28. november 2023
Bayern München - FC København optakt: Kan FCK få point på Allianz?
FC København skal op mod mægtige Bayern München i Gruppe A i Champions League. Kampen spilles på Allianz Arena i München onsdag d. 29. november kl. 21.00.
Bayern München topper Gruppe A med 12 point for fire kampe, og dermed har tyskerne altså gjort rent bord indtil nu. Bayern er også sikre på at vinde gruppen, og har derfor ikke det helt store at spille for i de sidste to kampe - foruden stolthed og statistikker.
De øvrige tre hold i gruppen, FC København, Galatasaray og Manchester United, kæmper en indædt kamp om at blive nr. 2 og dermed spille sig videre til 1/8-finalerne i foråret. Lige nu er det FC København som ligger til at snuppe andenpladsen, men FCK vil blive overhalet onsdag aften af enten Galatasaray eller Manchester United, hvis Løverne ikke får point i München. Selv uafgjort kan vise sig ikke at være nok til at holde fast i andenpladsen, hvis ikke den anden kamp i Tyrkiet også slutter uafgjort.
Men kan FCK få point med fra Tyskland? Bayern er gigantiske favoritter til odds 1.22, mens der er flotte odds 6.50 på uafgjort og 13.00 på en sejr til FCK.
Bayern München - FC København |
||
Kampstart: Onsdag d. 29. november kl. 21:00 TV / Stream 3+ / Viaplay Dommer: Stéphanie Frappart, Frankrig Karantæner: Ingen |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
1.22 | 6.50 | 13.00 |
Spil hos bet365* |
Bayern München
Bayern kommer ind til dette opgør velvidende at de er i hatten, når der trækkes lod til 1/8-finalerne i Champions League. Uanset hvad der sker på de sidste to kampdage, kan Thomas Tuchels mandskab nemlig ikke overhales af hverken FCK, Galatasaray eller Manchester United.
Det kunne dog være blevet mere spændende, hvis ikke Harry Kane havde slået til to gange mod Galatasaray i 3. runde. Her stod der nemlig stadig 0-0 efter 80 minutter, men så slog den brandvarme landsholdsanfører fra England til, som så mange gange før i denne sæson. Kane sikrede med sine to mål også, at Cedric Bakambus sene scoring for tyrkerne kun var et trøstemål.
Harry Kane stod også for kampens enlige mål, da Bayern i fredags slog FC Köln med 1-0 på udebane. Dermed er Bayern stadig ubesejret (V10-U2-T0) i Bundesligaen, hvor de indtager en andenplads bag Bayer Leverkusen. Harry Kane og Co. har nu vundet deres fire seneste kampe i træk, og på det personlige plan har Harry Kane i øvrigt nu nettet sit 18. Bundesliga-mål i sæsonen, og dermed også blevet den første englænder nogensinde til at nå den milepæl i en sæson i Bundesligaen.
Medmindre Bayern vælger at spare Harry Kane onsdag aften, kan han meget nemt blive en mundfuld for FCK's forsvar.
FC København
Der venter et par skæbnesvangre kampe mod Bayern München og Galatasaray inden Løverne kan gå på vinterferie. FC København har nemlig stadig chancen for at spille sig videre blandt de sidste 16 hold i Champions League. Men det kan også meget vel ende med en billet til Europa League - eller et exit fra Europa.
FCK har generelt gjort det forrygende i Europa i år. Først havde de fortjent mere end det ene point i Istanbul, og siden var de uheldige med at tabe i Parken mod Bayern og sidenhen på Old Trafford mod United. Men til gengæld var "heldet" på FCK'ernes side i Parken mod Manchester United, hvor et rødt kort til Marcus Rashford var medvirkende til at at hjælpe FCK på vej mod tre vigtige point. FCK var nemlig nede med 0-2 da United blev reduceret til 10 mand, og så gik det ellers stærkt. To hurtige FCK-mål sikrede 2-2 ved pausen, og i anden halvleg viste FCK format ved at score yderligere to gange i en medrivende 4-3 sejr.
Siden har FCK så spillet 0-0 mod Brøndby før landskampspausen og senest tabt 2-1 i Viborg i weekenden. Nederlaget i Viborg var bestemt ikke nogen god optakt til dette opgør for FCK'erne, men kender man Løverne ret, finder de et gear eller to mere frem, så snart Champions League hymnen spilles på Allianz Arena onsdag aften.
Bayern München vs FC København spilforslag
FC København har haft en fantastisk evne til at spille op til deres absolut bedste - og måske også overpræstere en smule - i Champions League i denne sæson. De får også brug for at finde deres højeste gear i München onsdag aften, hvis der skal point med hjem til København. Måske får Neestrup og Co. lidt hjælp af det faktum, at Bayern på papiret ikke har meget at spille for, men omvendt ligner det dårligt Bayern München ikke at stille i noget nær stærkeste opstilling og gå efter sejren stort set hver eneste gang - i hvert fald her i Champions League.
Det er også værd at nævne, at Bayern i næste Bundesliga-opgave skal op mod bundholdet Union Berlin, så umiddelbart er det ikke fordi der venter dem den sværeste opgave i næste kamp. Vi forventer derfor, at FCK skal op mod Bayerns bedste mandskab, og det betyder altså også en Harry Kane i topform.
Men vi tror også, at FCK kan få noget med fra München. Galatasaray holdt nullet i München i 80 minutter, og Bayern scorede trods alt også kun ét mål senest mod FC Köln. Det bør FCK også kunne matche på en god dag.
Derfor tager vi vores rød/hvide-fodboldbriller på, og spiller en smule med hjertet, når vi siger at kampen slutter 1-1. Vi går efter det flotte odds 6.50 på uafgjort hos bet365.