Barcelona - Benfica

22. november 2021

Barcelona - Benfica spilforslag: Tirsdag d. 23/11

Barcelona og Benfica mødes på Camp Nou i et afgørende slag i Gruppe E i Champions League tirsdag d. 23. november 2021 kl. 21:00. Se Barcelona vs Benfica spilforslag her!

FC Barcelona og Benfica dyster om hvem der skal følge med Bayern München fra Gruppe E og ind i knockout-fasen i årets Champions League. Barcelona kan med en sejr her sikre sig andenpladsen i gruppen, og en sejr er da også et must, for i den sidste kamp venter en tur til München for catalanerne.

Benfica kan derimod måske nøjes med et point, hvis de tør løbe an på at Bayern slår Barcelona i 6. runde. For så skal Benfica blot besejre Dynamo Kiev hjemme, for at snuppe billetten til knockout-runderne. Vil Benfica kunne afgøre det selv, er de tvunget til at vinde her på Camp Nou. Portugiserne vandt da også det omvendte opgør med 3-0 i Portugal, men det var Ronald Koemans FC Barcelona som tog imod pryglene i dét opgør. Nu er Xavi bag roret, og siden Koeman røg ud, har Barcelona ikke tabt.

Bookmakerne tror da også mest på Barcelona her. Hos bet365.dk er der lige nu odds 1.61 på Barcelona, 4.10 på uafgjort og odds 5.25 på Benfica. Læs mere om odds på Barcelona vs Benfica i vores spilforslag forneden.

Spil hos bet365*

 

Spilforslag: Barcelona vs Benfica

Spilforslag:

Ansættelsen af Xavi som cheftræner i Barcelona har efter alt at dømme taget en del af presset på spillerne i den catalanske klub. Nu er tavlen ligesom vasket ren, og man ser igen fremad. Siden Koeman røg ud af døren på Camp Nou, har FC Barcelona ikke tabt i fire kampe.

Samtidig slog Barcelona lokalrivalerne fra Espanyol med 1-0 i den første kamp under Xavis ledelse i denne weekend. Den spinkle sejr kom i hus via en scoring på straffe af Memphis Depay, og det var tydeligt at træerne ikke er vokset ind i himlen endnu. Espanyol pressede gevaldigt på i kampens slutning, og kunne sagtens have fået 1-1 med fra kampen.

Hvorom alting er, må man sige at Barcelona trods alt ser markant stærkere ud nu, end de gjorde under Koeman i hollændernes sidste kampe i klubben. Nu venter en stor test for Xavi og Co. mod Benfica, som er en absolut must-win kamp for Barcelona.

Benfica åbnede deres CL med 0-0 mod Dynamo Kiev og slog derefter Barcelona med 3-0 hjemme. Men så fik de ørerne i den tyske målmaskine, da de tabte med samlet 9-2 til Bayern og to kampe i 3. og 4. runde. Siden det seneste 5-2 nederlag i München har Benfica vundet med 6-1 over Braga i ligaen og 4-1 over P. Ferreira i pokalen. De er godt nok kun på tredjepladsen i Primeira Liga, men kun ét point adskiller dem fra Porto og Sporting i toppen. Så det er bestemt ikke fordi, at Benfica bliver en walkover for FC Barcelona.

Vi tror på et tæt opgør på Camp Nou. Selvfølgelig er Barcelona favoritter, men det var altså ikke fordi de kørte Espanyol ud af banen i weekenden i Xavis debut. Vi tror Benfica har gode chancer for at lave et resultat på Camp Nou tirsdag aften, og portugiserne skal også gå efter en sejr, hvis de vil kunne afgøre kampen om andenpladsen selv. Et enkelt point til Benfica vil måske også være ok for Ørnene, da de så kan håbe på Bayern slår Barcelona i München og dermed kan Benfica med en sejr over Kiev i Lissabon spille sig på andenpladsen. 

Vi prøver med et frækt spilforslag til odds 15.00. Det går på at Benfica kommer foran i 1. halvleg og holder føringen til pausen. I 2. halvleg får Barcelona udlignet, men kampen ender uden vinder. Benfica/Uafgjort på HT/FT giver altså 15 gange pengene igen.

Spil hos bet365*