12. april 2021
Chelsea - FC Porto: Returopgør i Sevilla
Chelsea - FC Porto | ||
Kampstart: Tirsdag d. 13. april kl 21:00 TV: TV3 Sport |
||
Odds Betting Partner: bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
1.80 | 3.90 | 4.20 |
Spil hos bet365* |
Chelsea vs Porto optakt og statistik
Chelsea sikrede sig et fantastisk udgangspunkt før returopgøret mod Porto, da The Blues vandt første kamp på udebane med 2-0 på mål af Mason Mount og Ben Chilwell. Statistisk set har Chelsea nu 97,5% chance for at gå videre til semifinalerne.
Den første kamp mellem Chelsea og Porto blev spillet på Estadio Ramon Sanchez Pizjuan i Sevilla, og det samme gør dette returopgør. Der er altså ikke tale om nogen decideret hjemmebanefordel for Chelsea, men The Blues har dog slået Sevilla 4-0 og Porto 2-0 i deres to sidste optrædener på dette stadion.
Der har været i alt ni europæiske kampe mellem de to klubber i historien, og her har Chelsea vundet seks, Porto to og en er endt uafgjort. De to mandskaber stod også overfor hinanden i knockout-fasen i Champions League i 2006/07, hvor Chelsea vandt 3-2 samlet i 1/8-finalerne. Den første kamp i Portugal endte dengang 1-1, mens Chelsea vandt 2-1 hjemme på Stamford Bridge på mål af Arjen Robben og Michael Ballack efter Portos Ricardo Quaresma havde sendt Porto foran 1-0.
Porto er i øvrigt blevet elimineret i ni af de sidste 10 europæiske knockout-kampe mod engelske modstandere. Den eneste undtagelse var en samlet 3-2 sejr over Manchester United i 2003/04 Champions League, hvor Porto gik hele vejen og vandt finalen over Monaco med 3-0.
Porto har kun vundet én af de sidste 14 knockout-kampe i Europa mod engelske modstandere (V1-U4-T9), hvilket var en 2-1 sejr hjemme over Arsenal i 1/8-finalerne i CL i 2009/10. De tabte 5-0 i returkampen i London. Chelsea har derimod vundet 10 af de sidste 11 europæiske kampe mod portugisiske modstandere (V10-U0-T1), inklusiv en 2-1 sejr over Benfica i 2012/13 Europa League finalen i Amsterdam. Den eneste undtagelse for Chelsea var et 2-1 nederlag ude mod netop Porto i gruppespillet i CL i 2015/16.
Chelsea
Chelsea har stået i en CL kvartfinale ni gange i historien og er gået videre herfra syv gange. Kun Barcelona i 1999/2000 og Man United i 2010/11 har formået at sende Chelsea ud af en CL kvartfinale. Det er også kun Real Madrid (13), Barcelona (12) og Bayern München (12) som har kvalificeret sig flere gange til en CL semifinale end Chelsea (7).
The Blues hævede CL trofæet i 2011/12 under manager Roberto di Matteo, hvilket var første og eneste gang de har vundet turneringen. De slog dengang Bayern München i finalen i straffesparkskonkurrence efter 1-1 i ordinær og forlænget. Chelsea har dog også vundet Europa League to gange og den hedengangne Pokalvindernes Europa Cup i 1970/71 og 1997/98.
Spørgsmålet er nu, om Chelsea har hvad der skal til for at gå hele vejen i finalen i år. I hvert fald har det set fornuftigt ud under Thomas Tuchels ledelse, siden han tog over efter Frank Lampard. Chelsea har kun tabt én af de 17 kampe under Tuchel, nemlig det nylige 2-5 nederlag til West Brom på hjemmebane. Chelsea rejste sig dog omgående igen med en 2-0 sejr over Porto i den omvendte kamp, og i weekenden hamrede de Crystal Palace med hele 4-1 ude. Chelsea var allerede foran 3-0 efter en halv times spil, og gik derefter måske lidt naturligt ned i kadence. De havde dog chancer til at score endnu flere mål end de fire det blev til, og det var hele vejen igennem en god optakt til dette returopgør mod Porto.
Det var også en forløsning for Chelsea at Kai Havertz åbnede scoringen til 1-0 for Chelsea i weekenden. Han har kun scoret to mål i 23 kampe for Chelsea i denne sæson, og han har endnu ikke scoret i sine 16 kampe i Champions League for Leverkusen og Chelsea. Havertz startede på toppen for Chelsea i den første kamp mod Porto, og nu hvor han fandt vejen til netmaskerne i weekenden, bør han også få genvalg i front.
Danske Andreas Christensen fik fuld spilletid i den første kamp, men han sad ude mod Crystal Palace med en lårskade. Han er stadig tvivlsom til dette opgør. Det bliver formentlig Kurt Zouma som starter i det centrale Chelsea-forsvar i stedet, og han kom da også på tavlen til 3-0 mod Palace i weekenden.
FC Porto
Portugiserne får svært ved at gå videre fra denne kvartfinale, men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig. Porto er dog kun gået videre fra én af deres i alt seks kvartfinaler i Champions League, og det var selvfølgelig samme år hvor de vandt trofæet med José Mourinho i 2003/04.
FC Porto vandt senest en kamp her på Estadio Ramon Sanchez-Pizjuan mod Sevilla i 1/16-finalerne i Europa Lague i 2010/11. Det blev til en 2-1 sejr til Porto dengang, som tabte returkampen hjemme med 1-0. De gik videre på reglen om udebanemål og endte med at vinde Europa League den sæson.
De har været fint kørende i årets Champions League, hvor de altså også slog Juventus ud i 1/8-finalerne, og hjemme i Primeira Liga i Portugal er de ubesejret i de sidste 20 kampe. De er dog stadig seks point efter ubesejrede Sporting CP i toppen af tabellen, og det ligner umiddelbart ikke et mesterskab til Porto i år. De vandt igen i weekenden med 2-0 ude mod Tondela, som ligger midt i rækken. Det var Portos femte sejr i træk hjemme i Portugal, men de har altså tabt deres to seneste i Champions League med 3-2 ude mod Juventus og 2-0 til Chelsea i det første opgør.
Spilforslag
Chelsea er næststørste favoritter til at vinde Champions League i år til odds 5.00 hos bet365 kun overgået af Manchester City til odds 2.75. Porto derimod giver odds 151.00 for en Champions League triumf, og det er selvfølgelig bl.a. fordi de er kæmpefavoritter til at ryge ud her i kvartfinalen efter 2-0 nederlaget "hjemme" i den første kamp.
Portos træner, Sergio Conceicao, mente dog efter nederlaget til Chelsea, at Porto havde været det bedste hold på banen.
"Resultatet er utroligt hårdt, men det er målene, der tæller. Chelsea scorede - det gjorde vi ikke. Vores hold spillede en meget god kamp, var konsistente i forsvaret og farlige i angrebet. Vi formåede at skabe nogle chancer, men uden målene", sagde Porto-træneren Sergio Conceicao til TVI efter den første kamp.
I vores optik var det første opgør en meget tæt affære, hvor Chelsea viste den afgørende kvalitet foran målet. Men Porto var fint med i kampen, og det var som nævnt en tæt kamp. Det tror vi det bliver igen her. Chelsea behøver selvsagt ikke vinde kampen for at gå videre, og derfor tror vi fokus bliver på en stærk defensiv for The Blues. Det kan gøre det svært for Porto at score de to mål der skal til, uden at blive sårbare overfor Chelseas hurtige omstillinger. Vi tror kampen ender 1-1, og derfor spiller vi uafgjort til odds 3.90 hos bet365.