7. december 2021
Atalanta - Villarreal spilforslag: Kampen om andenpladsen i Gruppe F
Atalanta og Villarreal mødes i en direkte duel om andenpladsen i Gruppe F i Champions League onsdag d. 8. december 2021 kl. 21:00. Se Atalanta vs Villarreal spilforslag og optakt her!
Det er alt eller tæt på intet for begge hold, når Atalanta og Villarreal går tå-mod-tå i en direkte duel om andenpladsen og videre avancement i Champions League. Villarreal har matchbold da spanierne kan nøjes med uafgjort, men italienerne har hjemmebanefordelen i opgøret.
Stillingen i Gruppe F:
1. Manchester United - 10 point (10-7)
2. Villarreal - 7 point (9-7)
3. Atalanta - 6 point (10-10)
4. Young Boys - 4 point (6-11)
Som det fremgår at stillingen her, skal Atalanta altså vinde kampen, hvis de vil videre til knockout-fasen i Champions League. Ender den uafgjort, vil Villarreal gå videre, mens Atalanta henvises til Europa League. Syv point vil med sikkerhed være noget for Atalanta til at snuppe tredjepladsen, da de er bedst indbyrdes mod Young Boys.
Taber Atalanta derimod, mens Young Boys vinder på Old Trafford, vil italienerne ryge ned på fjerdepladsen. Det kan altså ende med Atalanta-exit i Europa onsdag aften, hvis alt går helt galt, set med italienske briller.
Atalanta - Villarreal spilforslag
Spilforslag:
- Atalanta + O 2,5 mål: Odds 2.40 @ bet365*
Atalanta er på en must-win mission, og kan glæde sig over at de kommer ind til kampen med fem sejre i træk i Serie A. I denne stime har Atalanta sejret ude mod både Juventus og Napoli med 1-0 og 3-2. Ind imellem de to flotte udesejre slog de Venezia med 4-0 hjemme i Bergamo.
På tværs af alle turneringer er Atalanta nu ubesejret i de sidste 10 kampe, hvoraf seks er vundet. Det seneste nederlag lød på 3-2 ude mod Manchester United i CL d. 20. oktober, og siden har Atalanta scoret 25 mål i de efterfølgende 10 kampe. Et snit på 2,5 mål pr. kamp.
Atalanta er nu kun fire point efter topholdet AC Milan i Serie A, og umiddelbart er der altså god grund til optimisme hos hjemmeholdet ift. at få en afgørende sejr her.
Villarreal er derimod ikke super godt kørende. I La Liga indtager de en skuffende 13. plads, og de har kun formået at vinde tre af i alt 15 ligakampe. I de sidste otte kampe har de kun fået en sejr i La Liga, og den lød på 1-0 hjemme mod nedrykningstruede Getafe. De tabte senest i CL med 0-2 hjemme til United, og siden har de også tabt 1-3 hjemme til Barcelona og senest 0-1 i Sevilla. De fik dog en storsejr i Copa del Rey for nyligt på hele 8-0 over Victoria CF fra de lavere rækker.
Villarreal har også kun vundet én udekamp i hele sæsonen, hvis vi ser bort fra Copa del Rey-sejren over miniputterne Victoria CF. Den kom til gengæld ude mod Young Boys i Villarreals seneste udekamp i CL, hvor spanierne sejrede med 2-0. I La Liga har Villarreal kun scoret skuffende fire mål (!) i otte udekampe.
Umiddelbart peger det meste Atalantas vej. De var fantastiske i 3-2 sejren over Napoli i weekenden og har spillet rigtig godt i en længere periode. Vi tror der er gode chancer for en komfortabel sejr til værterne, for når Atalanta vinder, plejer de at underholde med mange mål. Vi tipper en 3-1 sejr til Atalanta, og spiller Atalanta + O 2,5 mål til odds 2.40 hos bet365.