Celtic Football Club vs FC Midtjylland optakt

19. juli 2021

Celtic - FC Midtjylland optakt: Champions League kvalifikation 2. runde

Ulvene fra FC Midtjylland skal op mod skotske Celtic i kvalifikationen til Champions League. Første kamp spilles på Celtic Park i Glasgow tirsdag d. 20. juli, og vi er klar med Celtic vs FC Midtjylland optakt med odds og spilforslag her.

FC Midtjylland havde i sidste sæson et eventyr i Europa med kampe mod Ajax, Atalanta og Liverpool i Champions Leagues gruppespil. I Herning drømmer man om mere fra samme skuffe i den kommende sæson, og første hurdle på vejen mod endnu et Champions League gruppespil går gennem skotske Celtic.

FC Midtjylland har kun én gang tidligere spillet europæisk i Skotland. Det var i kvalifikationen til Europa League i 2019/20, hvor FCM tabte 1-3 til Rangers i Glasgow. Nu skal Ulvene så ud under projektørerne på Celtic Park, hvor der eftersigende skulle være 9000 tilskuere på plads til kampen grundet Corona-restriktionerne.

Læs mere om Celtic vs FC Midtjylland i optakten forneden, hvor vi også ser på spilforslag til odds på kampen.

Spil hos bet365*

Celtic - FC Midtjylland optakt

 

Odds på Celtic - FC Midtjylland

Celtic - FC Midtjylland
CL Kvalifikation 2. runde
Kampstart:
Tirsdag d. 20. juli kl 20:45
TV & Livestream:
3+ / Viaplay.dk
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
2.10 3.40 3.40
Over/Under 2,5 mål
1.95 - 1.85
Spil hos bet365*

 

Celtic - FC Midtjylland spilforslag

Både Celtic og FC Midtjylland har fået ny manager/cheftræner til denne sæson, og ingen af de to mænd i front for klubberne har fået nogen drømmestart. Celtics nye manager, Ange Postecoglou, efterlyser forstærkningerne, og det samme gør Bo Henriksen formentlig, da FC Midtjylland ser ud til at være på vej til at sælge - som minimum - Cajuste og Onyeka.

Begge klubber ville derfor formentlig ønske at dette vigtige opgør lå lidt senere på sommeren. Ingen af klubberne ser ud til at have deres trupper på plads til den nye sæson, og mens FCM kun har spillet én Superliga-kamp, er sæsonen i Skotland slet ikke startet endnu.

FCM så ikke gode ud mod OB, hvor det var tydeligt at der manglende noget. Enkelte spillere leverede gode indsatser, men som kollektiv bestod FCM ikke eksamen i sæsonpremieren. Celtic er dog langt fra i topform, så FCM bør kunne byde dem op til dans. 

Vi forventer et tæt opgør, som meget vel kan ende uafgjort. Det vil være godkendt for FC Midtjylland, som dermed kan afgøre løjerne på hjemmebane i returkampen i næste uge. Husk på, at reglen om udebanemål er blevet skrottet fra alle UEFAs klubturneringer fra starten af 2021/22 sæsonen, og derfor kommer udebanemålene altså ikke til at tælle dobbelt.

Vi spiller uafgjort til odds 3.40 hos bet365, og gætter på at kampen ender 0-0. 

Spil hos bet365*

 

Celtic optakt

Celtic sagde i sidste sæson farvel til Neil Lennon som Manager i klubben, og efter en kort periode med John Kennedy som midlertidig afløser, blev den 55 årige græsk-fødte australier Ange Postecoglou kørt i stilling som manden der skal tage Celtic tilbage på toppen af skotsk fodbold. Han kommer til Skotland efter at have tilbragt de sidste tre år hos Yokohama i japansk fodbold. 

Der er store forventninger til en god sæson for Glasgow klubben, men optakten til dette Champions League kvalifikations-brag mod FC Midtjylland kunne bestemt godt være bedre for Celtic. De tabte nemlig testkampen - og Postecoglous første hjemmekamp i spidsen for Celtic - til det engelske Championship-mandskab fra Preston North End med 0-1. Kun et straffespark midt i anden halvleg adskilte de to mandskaber.

