
4. november 2019
Chelsea - Ajax: Målrig topkamp på Stamford Bridge i Gruppe H?
Der er topopgør i Champions Leagues Gruppe H mellem Chelsea og Ajax tirsdag d. 5/11-2019. Se Chelsea - Ajax optakt med statistik og spilforslag til odds på kampen her!
Chelsea og Ajax har begge seks point for de første tre kampe, hvor Chelsea i 1. runde led et choknederlag hjemme til Valencia og senere slog Lille med 1-2 og Ajax med 0-1 ude. Ajax har deres point fra to 3-0 sejre i de første to runder hjemme mod Lille og ude mod Valencia. Nu tørner Chelsea og Ajax sammen i en direkte duel om at besidde førstepladsen efter denne kamp, og dermed tage et syvmileskridt mod knockout-fasen i Champions League.
Hos Youbet er der odds 1.90 på Chelsea, 3.90 på uafgjort og odds 3.95 på Ajax, så der er måske mest værdi i et spil på udesejren, hvis man skal ud med et bet på 1X2-markedet. Bookmakeren forventer også masser af mål, trods kun ét mål i den omvendte kamp i Amsterdam for små to uger siden. Her er der nemlig odds 1.60 på Over 2,5 mål mod odds 2.40 på Under 2,5 mål. I vores spilforslag tror vi også på en målrig kamp, hvilket der kan læses mere om i optakten forneden.
Chelsea FC vs Ajax Amsterdam statistik
- Den omvendte kamp var den første i Europa mellem Chelsea og Ajax. Her vandt The Blues med 0-1 i Amsterdam d. 23. oktober på et mål af Michy Batshuayi (86.).
- Chelsea er ubesejrede i alle fem kampe, hvor klubben har stået overfor hollandsk modstand i Europa (V3-U2-T0). Forud for denne sæson har de mødt DWS i 1968/69 Fairs Cup, hvor de røg ud på et møntflip efter to uafgjorte og målløse kampe. Herudover har Chelsea slået Feyenoord med 3-1 både ude og hjemme i 1999/2000 Champions League-gruppespillet. Tore André Flo scorede tre af de seks mål for The Blues.
- Ajax har spillet 13 europæiske kampe mod hold fra London i historien. Fire vundet, tre uafgjorte og seks nederlag. Deres seneste sejr i den engelske hovedstad i Europa var en 0-1 sejr ude mod Tottenham i sidste sæsons Champions League-semifinaler. De tabte dog 2-3 hjemme til Spurs og missede dermed finalen.
- Ajax har kun tabt en af deres seks seneste udekampe mod engelske hold (V2-U3-T1). Det var et 2-1 nederlag ude mod Aston Villa i UEFA Cuppen d. 23. oktober 2008.
- Fun fact: To danske spillere har spillet for både Chelsea og Ajax i historien, nemlig Brian Laudrup og Jesper Grønkjær.
Optakt: Chelsea - Ajax
Chelsea er inde i en forrygende form, og ser man bort fra de to hjemmekampe i Carabao Cup (7-1 sejren over Grimsby og 1-2 nederlaget mod Man United), har Chelsea nu vundet de seneste syv kampe. Det er altså fem sejre i træk i Premier League og to i Champions League. I weekenden blev det til en 1-2 sejr ude mod bundholdet Watford, og runden forinden var Chelsea solidt i front med 0-4 i Burnley inden hjemmeholdet fik smidt to bolde ind til slutresultatet 2-4. Tingene går generelt godt for Frank Lampard som Chelsea manager i disse dage, og The Blues er nu på 4. pladsen i Premier League og efter sejrene mod Lille og Ajax også godt på vej mod 1/8-finalerne i Champions League.
Chelsea kan tage et stort skridt mod avancement med en sejr her mod Ajax, men der venter en svær kamp mod Æresdivisionens tophold. Ajax er også i forrygende form, og har kun tabt én kamp hele sæsonen, nemlig til Chelsea i sidste Champions League-runde. I de seneste kampe, siden nederlaget til Chelsea, har Ajax slået Feyenoord med 4-0 hjemme og vundet 2-4 ude mod Zwolle. Der er altså lagt i kakkelovnen til en dyst mellem to formstærke klubber, som begge besidder unge, talentfulde mandskaber.
Spilforslag: Målrig kamp på Stamford Bridge
Vi tror det bliver en rigtig underholdende affære med masser af mål, når Chelsea og Ajax tørner sammen tirsdag aften i en direkte kamp om førstepladsen i puljen. Begge hold vil vinde denne her for at være tæt på sikret avancement i turneringen, og et nederlag vil betyde, at man kan se sig passeret af Valencia, hvis de slår franske Lille hjemme på Mestalla. Vi tror begge hold blæser til angreb, og selv om den første kamp kun resulterede i ét mål, var der masser af chancer til flere mål i opgøret.
Hos bookmakerne er der dog også forventninger om en målrig kamp, og derfor skal man helt op på Over 3,5 mål for at få et respektabelt odds 2.50 på målmarkedet. Vi tror dog også kampen kommer til at byde på mindst fire mål, og derfor snupper vi et spil på Over 3,5 mål til odds 2.50 som vores spilforslag til kampen mellem Chelsea og Ajax hos Youbet.