)
3. AC Milan - 4 point (5-7)
4. Atletico Madrid - 4 point (4-7)

Som det fremgår af stillingen har AC Milan brug for point her, hvis de skal have chancen for at snuppe andenpladsen. I tilfælde af pointlighed med FC Porto, er det portugiserne som spiller sig videre, da de er bedst indbyrdes mod Milan. Porto slog nemlig Milan hjemme med 1-0 og spillede 1-1 her i Milano. Derfor kan Milan ikke bruge uafgjort til meget andet end - potentielt - at snuppe tredjepladsen, men skulle Atletico Madrid vinde i Porto samtidig med denne kamp, vil ét point sende AC Milan ned på fjerdepladsen. Derfor er AC Milan nødt til at gå efter alle tre point.

 

AC Milan - Liverpool spilforslag

Spilforslag:

AC Milan kommer altså ind til denne sjette og sidste spillerunde i gruppespillet med kniven for struben. Desværre bliver kampen uden Simon Kjær, som er meldt ude i op til et halvt år med en alvorlig knæskade. Simon Kjær kommer derfor til at følge sine holdkammeraters kamp for tre point fra tribunen. Her kan den uheldige danske landsholdsanfører måske glæde sig over den tiltrængte sejr, for chancen er bestemt til stede mod et Liverpool-mandskab, som ikke har det store at spille for.

Normalt ville Liverpool nok være favoritter her, trods Milans hjemmebanefordel på San Siro, men Jürgen Klopp kommer formentlig til at rotere en del i startopstillingen, da The Reds allerede er sikret topplaceringen i Gruppe B. Der mangler ydermere stadig seks kampe for Liverpool i England inden nytårsklokkerne ringer det nye år ind, og der venter en syvende kamp allerede d. 2. januar mod Chelsea. Det bør betyde reserver på banen fra start.

Alt dette in mente er AC Milan da også favoritter til kampen hos bookmakerne. Hos bet365 er der lige nu odds 2.00 på milaneserne, og det virker som et fornuftigt even money bet. Rossoneri kommer nemlig ind til kampen i fin form med to clean sheet sejre i træk. Godt nok tabte de fornyligt med 1-3 hjemme til Sassuolo, men siden har de slået Genoa 3-0 ude og Salernitana 2-0 i Milano og topper nu Serie A. De tog også en flot 1-0 sejr i Madrid over Atletico i sidste CL-runde.

Oveni dét forventes Zlatan Ibrahimovic at være klar til en plads i startopstillingen, hvilket giver dem noget ekstra kolorit og power i front. Til gengæld er Olivier Giroud, Ante Rebic, Davide Calabria, Rafael Leao og Pietro Pellegrini samt flere andre meldt tvivlsomme til kampen med diverse skader. Spørgsmålet er, hvor mange der når at blive klar.

Uanset er det værd at huske på, at AC Milan faktisk bød Liverpool fint op til dans på Anfield, hvor italienerne var foran 2-1 ved pausen. De har altså bevist, at de kan hamle op med Liverpool, og det var ovenikøbet på udebane i en kamp, hvor Liverpool stadig havde alt at spille for.

Liverpool kommer selvfølgelig ikke til at lægge sig ned uden kamp, og selv om der formentlig bliver tale om et roteret mandskab, må man forvente at The Reds bider fra sig. Klopps tropper har også scoret mindst ét mål i samtlige kampe af betydning i denne sæson, og siden 3-2 nederlaget til West Ham d. 7. november har The Reds vundet fem kampe i træk med 15-1 i målscore. Så det er bestemt ikke utænkeligt Liverpool kommer på måltavlen - eller at de gør det onde ved AC Milan og snupper point med hjem.

Vi byder dog ind på en hjemmesejr til Serie As tophold i en kamp hvor begge hold kommer på tavlen. AC Milan + Begge Hold Scorer giver odds 3.60 hos bet365.

Spil hos bet365*