Efter testkampen var den nye manager ikke bleg for at melde ud, at der skal forstærkninger til, hvis Celtic skal gøre sig forhåbninger om at vippe Rangers af den skotske fodboldtrone. Ind er allerede kommet topscoreren i sidste sæson J-League i Japan, Kyogo Furuhashi fra Vissel Kobe, som dog ikke har været en del af truppen i mere end ganske få dage. Derudover har de hentet en spændende signing i den 19-årige Liel Abada til højrekanten, men han imponerede eftersigende ikke da han kom på banen i nederlaget til Preston North End.

Sæsonen i den skotske Premiership starter først d. 31. juli - efter de to kampe mod FC Midtjylland. Umiddelbart er der altså tid nok til at hente flere forstærkninger, men til gengæld ser Celtic altså ikke ud til at være på toppen forud for mødet mod FC Midtjylland. 

Celtic har ikke været i Champions Leagues gruppespil siden 2017/18 sæsonen, og sidste år røg de ud her i 2. kvalifikationsrunde til ungarske Ferencvaros. Måske bliver FC Midtjylland også en mundfuld for detroniserede Celtic, som virker som en klub der befinder sig i en genopbygningsfase. De kan dog glæde sig over, at FC Midtjylland heller ikke just fik nogen drømmestart på den nye sæson.

 

FC Midtjylland optakt

Mens Celtic lige nu er svære at bedømme, kan det samme siges om FC Midtjylland. Den tidligere Brønshøj og AC Horsens-cheftræner, Bo Henriksen, fik i hvert fald ikke nogen drømmestart på jobbet som træner for en topklub, da han og Ulvene led et smertefuldt 1-2 nederlag hjemme til OB i sæsonpremieren. Godt nok scorede OB først sejrsmålet på direkte hjørnespark i overtiden, men fynboerne havde bestemt chancerne til at vinde kampen undervejs i opgøret. Det var således ikke ufortjent, at FCM måtte forlade MCH Arena med nul point i 1. spillerunde af Superligaen.

FCM stillede til kampen uden Frank Onyeka, Jens-Lys Cajuste og Sory Kaba, og det skyldtes efter alt at dømme, at de er på vej videre til andre klubber. Efter OB-kampen bekræftede Bo Henriksen også, at Onyeka og Cajuste så godt som er skibet videre, men til gengæld var Sory Kaba efter Bo Henriksens udsagn ikke udtaget, alene fordi Kaba ikke følte sig mentalt parat til kampen. Det lyder selvfølgelig mærkeligt, men det vidner måske om, at han ikke trives i klubben og gerne vil videre i systemet.

Det tyder altså på, at FC Midtjylland også må undvære Onyeka og Cajuste til den vigtige kamp i Glasgow mod Celtic, og Sory Kaba kommer formentlig heller ikke med. 

Skulle FC Midtjylland avancere til tredje runde i Champions League-kvalifikationen venter enten Galatasaray eller PSV Eindhoven i næste runde.

 

Startopstillinger: Celtic vs FC Midtjylland

Her ses vores forventede startopstillinger i Celtic - FC Midtjylland tirsdag d. 20. juli 2021. Indledningsvist er der tale om vores bud på de forventede startopstillinger baseret på de to klubbers seneste kampe, karantæner og skader.

De endelige startopstillinger i Celtic vs FCM bliver bekræftet ca. en time før kampstart.

Celtic
(Forventet)
FC Midtjylland
(Forventet)
Vasilios Barkas Jonas Lössl
Anthony Ralston Henrik Dalsgaard
Nir Bitton Erik Sviatchenko
Stephen Welsh Daniel Høegh
Greg Taylor Paulinho
Callum McGregor Raphael Nwadike
Ismaila Soro Evander
David Turnbull Nicolas Madsen
Liel Abada Anders Dreyer
Odsonne Edouard Junior Brumado
Ryan Christie Pione Sisto

Spil hos bet365*