
9. april 2019
Ajax - Juventus optakt, odds, statistik og spilforslag
Ajax får besøg af Juventus og Cristiano Ronaldo onsdag d. 10. april i Champions Leagues 1/4-finaler. Læs optakt med odds, statistik og spilforslag til Ajax vs Juventus her.
Ajax - Juventus odds | ||
Ajax | Uafgjort | Juventus |
3.40 | 3.40 | 2.30 |
Kampstart | 21:00 - Onsdag d. 10/4 2019 | |
TV & Stream | TV3 Sport / ViaPlay |
Spilforslag til odds på Ajax - Juventus
AJax gjorde en god figur mod Real Madrid i 1/8-finalerne, hvor det dog blev til et 1-2 nederlag i Amsterdam, inden man tog til Madrid og ondulerede kongeklubben med 1-4 på Bernabeu. Med al respekt for Real Madrids krise i denne sæson, var det en stor præstation af Ajax, som også må give god tro på tingene før kvartfinalerne mod Juventus.
Bookmakeren bet365 har odds 3.50 på Ajax til at kvalificere sig til semifinalen, hvor oddset på Juventus kun er 1.28. Italienerne er altså storfavoritter til at ekspedere hollænderne ud, og skal det blive til samlet avancement for Ajax, skal det formentlig blive til en (komfortabel) hjemmesejr her i første opgør. Ajax kan ikke forvente at kunne vende endnu et nederlag til samlet sejr ude mod Juventus, som det var tilfældet mod Real Madrid, og derfor skal Ajax helst frem over stepperne og score mindst et par mål i Amsterdam.
Vi forventer et opgør med mindst tre mål, og vi forventer også, at se begge mandskaber på måltavlen. Ajax har netop rundet 100 mål i denne sæson i Æresdivisionen og har scoret 12 mål i de sidste tre kampe. Målformen er god hos Ajax, som vi dog også tror får svært ved at holde Juventus på nul mål i opgøret.
Vores spilforslag til odds på Ajax - Juventus bliver altså Over 2,5 mål, og at begge hold scorer i kampen. Det spil giver lige nu odds 2.30 hos bet365, som selvfølgelig har masser af øvrige markeder og odds på Champions League kampene.
Odds kan ændre sig. +18. Henvisningslink
Ajax vs Juventus statistik og historie
Ajax og Juventus mødes for 13. gang i en europæisk turnering. Juve har vundet seks, Ajax to og fire er endt uafgjort. Det ene uafgjorte møde var såmænd i Champions League finalen i 1996, hvor kampen sluttede 1-1, og hvor Den Gamle Dame fra Torino sejrede med 4-2 på straffe. Det var i øvrigt den anden Champions League finale mellem klubberne, hvis man medregner finalen fra 1973, hvor Ajax slog Juve med 1-0.
Juventus har ikke tabt i deres nu sidste møder med Ajax, siden et 1-2 nederlag i Amsterdam i 3. runde af UEFA Cup i 1974/75. Det seneste møde mellem klubberne fandt sted i 1/16-finalerne i 2009/10 Europa League, hvor Juventus vandt 1-2 i Amsterdam og spillede 0-0 i Torino. Sejren i Amsterdam var den tredje udesejr over Ajax, og kun Real Madrid med fire sejre har vundet flere udekampe mod Ajax i Amsterdam i historien. En rekord Juve altså tangerer, hvis de vinder mødet onsdag d. 10. april 2019.
Direktøren, eller CEO om man vil, i Ajax - Edwin van der Sar - blev den første ikke-italienske målmand til at spille kampe af betydning for Juventus, da han i 1999 skiftede fra Ajax til Juve. Øvrige spillere som har spillet for begge klubber omfatter bl.a. danskerne Michael Laudrup og Christian Poulsen samt Zlatan Ibrahimovic, Edgar Davids og Zdenek Grygera.
Ajax har Noussair Mazraoui i karantæne, og Matthijs de Ligt, Donny van de Beek, Nicolas Tagliafico, Daley Blind og Hakim Ziyech får karantæne hvis de får en advarsel. Juventus har ingen spillere i karantæne, men Federico Bernardeschi og Blaise Matuidi ryger til afsoning, hvis de modtager en advarsel her.
Odds kan ændre sig | +18 | Henvisningslink
Johan Cruijff Arena i Amsterdam, hjemmebane for Ajax. (foto: shutterstock.com)