7. november 2023
Dortmund - Newcastle optakt: Drama i vente i Gruppe F
Dortmund og Newcastle tørner sammen i den spændende Gruppe F i Champions League. Se BVB vs Newcastle optakt og spilforslag her.
I Champions Leagues Gruppe F topper PSG tabellen med seks point, mens Dortmund og Newcastle ligger side om side med fire point. I bunden finder vi AC Milan med to point. Det hele står altså helt åben i gruppen.
Det omvendte opgør på St. James' Park i Newcastle vandt Dortmund med 1-0 på et mål af Felix Nmecha. Det var et tæt opgør, hvor skudstatistikken var helt lige, men hvor Dortmund var skarpest på dagen.
Nu er der revanche på dagsordenen for Newcastle, som har brug for at vinde i Dortmund, hvis de vil overtage andenpladsen. Dortmund er nemlig lige nu nr. 2, trods en dårligere målscore, grundet de er bedst indbyrdes med sejren i England.
Dortmund - Newcastle |
||
Kampstart: Tirsdag d. 7. november kl. 18:45 TV / Stream TV3 Max / Viaplay |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
2.62 | 3.50 | 2.60 |
Spil hos bet365* |
Dortmund
Dortmund kommer ind til dette opgør med et sviende 0-4 nederlag her på Signal Iduna Park i weekendens Der Klassiker mod Bayern München.
Det var et opgør som Dortmund skulle vinde, hvis de ville holde trit med Bayer Leverkusen og Bayern München i toppen, men BVB blev reelt kørt ud af banen foran egne fans af et Bayern-mandskab som var klasser bedre fra start til slut. Det var Dortmunds første nederlag i ni kampe på tværs af alle turneringer.
Nu venter muligheden for oprejsning her i Champions League i Dortmunds Champions League-kamp nr. 150 gennem tiderne. I Tyskland har kun Bayern München rundet samme milepæl, så det bliver en stor aften for Dortmund. En sejr her, som de også tog i Newcastle, vil sende dem solidt på vej mod avancement til knockout-fasen.
Newcastle
The Magpies tildelte i weekenden velspillende Arsenal deres første nederlag i sæsonen, da Newcastle sejrede med 1-0 på St. James' Park i et ekstremt hårdtspillet opgør, hvor der på mirakuløs vis ikke kom nogle røde kort. Til gengæld var VAR i fokus med et hidtil uset triple-check af Newcastles sejrsmål. Igen var der store debat omkring VAR og dommerne i Premier League efter kampen.
Hvorom alting er, var det en glimrende sejr for Newcastle som nu er på sjettepladsen i Premier League, syv point efter Manchester City med den forhenværende Dortmund-bomber, Haaland, i front.
Samtidig spillede Newcastle sig tidligere på ugen også videre fra 4. runde i Carabao Cup med en rungende 3-0 sejr på Old Trafford over titelholderne fra Manchester United.
Nu gælder det for Newcastle om at gøre det til tre sejre i træk ved at snuppe klubbens første Champions League-udesejr i 20 år. Den sejr kom i øvrigt med 3-1 over det nuværende Bundesliga-tophold, Bayer Leverkusen tilbage i 2003 på to mål af Shola Ameobi og et enkelt af Lomana LuaLua. Legendariske Sir Bobby Robson stod dengang ved roret hos The Magpies, som også havde slået Bayer Leverkusen med 3-1 på St. James' Park på et hattrick af Alan Shearer i den omvendte kamp.
Nu gælder det et nyt kapitel i Champions League for nyrige Newcastle.
Dortmund vs Newcastle spilforslag
Dortmund fik et chok med den syngende 0-4 lussing af Bayern i lørdags, og der skal helt andre boller på suppen her. Det tror vi også der kommer. Vi forventer et tæt opgør, som det også var tilfældet i den omvendte kamp i England. Newcastle har dog vist rigtig god form i de seneste kampe med clean sheet sejre på Old Trafford og hjemme over hidtil ubesejrede Arsenal, og vi tror også Newcastle kommer til at vinde en tæt sejr her i Dortmund.
Vi byder på 2-1 til gæsterne og spiller Newcastle til odds 2.60 hos bet365.